Del : SMS
Berlingske Business

Færøsk fiskeeventyr slår revner i rigsfællesskabet

FAROES-OIL/INDEPENDENCE
Foto:

Et lukrativt eksporteventyr i Rusland sender Færøerne på kollisionskurs med den danske regering. Udenrigsministeren advarer Færøerne mod at udnytte Ruslands afstraffelse af EU-landene.

Artiklen fortsætter under annoncen

Færøernes hastigt voksende eksport til Rusland får det til at knage i rigsfællesskabet.

Mens Danmark og resten af EU-landene er ramt af en russisk boykot på grund af deres fælles kurs under Ukraine-krisen, tjener Færøerne stort på at holde sig uden for den storpolitiske fejde. Nye tal viser, at Færøerne i år har kurs mod en rekordstor fiskeeksport til Rusland til en værdi på langt over en milliard kroner.

Den udvikling får den danske udenrigsminister, Kristian Jensen (V), til at sende en klar opfordring til Færøerne.

»Færøernes beslutning om at opretholde eksporten til Rusland er naturligvis et udtryk for eksportens store betydning for Færøernes samlede økonomi. Der skal dog ikke herske tvivl om, at der er en forventning fra både Danmark og EU om, at tredjelande afholder sig fra at udnytte den russiske boykot af EU. Det er vigtigt, at Færøerne balancerer disse to hensyn,« siger udenrigsminister Kristian Jensen i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at der er en forventning fra både Danmark og EU om, at tredjelande afholder sig fra at udnytte den russiske boykot af EU. Det er vigtigt, at Færøerne balancerer disse to hensyn.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V)
DEL CITAT

Den russiske landbrugsminister, Aleksandr Tkatjov, fremhævede i denne uge Færøerne som en leverandør, der kan afbøde mangelsituationer på det russiske marked, efter at Rusland i sidste uge føjede Island til sin voksende sortliste over europæiske lande.

At færøske fiskere øger eksporten, mens konkurrenterne straffes, bringer Færøerne i en uheldig rolle, siger Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup.

»Jeg synes, at man bør være opmærksom på, at Færøerne jo også har en sikkerheds­politisk interesse i det, der sker, og at de derfor bør overveje, hvordan de stiller sig til den alvorlige boykot, der er mod EU og Danmark. Det, som Færøerne gør, har jo en betydning for vores mulighed for at presse russerne,« siger han.

Men dermed er Danmark på kolli­sionskurs med den nordlige del af rigsfællesskabet. Her bakker både den nuværende borgerlige regering og oppositionen op om industriens ret til at benytte sig af legitime eksportmuligheder.

»Jeg blander mig ikke i, hvad industrien gør. Færøerne har samarbejdet med russerne og haft store fiskeriaftaler med dem siden 1950erne. Det russiske marked, der udgør 15 til 20 procent af vores eksport, er vitalt for Færøernes økonomi. Nogen må spise vores fisk, ellers går det helt galt,« siger Kaj Leo Holm Johannesen, lagmand og formand for Sambandspartiet.

Hvad siger du til Kristian Jensens advarsel til tredjelande, altså også Færøerne, om at afholde sig fra at udnytte Ruslands boykot af EU?

»Vi udnytter ikke nogen som helst situation. Vi handler, som vi altid har gjort, da 95 procent af vores eksport er fisk. Vi er totalt afhængige af fiskeriet og af det russiske marked. Vi har ikke råd til ikke at kunne handle med Rusland,« lyder den færøske regeringschefs svar.

RUSSIA

Færøerne er netop nu i valgkamp forud for valget 1. september. Men også opposi­tionspartierne Socialdemokratiet og det borgerlige Selvstyrepartiet støtter landsstyret.

»Vi er ikke medlem af EU og ikke boykottet af Rusland. Det er okay, at vi sælger fisk til Rusland. Hvis krisen mellem Rusland og Ukraine udvikler sig, har en mulig ny regering på Færøerne ikke en anden politik end den nuværende regering,« siger Aksel V. Johannesen (S).

Juridisk er Færøerne da også på sikker grund, selv om også EUs udenrigsministre sidste år advarede andre lande mod at spille med i en russisk del og hersk-strategi. Danmark og EU kan ikke gøre meget andet end at sende indtrængende opfordringer, lyder det fra eksperter.

»Juridisk er det grundlæggende i forholdet mellem Færøerne og Danmark, at når Fær­øerne har overtaget et sagsområde, eksempelvis fiskeri, er det Færøerne, som bestemmer på området. Færøerne lovgiver og forvalter. EU-retligt er det også anerkendt,« siger Ole Spiermann, advokat med speciale i international ret hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle.

Han bakkes op af juraprofessor Frederik Harhoff fra Syddansk Universitet.

»Hvis der er tale om en særskilt eksport af fisk fra Færøerne til Rusland, kan den fortsætte. Der er hverken noget stats-, folkeretligt eller forfatningsretligt forkert i det,« siger han.

UKRAINE-CRISIS/

Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, bakker op om Færøernes ret til at handle med Rusland.

»Færingerne har lov til at eksportere til hvem, de vil,« siger Søren Espersen.

»Denne sag viser, at vi eksportmæssigt har mistet milliarder på sanktioner mod Rusland, som nu blot henter forsyninger andre steder end hos os.«.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere