Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Firmaer uden affald slipper for omstridt gebyr

Langt om længe begynder logikken at sejre, når det gælder affaldsgebyret. De virksomheder, der ikke har affald, skal heller ikke betale affaldsgebyr.

Kun de virksomheder, der benytter genbrugspladserne, skal betale for driften af dem.

Det skriver dagbladet Børsen.

Den kontroversielle genbrugspladsordning for erhvervslivet bliver nu ændret til en tilvalgsordning, så kun de virksomheder, der faktisk bruger genbrugspladserne, skal betale for pladsernes drift.

Læs også: Straffet med affaldsgebyr for at gøre en god gerning

Det er Miljøstyrelsen, der nu har sendt en ny bekendtgørelse i tre ugers høring, efter at erhvervslivet har protesteret massivt over, at en stor del af landets 200.000 virksomheder med et CVR-nummer betaler for en service, de slet ikke bruger.

- Vi er meget tilfredse med den bebudede ændring. Den nuværende ordning har mange af vores medlemmer været meget utilfredse med, og den bliver opfattet som en skjult skat. Langt hovedparten af DI’s medlemmer benytter ikke genbrugspladserne, og de slipper nu for at betale afgiften, siger chefkonsulent i DI’s miljøpolitiske enhed, Svend-Erik Jepsen.

Læs også: Minister: Nyt affaldsgebyr er bedst mulige løsning

Som det har været indtil nu, skulle virksomhederne uden affald til genbrugspladsen selv søge hos kommunerne om at blive fri for gebyret. Men i mange tilfælde har kommunerne uden videre givet afslag til virksomhederne.

Læs også: Nyt affaldsgebyr endelig på plads

 




Markedet lige nu