Del : SMS
Berlingske Business

Fem selskaber forgylder danskernes ATP-pensioner

05BUSVestas-175251.jpg
Det er blandt andet Vestas’ succes med salg af vindmøller og serviceaftaler, der har givet ATP et stort overskud i 2015. Arkivfoto: Malte Kristiansen

Investeringer i fem store danske aktier har været en god forretning for danskernes pensioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP.

Artiklen fortsætter under annoncen

En række store danske aktier med Genmab, Vestas og Novo Nordisk i spidsen har for alvor været med til at give penge på danskernes pensionskonti i Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP.

Den gigantiske pengetank med langt størstedelen af den danske befolkning som tvungne medlemmer fik i 2015 et samlet investeringsafkast på 16,5 milliarder kroner, før skat og omkostninger. Det svarer til et afkast på 17,2 procent

Direktøren i ATP, Carsten Stendevad, tvivler dog på, at afkastet vil blive lige så højt i år.

Pensionskæmper

Afkastet for sidste år var betydeligt bedre end i 2014, og det blev blandt andet hentet i land af penge sat i danske aktier, som gav et afkast hos ATP på 48 procent i 2015.

ATP fremhæver selv, at det i høj grad er investeringer i fem danske aktier, der har været lukrative. Det drejer sig om Genmab, Vestas, Novo Nordisk, Pandora og Simcorp.

ATP vil ikke fortælle, hvor stort et afkast de enkelte aktier har givet. Og Carsten Stende­vad understreger, at der ikke er investeret i aktierne, fordi de er danske.

»Der er en meget enkel og fundamental forklaring på, hvorfor disse aktier har klaret sig så godt. Disse selskaber har haft en stor ordrefremgang og en stærk vækst. Det er nogle positive historier for selskaber, som har en international eksponering. Det er danske selskaber, men de er afhængige af de globale økonomier,« siger Carsten Stendevad.

atp og scndinavian tobacco

Han fremhæver, at ATP har tjent 17 milliarder kroner på danske aktier i de sidste tre år. Af den gevinst er de ti milliarder kroner kommet fra salg af danske aktier.

»Vi har i øjeblikket nogenlunde den porte­følje af danske aktier, vi gerne vil have. Vi sælger ud af eksempelvis danske aktier, når det går godt. Vi rebalancerer vores portefølje, men vi gør det i de tider, hvor det går godt med aktierne,« siger Carsten Stendevad.

Centralbankerne bør træde i baggrunden

Ud over danske aktier var det ligeledes investeringer i unoterede aktier, ejendomme og infrastruktur, som har givet godt hos ATP. Derimod har den svage oliepris givet minus på kontoen, når det gælder penge investeret i råvarer.

Ved indgangen til 2015 spåede Carsten Stendevad, at det ville blive et svært investeringsår. Det blev ikke helt tilfældet for ATP, men Carsten Stendevad fremhæver, at dagsordenen på de finansielle markeder er nogenlunde uændret.

BRITAIN/

Aktiemarkederne rammes af nogle dårlige nyheder, og kurserne rasler i bund. Herefter kommer centralbankerne med en hjælpende hånd i form af en lavere rente eller et opkøb af obligationer.

»Situationen er, at vi har en svag økonomisk vækst i udviklingslandene inklusive Kina. Den europæiske økonomi og den amerikanske kører stille og roligt derudaf. Der var ikke noget dramatisk nyt for økonomierne i januar, men aktiemarkederne reagere meget nervøst på negative nyheder, og det vil de også gøre fremover,« siger Carsten Stendevad.

ECONOMY WEF 2016 DAVOS

Direktøren kunne godt tænke sig, at centralbankerne kom til at spille en mindre dominerende rolle på de finansielle markeder:

»Det er ikke nogen kritik af centralbankerne, men det kunne være godt med et teater­stykke på de finansielle markederne, hvor der var lidt færre aktører. Det vil være sundere for os som investorer, men det kommer ikke til sat ske, før der kommer en normalisering af økonomierne med højere inflation,« siger Carsten Stendevad, som mener, at det har meget lange udsigter, før det bliver tilfældet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere