Kære fagbevægelse, skal vi prøve og stoppe lidt almindelig sund fornuft ind i debatten?

1) Virksomheder har som udgangspunkt et overordnet mål om at de skal tjene penge og give overskud. Det kræver at udgifterne er lavere end indtægterne.

2) Jo højere udgifterne forbundet med at producere og sælge en vare er, jo mere er man nødt til at sælge den for, for at tjene penge.

3) Jo dyrere en vare er, jo færre vil som udgangspunkt have råd og lyst til at købe den. (Det kan så kompliceres til helvede ved og blande brandværdi etc. ind i debatten, men det lader vi ligge pt.)

4) Lønudgifter er omkostning for virksomheden og indgår i omkostningerne ved at producere og afsætte varerne.

6) Det er muligt at vi ikke har tabt mange flere arbejdspladser end mange af de andre lande vi normalt sammenligner os med, men hvad fanden har det af betydning hvem vi har tabt dem til!? De er stadig tabt, uanset om jobbene så er gået til Tyskland, Sverige, Kina, Indien, Korea eller et andet sted hen.

7) I en global verden dur det ikke kun at sammenligne os med landene lige rundt omkring os, for konkurrenterne kan lige så vel befinde sig på den anden side af jorden, som lige på den anden side af grænsen.

8) Sure, kvalifikationer og efteruddannelse har da en betydning, men det er også et spg. om hvor veluddannet der er behov for at en given arbejder er, for at kunne udføre et givent job. Der er sgu' nok en årsag til at man som udgangpunkt ikke søger en Civilingeniør med en PhD til et job, der reelt kun kræver en 9. klasse og 2 mdr. træning på jobbet.
Det er muligt at vi kan gøre vores arbejdere dygtigere, og det vil sikkert også hjælpe på nogen områder. Men det løser bare ikke problemet med at konkurrere med en arbejdskraft der koster det halve, og samtidig er gode nok til at udføre det arbejde, der skal laves.

Efteruddannelse alene kan ikke gøre Danmark konkurrancedygtigt, og det løser ikke det helt grundlæggende problem at vores arbejdsstyrke er verdens 2. mest velbetalte, og en af dem, der arbejder færrest timer om året.

Hvad Danmark har behov for er at Staten finder ud af at opkræve færre skatter og afgifter, således at priserne på varerne i butikkerne kan reduceres, således at vi som arbejdere kan tillade os og tjene mindre, uden at vi får problemer med at betale livets ophold.

Traditionelt har udflytningen set bagud i værdikæden og samtidig været gennemført som en teknisk opgave, hvor pris og kapacitet var det primære.
Derfor var det danske lønniveau i fokus.

Men i dag er situationen en anden
Udflytning – eller mere korrekt – en optimering af virksomhedernes geografi starter i stedet med kunden og håndterer processerne derfra og med alle funktioner i spil. Driftsforbedringer vil nu blive motivet, mens besparelserne kommer som en følgeeffekt. Redskaberne vil meget være de samme som før, men måden de anvendes på, vil være anderledes.

Tre discipliner er i spil
Virksomheden skal arbejde med tre forhold eller beherske tre discipliner – geografi, snitflader og tidsvinduet.
Og at producere billigt og fragte tingene hjem til Danmark er langt fra godt nok. Den model udnytter kun de lønmæssige fordele i de forskellige lande. Omkostninger, logistik, tidszoner og markedsbevægelser skal sættes i spil, og i virksomheden skal der etableres nye snitflader, der skal samordnes i det fælles tidsvindue.
Geografien
Det er det, der flytter sig langsomt, vi skal konkurrere på
Geografi er det forhold, der har allerstørst betydning for omkostningerne - fra produktudvikling over produktion til afsætning. Der er overraskende få opgaver, der kan udføres bedre i udlandet end i Danmark, og omvendt. Netop derfor er der overraskende mange opgaver, der kan udføres billigere i udlandet. Kvalitet, effektivitet, organisering og teknologianvendelse er uafhængige af geografi. Geografi er samtidig et valg af mange andre forhold så som lønniveau, kompetencer, kapacitet, nærhed til kunderne og tidszone.
Fremover opdeles verden ikke i lande, men i omkostningszoner, tidszoner og logistikzoner. Omkostningszonerne er primært et spørgsmål om lønudgifter og er i det store og hele uafhængig af produktet. Tidszonerne og logistikzonerne er derimod i høj grad afhængige af produktet.
Logistikzonerne er ikke bare et spørgsmål om afstande, men i høj grad et spørgsmål om timer per transportenhed. “Hours per Truck” er et helt centralt begreb. Hvis den samlede besparelse kan sænke timelønnen med 100 DKK, og kunden befinder sig 1.500 km væk skal der som minimum ”stables” 100 timer ind i en lastbil, før kundefordelen bliver tilgængelig.
Der er ikke noget geografisk sted, der som udgangspunkt er optimalt for alle. Den placering, der er optimal for een bestem funktion i virksomheden, er defineret af kunden og det specifikke produkt.
Snitfladerne
Begreberne og redskaberne til at begribe verden vil, foruden den geografiske optimering, være at definere de rette snitflader i virksomheden. Den traditionelle snitflade i virksomheder mellem ”blue og white collar” fastlagde typisk rammerne for den tidligere outsourcing. De nye snitflader vil være et opgør med måden, virksomhedens processer normalt opdeles på. Fremtidens snitflader vil opstå med udgangspunkt i innovation og procesledelse på den ene side, og alle andre funktioner på den anden side. Snitfladerne vil således fremover ikke være bundet af individers kompetencer og funktioner, men blive defineret af kundens behov og vurdering af værdiskabelsen. At definere snitflader er ikke et strategisk eller et operativt redskab. Det er praktisk arbejde i rummet mellem strategi og eksekvering - der hvor strategien bliver håndterbar. Som en sidegevinst ved at arbejde med disse nye snitflader vil processen alene gøre virksomheden mere lean og dermed stærkere.
Der er ikke nogen ”one size” skabelon for denne del af processen, men alle funktioner skal i spil, også ledelsens.
Tidsvinduet
Der er processer, der kræver samtidighed, og der er processer, der tidsmæssigt kan udføres uafhængigt af hinanden og dermed placeres uden for det fælles tidsvindue. Derfor skal virksomhedens processer opdeles i 3 kategorier, nemlig den kategori, som kræver samtidighed; den hvor processerne har en sammenhæng og endelig de processer, der kan foregå uafhængigt. Derudfra opstår begrebet tidsvinduet som en betegnelse for, hvilken geografi, der kan komme i spil, når de tre procesgrupper skal fordeles.
Det er samspillet og konfigurering af elementerne, der skaber vinderne - den nye plastiske virksomhedsmodel, der nærmere er en global eller regional leverancemodel, hvor kunden og skabelsen af produktet tænkes frit og ubundet af nationale grænser.
Morten Munk