Del : SMS
Berlingske Business

Flere IT-iværksættere i København

Flere IT-iværksættere i København - 1
Overskrift
Andreas Haugaard (tv.)stiftede sammen med Peter Morch (th.) IT-virksomheden Hippih, som producerer tilbehør til iPad og iPhone. De arbejder i dag side om side med hundredvis af andre IT-iværksættere i Scion DTU, Lyngby – en af DTUs tre forskerparker i Hovedstadsområdet. Foto:
Flere IT-iværksættere i København - 2
Overskrift
Andreas Haugaard (th.)stiftede sammen med Peter Morch (tv.) IT-virksomheden Hippih, som producerer tilbehør til iPad og iPhone. De arbejder i dag side om side med hundredvis af andre IT-iværksættere i Scion DTU, Lyngby – en af DTUs tre forskerparker i Hovedstadsområdet. Foto:

Hovedstadsområdet er et knudepunkt for IT-iværksættere. Tæt samarbejde med etablerede virksomheder og mulighed for et stort vidensnetværk er grunden til klyngekulturen, mener branchen selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Stadig flere IT-kyndige iværksættere vælger at følge drømmen om at etablere egen virksomhed. Det viser en analyse af IT-sektoren baseret på nye tal fra Danmarks Statistik.

1.539 nye IT-virksomheder blev registreret i 2010, hvilket er det højeste antal siden 2001 og en stigning på ikke mindre end 37 procent i forhold til året før. Samtidig er IT-erhvervenes virksomheder stærke overlevere . Det samlede antal IT-virksomheder er på ti år steget med knap 39 procent, hvor antallet af firmaer i den private sektor kun er steget med syv procent.Direktør for politik og kommunikation i IT-Branchen, Mette Lundberg, peger på flere hovedårsager, som er med til at skabe gode betingelser for IT-iværksættere:»IT-teknologien er hele tiden i rivende udvikling. Samtidig spiller den en stadigt større rolle i snart sagt alle livets sammenhænge. Det betyder, at der hele tiden opstår nye muligheder og markeder, hvor IT-iværksættere kan komme ind, uden at de nødvendigvis skal konkurrere mod etablerede virksomheder med lignende produkter. Det gør IT-branchen til en rigtig attraktiv sektor at etablere sig i. Samtidig er universiteterne blevet gode til at understøtte entreprenør­ånden på IT-uddannelserne.«

IT-knudepunkt i København

Analysen viser også, at hovedstadsområdet er blevet IT-iværksætternes hovedstad. Over halvdelen af alle de nye IT-virksomheder har adresse i hovedstadsområdet, ligesom 62 af landets 88 største IT-virksomheder målt på omsætning har adresse i København. Og så sent som i sidste uge blev København udråbt til verdens femtebedste by for iværksættere med drømmen om egen IT-virksomhed af magasinet Fortune.

Udviklingen skyldes hovedsagligt en form for klyngekultur i IT-branchen:»I områder med en høj koncentration af IT-virksomheder er der en særlig adgang til viden, kompetencer og potentielle samarbejds­partnere. Ofte får mindre og nyopstartede IT-virksomheder et samarbejde med større og veletablerede virksomheder fordi den enkelte virksomhed leverer en del af en større ydelse. Så er det kun naturligt at virksomhederne placerer sig tæt på, hvor de andre IT-virksomheder ligger, som eksempelvis i Ballerup og Lyngby,« forklarer Mette Lundberg .IT-virksomhederne finder sammen i kontorfælleskaber og vidensparker. En af de største og ældste IT-fællesskaber er Scion DTU – en videnspark med 175 IT-virksomheder placeret på tre forskellige lokaliteter i København, blandt andet i Lyngby, hvor IT-virksomheden Hippih holder til.Hippih producerer Smart Accessories til Apple-produkter. Deres seneste produkt er en Hipkey – en trådløs nøglering, som ved hjælp af den nyeste Bluetooth-standard 4.0 kan sikre, at du ikke glemmer din iPhone. Hipkey er et eksempel på de mange muligheder, der fortsat er for at skabe nye produkter inden for IT-branchen.Virksomheder som Hippih opbygger tætte netværk med andre IT-virksomheder, som rækker langt ud over vidensudveksling og socialisering, som et tæt geografisk fælleskab gør muligt, men åbner samtidig for finansieringmuligheder og partnerskaber.Det tætte samarbejde med andre virksomheder har været en nøglestrategi for Hippih, som har indgået forskellige partnerskaber – bl.a. med en hollandsk producent, hvilket har været afgørende for, at man i dag, få måneder efter lanceringen, kan købe Hipkey i Apples butikker i Europa og i App Store i både Europa og USA. Det har særligt hjulpet virksomheden i opstartsfasen, hvor den helt store udfordring for mange iværksættere er økonomi.»Det er næsten umuligt at låne penge til udvikling af produkter på rimelige vilkår i Danmark. Det er i opstartsfasen, man har brug for kapital til udvikling, revisorer, advokater, husleje etc., men det er her, det er svært at finde pengene. Det betyder, at du ofte bliver nødt til at finde kapital i udlandet og gerne gennem strategiske partner­skaber med andre virksomheder,« forklarer Andreas Haugaard, der er direktør for Business Development og en af stifterne af Hippih.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere