Del : SMS
Berlingske Business

Flere ældre bliver ledige

Strøget
Foto:

Arbejdsløsheden rammer nu i højere grad de ældre, mens der er blevet færre ledige unge i oktober.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overordnet set er ledigheden stort set uændret med en lille stigning på 900 personer fra september til oktober, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at 165.500 personer er ledige ifølge de seneste tal, og det giver en ledighedsprocent på 6,3 pct. af arbejdsstyrken.

Siden februar 2010 har den sæsonkorrigerede ledighed ligget mellem 6,1 pct. og 6,4 pct. af arbejdsstyrken.

Men der er sket forskydninger i ledighedens sammensætning i fra september til oktober. Ledigheden stiger mest for de ældste, hvor ledigheden både blandt de 50-59-årige og 60-64-årige er steget med 0,1 procentpoint.

Modsat er ledigheden blandt de 16-24-årige faldet med 0,1 procentpoint, imens de øvrige aldersgruppers ledigheds-procenter er uændret.

Seniorøkonom Tore Stramer fra Nykredit bider mærke i, at ledigheden nu steget med knap 5.300 personer i 2012 efter at have ligget forholdsvist stabilt siden starten af 2010. Han kalder det dog "en forholdsvis svag stigning", som man skal være varsom med at overfortolke i negativ retning.

"Men med tanke på, at frygten for at blive ramt af ledighed netop udgør en stopklods for privatforbruget, er det selvfølgelig bekymrende for vækstudsigterne herhjemme. Der er således heller ikke udsigt til, at privatforbruget for alvor kommer op i gear, til trods for at danskerne har fået ganske mange penge mellem hænderne som følge af bl.a. de kraftigt faldende rente og udbetalingen efterlønsbidraget," skriver han i en kommentar.

Både Tore Stramer og cheføkonom Steen Bocian i Danske Bank mener, at ledigheden vil stige yderligere.

"Væksten er fortsat meget lav, og meget tyder på, at vi også over de kommende år kommer til at opleve en vækst, der er lavere end det, der skal til at stabilisere arbejdsmarkedet. Selvom der er udsigt til yderligere stigninger i ledigheden, så venter vi ikke en markant højere ledighed om et år eller to. Vi venter, at ledigheden vil stige med 5.000-10.000 personer frem til udgangen af 2013," skriver Steen Bocian i sin kommentar

Han gør desuden opmærksom på, at ledigheden i et historisk perspektiv ikke er høj.

Ledigheden er højest i København og på Bornholm, men det skal ifølge Steen Bocian ikke tolkes som et krisetegn for det Københavnske arbejdsmarked.

"Den høje ledighed i København skyldes i vid udstrækning at der bor mange unge, som er ganske hårdt ramt af ledighed. Kigger man på udviklingen i antallet af arbejdspladser, så er København faktisk den del af Danmark, som har klaret krisen bedst," anfører han.

Når man ser på kønnet, så er ledigheden steget både for mænd og kvinder, så mændenes ledighed stadig ligger en smule højere på 6,4 pct. end kvindernes på 6,3 pct.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere