Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Fagbevægelsen fortsat knyttet til socialdemokraterne

Ved en stilfærdig ekstraordinær kongres lukkede LO for kassen til socialdemokraterne. I forbavsende enighed fik LO-formanden,

fynske Hans Jensen, vedtaget den fornyelsesplan, han selv har stået fadder til. Formentlig i den allerbedste mening. Men ganske

symbolsk var gæsterne fra socialdemokraterne med formand Mogens Lykketoft, hans forgænger Poul Nyrup Rasmussen og gruppeformanden

Pia Gjellerup placeret på ærestribunen for at bivåne, hvordan LO definitivt brød båndene til Socialdemokratiet.



For

der er nemlig tale om det spil med spejle, som politikere er så ferme til. I virkeligheden føres hele offentligheden

bag lyset. De socialdemokratiske topfolk i LO-systemet sidder ikke længere med i socialdemokraternes hovedbestyrelse og forretningsudvalg.



Den

ny socialdemokratiske partisekretær Jens Christiansen kan ikke som sine forgængere med hatten i hånden opsøge

LO-toppen og gå derfra med nogle millioner gulddukater til at føre valgkamp for.

Stadig støtte

Men bemærk:

det er i LO-sammenhæng. Medlemsforbundene kan stadig og vil stadig i rigt mål støtte socialdemokraterne med alt

fra billigt eller gratis lån af kursusejendomme til rare kontanter.



To af de største forbund, HK og Kvindeligt

Arbejderforbund, har allerede meldt klar bane, og flere vil komme til under den rundtur til de velbeslåede forbund, som partiformand

Mogens Lykketoft er i færd med.



Og dertil kommer støtten lokalt.



Her gælder det samme: masser af gratis

arbejdskraft på fagforeningskontorerne, når valgkampen ruller. Gode kontanter til valgannnoncer og materialer. Og al tænkelig

praktisk hjælp til de lokale kandidater til kommunalvalg, folketing og EU-parlament.



Det nye er, at LO ikke længere

betaler.



Det gør det enkelte forbund og de lokale led. Efter konkrete beslutninger, der oftest vil blive et ja.



Båndene

er skåret over som et led i at fremstå moderne. Og for Hans Jensen og hans nærmeste er ønsket uden tvivl

reelt, at de yngre på arbejdsmarkedet ikke længere betragter LO som en fjendtlig mastodont, der havde blandet blod med

socialdemokraterne. Et parti mange lønmodtagere for længst har forladt.



Lidt afhængig af kriterierne viser

undersøgelser, at Dansk Folkeparti og Venstre begge gør socialdemokraterne rangen stridig som det parti med fleste vælgere

blandt LO-medlemmerne. Tankevækkende er støtten til socialdemokraterne stærkt svindende jo længere, man graver

sig ned i hierakiet. På toppen har de alle S-partibog. I bunden stemmer de borgerligt og liberalt!











Flytter efter

magten

Men bindingen mellem fagbevægelse og parti vil ikke være særlig forandret efter LO-kongressen. Men der bliver

lidt færre røde faner og kendte kampsange, når LO holder kongres fremover. LO vil også søge kontakt

med politikere fra hidtil unævnelige partier. I et vist omfang har der allerede været praktisk kontakt til den borgerlige

regering og støttepartiet Dansk Folkeparti. Enhver interesseorganisation må flytte sig derhen, hvor magten er. Ellers

varetager den ikke sine medlemmers interesse.



Men både personligt og politisk vil Lykketoft & Co.''s kontakt til ledende fagforeningsfolk

ikke være væsentligt forskellig fra den eksisterende. Og sandsynligvis stadig stærkere end den tilsvarende dialog,

som en række erhvervsorganisationer har til for eksempel de to regeringspartier. Men også erhvervsorganisationerne har

for længst åbnet for løbende kontakt med relevante politikere - uanset deres partifarve.



Men for både

LO og de øvrige store sammenslutninger gælder, at der stadig er nogle, man omgås mere naturligt og utvunget end

andre.



Venstres leder vil altid være mere på hjemmebane i Landbrugsrådet, Dansk Industri og Rederiforeningen,

mens han ganske vist vil blive inviteret, men samværet vil være mere forretningsmæssigt grænsende til det anstrengte.





På den måde har intet ændret sig med LO-kongressen. Det bliver stadig LO-forbundenes medlemmer, der uanset

partifarve og sympati kommer til at spytte i socialdemokraternes valgkamp. Lokalt såvel som centralt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen