Del : SMS
Berlingske Business

Fem år med dansk lønudvikling i slæbegear

lønudvikling
Lønudviklingen er svagere i Danmark end i udlandet for 17. kvartal i træk. Foto:

De danske lønninger er nu steget mindre end i udlandet hele fem år i træk, men fortsat er den danske konkurrenceevne dårligere, end den var i 2000. Udviklingen er dog i bedring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lønningerne i Danmark er siden starten af 2011 konstant steget mindre end i udlandet. Det styrker konkurrenceevnen og burde stimulere dansk eksport, som er på tæt ved 1.100 milliarder kroner om året, så der kommer mere vækst og flere nye job herhjemme. Men det danske forspring på dette vigtige område er mindre end før. Lønudviklingen i udlandet er således på vej ned, mens den er svagt på vej op herhjemme, viser nye tal fra Dansk Arbejds­giverforening (DA).

»Denne indsnævring af forskellene i lønudviklingen skyldes, at det er begyndt at gå lidt bedre herhjemme. Siden bunden er beskæftigelsen steget med cirka 50.000 personer, hvilket er med til at presse løn­væksten op. Samtidig er lønvæksten af­tagende flere steder i udlandet, hvorfor vi ikke vinder konkurrenceevne i samme tempo som tidligere,« siger Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank.

Flakehalse skal udgås

Økonom Mette Hørdum Larsen fra LO afviser dog, at der skulle være optræk til faglige eller geografiske flaskehalse herhjemme, sådan som det løbende siges.

»Men for at undgå flaskehalse om nogle år, bør der være fokus på opkvalificering og uddannelse af arbejdsstyrken,« siger Mette Hørdum Larsen.

Hun peger dog på, at der stadig er mange ledige ressourcer i økonomien. Beskæftigelsen menes således at ligge op mod 100.000 personer under det langsigtede og mere strukturelle niveau. Den andel af befolkningen mellem 15 år og 64 år, som er i arbejde, er også betydeligt lavere end for få år siden. Denne særlige beskæftigelses­frekvens er således nede på 76, efter at den var oppe på 80 procent, da den toppede.

»Så flere kan sagtens komme i arbejde, uden der opstår flaskehalse og mangel på kvalificeret arbejdskraft,« siger Mette Hørdum Larsen.

Lønningerne herhjemme steg med 1,6 procent inden for industrien i andet kvartal. Det er mindre end den fremgang på 2,0 procent, som lønnen i snit voksede med på Danmarks største eksportmarkeder.

bo

17. kvartal i træk

Det er 17. kvartal i træk, at lønudviklingen i Danmark er lavere end i udlandet, og dermed er en pæn bid af den store forværring af konkurrenceevnen, som fandt sted fra 2000 til 2007, ved at blive hentet ind igen.

Dengang blev lønkonkurrenceevnen inden for industrien forværret med hele 25 procent, men siden er 15 procentpoint af denne nedtur hentet ind igen, så industriens konkurrenceevne nu »kun« er ti procent dårligere end for 15 år siden, viser tal fra Finansministeriet.

lønposen

Fortsat ligger det danske bruttonationalprodukt (BNP) tre procent under niveauet fra før krisen satte ind og selv om beskæftigelsen er steget det sidste års tid, så mangler der endnu 120.000 job herhjemme, før niveauet inden krisen nås.

»Men den fortsat styrkede konkurrenceevne og de nogenlunde gode udsigter for USA og Europa gør, at udsigterne er nogenlunde gode for dansk eksport, trods den øgede usikkerhed omkring Kina. Eksporten faldt godt nok i andet kvartal, men vi venter fremgang i andet halvår,« siger Steen Bocian.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere