Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Flaskehalsen peger på Danmark – flere og flere firmaer søger forgæves efter folk

06BUSsvejser-180325.jpg
Manglen på specialiseret arbejdskraft kan hurtigt brede sig. Arkivfoto: Flemming Krogh

Antallet af ledige stillinger, som det ikke lykkes danske virksomheder at få besat, er mere end fordoblet på tre år.

Arbejdsmarkedet strammer til, og de danske virksomheder har stadig sværere ved at finde de rette folk. Inden for de seneste tre år er antallet af stillinger, som virksomhederne ikke har kunnet besætte, steget fra 9.400 og til 19.800. Antallet af virksomheder, som mister ordrer, fordi de ikke kan få de rette folk, er også støt stigende.

Trods det er der stadig meget langt til de glade dage for den danske økonomi i årene op til finanskrisen. Manglen på arbejdskraft toppede i andet halvår af 2006, og dengang var det næsten 70.000 job, der var ubesatte, fordi virksomhederne ikke kunne få de rigtige medarbejdere.

06BUSNybyggeri-af-parcelhus.jpg

Det viser et helt nyt svar til Folketingets Beskæftigelses­udvalg. Tallene stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Star, og de skal ses i lyset af, at beskæftigelsen de senere år er steget ganske pænt, og ledigheden er faldet.

Knaphed kan hurtigt brede sig

Hos Arbejderbevægelsens Er-hvervs­råd, AE, mener man ikke, at tallene er faretruende.

»Det er ikke nært forestående, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft. Der kan være lommer på arbejdsmarkedet med højt specialiseret arbejdskraft eller i dele af landet, hvor der kan være problemer. Det er det, vi skal have fokus på. Vi skal have en anden generation af reformer, hvor de mange mennesker, vi sender ud på arbejdsmarkedet, kan matche de behov, virksomhederne har,« siger cheføkonom i AE Erik Bjørsted.

Byggeriet er en af de brancher, som normalt bliver ramt meget tidligt af flaskehalse.

Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg, glæder sig over, at beskæftigelsen inden for byggeriet i løbet af de seneste tre år er steget med 17.000 personer, og at byggeriet stort set er tilbage ved det, som kan kaldes en normal konjunktur­situation.

Bo Sandberg er enig med AE i, at det på nuværende tidspunkt primært er specialiserede funktioner som ingeniører og projektledere, der er mangel på. Men knapheden på arbejdskraft kan hurtigt brede sig, advarer Dansk Byggeri.

»Udfordringerne trænger sig på inden for bredere faggrupper som elektrikere og tømrere. Dansk Byggeri frygter en mere generel mangel på faglært arbejdskraft inden for de næste et til halvandet år. Det vil i givet fald skyldes mismatch på uddannelses- og arbejdsmarkeds­området, men bestemt ikke over­ophedning i bygge- og anlægs­branchen,« siger Bo Sandberg.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen