Del : SMS
Berlingske Business

Fem spørgsmål og svar om Løkkes planer for topskattelettelser

topskat
Statsminister Lars Løkke Rasmussen planlægger at hæve topskattegrænsen. I regeringsgrundlaget lød det ellers, at topskatteprocenten skulle ned. Hvad er forskellen? Foto:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lufter i et interview planerne om at hæve topskattegrænsen. Er det en god ide? Berlingske Business har spurgt Danske Banks privatøkonom Las Olsen om forskellen på at hæve topskattegrænsen eller sænke skatteprocenten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank:

I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at man vil sænke topskatteprocenten. Nu vil man tilsyneladende hæve topskattegrænsen i stedet. Hvilken af de to løsninger giver bedst mening ud fra et samfundsperspektiv?

»Det er for komplekst at sige, hvad der giver den største effekt, for det er svært at sætte to streger under regnestykker af den slags. Der er dog ingen tvivl om, at topskattelettelser i det hele taget har en positiv effekt på arbejdsudbuddet. Det gælder både højere en grænse og en lavere skatteprocent.«

»Topskattelettelser har den fordel, at de er den slags skattelettelser, der har den største grad af selvfinansiering. Altså hvor de positive effekter betaler en del af regningen for de tabte skatteindtægter. Men den slags skattelettelser er dog aldrig 100 pct. selvfinansierende og effekterne vil ske over lang tid, mens regningen kommer med det samme. Fordelen ved ændre topskatten fremfor andre skatter er, at det er her, man får størst effekt ud af det.«

»Hvis man kun har et begrænset beløb at lette skatten med, så spreder man det meget tyndt, hvis man ændrer i bunden i stedet. Så bliver regningen stor, men forskellen for den enkelte og dermed incitamentet til at arbejde mere, mindre. På den måde er topskattelettelser mere selvfinansierende og samfundet får derfor mere for pengene, selvom nogle kan synes, at det er uretfærdigt.«

Løkke

Hvilken forskel gør det, om man hæver skattegrænsen eller sænker procentsatsen?

»Forskellen er, at hvis man sænker skatteprocenten, så får en mindre gruppe af velstillede personer en relativt stor gevinst og dermed incitament til at arbejde mere. Ved at hæve skattegrænsen kommer det flere personer til gode, men til gengæld får man ikke givet et lige så stort incitament til at arbejde mere til dem, man virkelig gerne vil have til at gøre det. Altså dem, hvor samfundet får mest ud af det, nemlig dem helt i toppen.«

Hvad er så effekterne?

»Topskatten indbringer ikke særligt mange penge i det store billede, men den betyder enormt meget for, hvad skatten er på den sidste tjente krone for den enkelte. Ved at ændre på grænsen eller procenten, vil der være nogle, der får et incitament til at arbejde mere, fordi de kan se, at de kan beholde en større del af pengene selv. De fleste vil sikkert ikke arbejde ekstra, men bare glæde sig over at tjene lidt mere. Men de få, der rent faktisk gør det, vil være nok til at det øger skatteindtægterne og dermed gør skattelettelsen selvfinansierende i nogen grad. Der vil også være flere, der kan se fordelen ved at tage en uddannelse eller starte egen virksomhed«

DF vil ikke udelukke regeringsdannelse

Ved skattereformen i 2012 hævede man topskattegrænsen ganske betragteligt. Kan man allerede nu se effekterne af det?

»Nej, man kan ikke endnu sige, om det har haft en effekt. Den slags tager lang tid og er usikkert, mens regningen for skattelettelsen jo desværre kan ses med det samme. En af effekterne er, at gevinsten ved at tage en uddannelse bliver større, men det tager jo mange år før det slår igennem, for folk skal jo først gennem uddannelsessystemet.«

»Siden skattereformen i 2012 er der kommet mange i arbejde, og topskattelettelsen kan sagtens have haft en bidrag til det. Men størstedelen skyldes konjunkturudsving, og det at den europæiske økonomi er kommet i sving.«

Shopping på Strøget.

Kan man overhovedet isolere en skattelettelse, når man ser på den slags eksempelvis 10 år senere? Der er jo ekstremt mange ting, der påvirker økonomien og de fleste kommer udefra.

»Det kræver meget, meget sofistikerede statistiske metoder for at isolere effekten af en skattelettelse i det samlede billede. Men man kan godt. Det er også derfor vi ved, at topskattelettelser i høj grad er selvfinansierende.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere