10. april 2008, 05:00

Så er nedturen her: Alle tegn og tal peger nu på, at de gode tider er ovre for dansk økonomi – nu står den på vækstpause og sparsommelighed for danskerne.

Så sent som i denne uge fik vi nye oplysninger fra Danmarks Statistik om, hvordan det går med dansk industri og med antallet af konkurser og tvangsauktioner, og billedet er klart: flere konkurser og mindre optimisme.

Boligpriserne falder. Priserne stiger. Forbrugerne bruger færre penge, og flere og flere ender på det grå linoleumsgulv i skifterettens lokaler, under konkursbehandling eller med deres hjem på tvangssalg.

Nedturen kommer til at vare flere år, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som for Berlingske Tidende har samlet 12 tegn på nedturen – se andetsteds på siden – en nedtur, som kan komme til at tage fire-fem år, men som ikke nødvendigvis behøver at blive særlig alvorlig.

Med mindre altså vi bliver ramt af nye brodsøer, mens vi ligger lavt i vandet: Den nedtur, der tegner sig for dansk økonomi, har nemlig kun meget lidt at gøre med den krise, som amerikansk økonomi måske er på vej ud i. Kommer USA faktisk i krise, så har vi altså virkningen af det til gode.

Det, vi oplever i Danmark nu, er begyndt med faldende boligpriser, som giver lavere formuer – eller ligefrem negative formuer for dem, som har købt sidst. Hertil kommer så virkningerne af den globale råvareinflation. Den æder også af danskernes realløn.

»Til sammen er det ting, som dæmper forbruget, og på den måde kan man godt sige, at nedturen begynder hos forbrugerne,« forklarer Martin Madsen, som er økonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men krise – det ord nægter han at tage i sin mund.

»For at det skulle blive til en krise, så ville det enten kræve, at boligmarkedet vender markant, altså at priserne falder ti eller 20 procent, eller at det, vi ser i USA nu, slår igennem i Danmark.«

Med andre ord – vi har virkningen af USAs nedtur til gode. Det vi ser lige nu i Danmark, er vores egen lille nedtur.

Negative spiraler
USA er nu efter flere og flere økonomers mening ude i en recession, som er det tekniske udtryk for, at økonomien ikke vokser to kvartaler i træk. Men selv om Danmark er en lille, åben økonomi, så behøver USAs problemer ikke at smitte af på os. Men de kan nå os ad indirekte vej, hvis nogle af vores tunge samhandelspartnere som Tyskland og Storbritannien bliver ramt. Vi eksporterer nemlig tre gange så meget til Tyskland som til USA.

Så foreløbig er dette ikke en krise, men en normal konjunkturvending.

»Det bliver først til en krise, hvis det aflejrer sig i forventninger om, at nu går det dårligt, så vi holder igen med forbruget, eller hvis vi venter højere inflation, så vi kræver højere løn af den grund. Kommer vi ud i den slags negative spiraler, kan vi få en krise,« siger Martin Madsen.

AE-rådet forventer, at arbejdsløsheden vil stige fra de nuværende 55.000 til 70.000 personer frem til udgangen af næste år. Den prognose bygger dog på en forventning om, at boligpriserne holder sig i ro nu og ikke falder yderligere. Falder de i stedet med for eksempel ti procent, så vil vi stå med et sekscifret antal ledige, når vi passerer nytår 2009-2010.

»Det er selvfølgelig alvorligt, når ledigheden stiger, men på den anden side har vi jo haft et kapacitetspres i økonomien,« siger Martin Madsen.

Normalt med fire-fem år
Han er ikke meget for at spå om hvor længe, denne nedtur kan vare. Men det bliver mere end den lille en bule i vejen, vi oplevede i konjunkturerne fra 2002 til 2003, det er han overbevist om. Og hvor længe varer så en normal konjunkturvending?

»Det er sjældent, at konjunkturvendinger kun varer et par år. Vi vil nok se stigende ledighed i hvert fald de næste tre år,« siger Martin Madsen og nævner, at fire-fem år er en meget normal varighed på en konjunkturvending, altså en periode efter en højkonjunktur, hvor man har lavere vækst. Der venter os altså ikke syv magre år efter de syv fede, men måske nok fire-fem knapt så fede år.

Under alle omstændigheder er nedturen en god illustration af hvor hurtigt, tingene kan udvikle sig i økonomisk politik. Det er ikke mere end et par måneder siden, at danske universitetøkonomer og bankøkonomer heftigt diskuterede, om finanspolitikken skulle strammes med en halv eller en kvart procent i finanseffekt, altså effekt på væksten i økonomien.

Nu begynder man i udlandet at høre de første stemmer tale for finanspolitiske pengeindsprøjtninger til en skrantende økonomi. Det har ingen dog talt for endnu herhjemme.

»Hvis det er en normal konjunkturvending, vi er i gang med, så skal man i hvert fald ikke stramme finanspolitikken,« siger Martin Madsen.

»Men man skal heller ikke lempe den med det arbejdsmarked, vi har. En neutral finanspolitik vil være det rigtige.«

Hvis politikerne vil gøre noget, så kan de prøve at udnytte vækstpausen til noget fornuftigt:

»Man kan få gang i en aktiv arbejdsmarkedpolitik. Der er mange unge, som er kommet i job i disse år uden at få en uddannelse, og de burde se at komme i gang med én nu. Brug lejligheden til at få den nu,« er Martin Madsens råd.