21. september 2009, 12:46

Virksomhedens medarbejdere bor alle mellem 25 og 40 kilometer fra kontoret, og nogle medarbejdere har udtrykt ønske om, at de gerne ville bruge en cykel til transport mellem arbejde og bopælen.

Medarbejderne skal selv finansiere cyklen gennem aftaler om kontanlønsnedgang. Dvs. betalingen sker ved en lønnedgang forud for skattetræk.

Skatterådet udtalte, at der ikke er noget skattemæssigt til hinder for etablering af en aftale om kontantlønsnedgang kombineret med en cykelordning.

Skatterådet oplyste desuden, at da det drejer sig om cykler til transport mellem arbejdsplads og bopæl, vil beskatning af denne kørsel kunne undgås, såfremt medarbejderen undlader at selvangive befordringsfradrag.

Men samtidig bemærkede Skatterådet, at det forhold, at medarbejderne vil benytte cyklen mellem arbejdspladsen og bopælen, indebærer en formodning for, at cyklen ligeledes er til medarbejdernes private rådighed.

Efter Skatterådets opfattelse har medarbejderne næppe mulighed for at afkræfte denne mulighed. Det betyder, at medarbejderne vil blive beskattet af værdien af cyklen.

Den skattemæssige værdi af cyklen skal fastsættes til den leje, som cyklen kan lejes for i låneperioden på det frie marked.

Der er ingen tvivl om, at alle personalegoder kan finansieres gennem aftaler om kontantlønsnedgang (fra 1. januar 2010 gælder det også pc-ordninger). Desværre kan manøvren kun betale sig for de personalegoder, som kan ydes skattefrit, eller som beskattes lempeligere end den løn, godet træder i stedet for.

I den konkrete sag har Skatterådet taget det standpunkt, at cykler, der er stillet til rådighed til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, ligeledes vil blive anvendt til privat kørsel.

Konklusionen er derfor, at det ikke kan betale sig at finansiere cykler gennem kontantlønsnedgang.

Skattefokus skrives af skatte- og momsskatteafdelingen i BDO ScanRevision