Del : SMS
Berlingske Business

Færøsk hjælp til Putin

pix-fiskenfisk
Midt i Ukraine-krisen rejser den færøske regeringschef til Moskva, kritiserer EUs sanktioner og øger eksporten. Udenrigsminister Martin Lidegaard advarer Færøerne.

Midt i Ukraine-krisen rejser den færøske regeringschef til Moskva, kritiserer EUs sanktioner og øger eksporten. Udenrigsminister Martin Lidegaard advarer Færøerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens Danmark og resten af EU er ramt af russiske straffesanktioner, er den færøske regeringschef rejst til Moskva for at forhandle om øget færøsk eksport til Rusland.

Lagmanden, Kaj Leo Holm Johannesen, mødtes mandag med den russiske viceminister for fiskeri, Ilja Sjestakov, og her benyttede han lejligheden til at kritisere EUs sanktionspolitik. Til gengæld fik han russisk tilsagn om øget eksport. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) advarer Færøerne om ikke at udnytte situationen.

»Det er mit indtryk, at Færøerne er fuldt ud opmærksom på EUs forventning til tredjelande om, at de ikke udnytter situationen på grund af den russiske boykot af EU,« skriver Martin Lidegaard i en e-mail til Berlingske.

pix-fiskenfisk

»Vi har alle sammen et ansvar for at sikre, at der ikke profiteres på andres markedstab på grund af sanktionerne, og jeg har tillid til, at Færøerne finder den rette balance i sagen,« tilføjer han.

Det skal Martin Lidegaard dog ikke regne med. Den officielle russiske fremstilling af mødet er, at »Rusland og Færøerne har drøftet mulighederne for at øge forsyningerne af fisk og lakseyngel«, og det fremgår direkte, at de færøske fisk skal bruges til at mildne virkningerne af det russiske importforbud mod EU-landene og Norge.

»Fra russisk side bemærkede man sig den positive dynamik i udviklingen af de to landes samarbejde på fiskeriområdet efter indførelsen af den Russiske Føderations sanktioner mod EU-landene«, skriver Rosrybolobstvo, det russiske fiskeridirektorat, på sin hjemmeside om mødet.

Den færøske lagmand har åbenbart fortalt den danske regering, at invitationen til mødet kom helt bag på ham. Udenrigsministeriet har nemlig sendt Berlingske det notat, hvori man briefer Lidegaard om sagen, og her står, at:

»Invitationen – som efter sigende kom ganske bag på lagmanden og hans embedsstab – takkede lagmanden ja til under henvisning til muligheden for blandt andet at rejse Færøernes mangeårige ønske om en frihandelsaftale med Rusland«.

pix-fiskenfisk

Men det er ikke rigtigt. Lagmand Kaj Leo Holm Johannesen siger til Berlingske, at det var ham selv, der foreslog mødet.

Det er heller ikke nyt, at Rusland vil hente flere laks fra Færøerne. Allerede 19. august kunne flere russiske aviser berolige deres læsere med, at der nok skulle komme laks i butikkerne, nemlig færøsk laks.

»Der er mulighed for at få fersk laks fra Færøerne. Naturligvis ikke i de mængder, vi har fået fra Norge,« sagde viceminister Ilja Sjestakov ifølge blandt andre Moskovskij Komsomolets.

Det var to uger, før lagmanden inviterede sig selv til Moskva for at holde møde med Sjestakov.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere