En krig om privatliv på Facebook lurer.
5. oktober 2009, 07:46
Du er glad for din chef, så I er naturligvis venner på Facebook. Du risikerer dog, at det giver din chef lov til at snage i dine private oplysninger.
Lønmodtagernes organisation, LO, og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er i lodret uenige om, hvilke rettigheder Facebook giver til henholdsvis leder og medarbejder. Det skriver Avisen.dk.
LO er ikke i tvivl om, at chefer går over stregen, når de læser private oplysninger om de ansatte hos det sociale medie.
- Medarbejderne har trods Facebooks eksistens en ufravigelig ret til privat integritet i forhold til sin arbejdsgiver,” siger Kim Brandt Jensen, advokat i LO, til Avisen.dk.
- Og uanset om det er chefen eller medarbejderen, der har inviteret til Facebook-venskabet, må arbejdsgiveren ikke bruge det til at rode i eksempelvis medarbejderens private fotos eller statusopdateringer, siger han og henviser til en overenskomstaftale mellem LO og DA om kontrolforanstaltninger.
Aftalen afskærer ikke chefen fra at benytte Facebook lige så frit som alle andre, mener DA.
- Det er noget vrøvl, udtryk for en syret tankegang og fuldstændigt knald i låget. Om igen, siger Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i DA, til Avisen.dk.
- Den pågældende aftale vedrører slet ikke menneskelige relationer som dem, der findes på Facebook, fortsætter han.
Ansættelseschefen mener ikke, at der findes regler, som kan hindre chefer i ubegrænset at kigge i oplysninger om de ansatte på Facebook.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten