Del : SMS
Berlingske Business

Europæiske kriseøkonomier på vej ind i varmen

Pix-Parthenon
Grækenland var på vej ud over kanten efter finanskrisen. Lige nu peger pilen dog den rigtige vej. Her ses Parthenon på Akropolis i Athen. Foto:

Kriseramte lande som Grækenland, Portugal og Irland ser alle ud til at være kommet tættere på at overholde EUs krav for offentlige underskud. Men det er ikke ensbetydende med, at krisen er fortid, advarer økonomer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da finanskrisen buldrede derudad, steg stort set alle EU-landenes offentlige forbrug med raketfart og endte over det acceptable. Kun tre ud af 28 lande i det europæiske samarbejde undgik i kriseårene at overtræde reglerne, der foreskriver, at underskuddet på de offentlige finanser må være på maksimalt tre procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Men nu er der mere end lys for enden af tunnellen. En frisk analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at syv år efter krisen er det lykkedes 16 EU-lande at finde et niveau, der lever op til kravene. De resterende har fremlagt planer for, hvordan de vil tackle problemstillingen, og nogle af dem kommer allerede tilbage under det aftalte underskudsniveau allerede i indeværende år.

Alt i alt tegner analysen et billede af et Europa, der stadig kæmper med konsekvenserne af bankkrak, redningspakker, tårnhøj arbejdsløshed og lavere skatteindtægter. Men det positive er i DIs optik på den ene side, at det samlede billede i dag ser langt mere positivt ud - og på den anden side, at nogle af de hårdest ramte lande faktisk begynder at udvise positive takter.

kongskov

På trods af de opmuntrende nyheder er det dog for tidligt at løfte armene over hovedet, vurderer DIs erhvervsøkonomiske chef Morten Granzau Nielsen.

»Stadig flere lande bliver herre i eget hus, og samtidigt er der fremgang at spore i økonomien. Men analysen viser også, at det ikke er tid til at hvile på laurbærrene, for der er stadig underskud på de offentlige finanser, og gælden er stadig tårnhøj i for mange lande,« siger han til Berlingske.

Aftalerne EU-landene imellem er skruet sådan sammen, at hvis et medlemsland overstiger den aftalte treprocentsgrænse i den såkaldte Stabilitets- og vækstpagt, så træder den overnationale underskudsprocedure i kraft, kaldet EDP. Den fordrer, at den enkelte nation forpligter sig til at fremlægge realistiske planer for budgetgenopretning som Europa-Kommissionen overvåger, og det er heri, at DI har fundet de tal, som viser positive takter.

Inden man ringer med klokken og erklærer krisen for slut, skal man dog huske på, at bare fordi et EU-land ikke er under lup i henhold til EDP, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at alt er så godt, som det kunne være, påpeger cheføkonom i Nykredit i Ulrik Bie.

CHINA-ECONOMY-STOCKS

»De tre procent er bare et tal, men man kan ikke bare permanent køre med 2,9 procent i underskud - tre procent må ikke være målet. Det er trist, hvis vi klapper i hænderne og er begejstrede, når bare det ikke går rigtig, rigtig skidt,« siger han og tilføjer:

»Jeg er dog begrænset optimist i forhold til, at der kommer mere styr på det.«

Et andet problemfelt, der er værd at have i baghovedet, er, at kriseårene har efterladt de fleste EU lande med langt større offentlig gæld end tidligere. Og på trods af at renten er i bund i mange lande, så udgør det enorme gældsniveau en potentiel bombe under en række medlemslandes økonomier.

Stabilitets- og vækstpagt foreskriver, at et medlemslands offentlige gæld maksimalt må være på 60 procent af BNP. Hele 16 lande kan ikke leve op til det krav, som det er nu. Nationer som Grækenland, Italien og Portugal har endda offentlig gæld, der når over det dobbelte af det, pagten foreskriver - nemlig 120 procent.

Græsk havudsigt

Mens det er positivt, at lande som Portugal og Irland muligvis i indeværende år kan slippe for at være under EDP-ordningen (Grækenland står til det samme i 2016), så vil der stadig være lang vej til, at de hårdest ramte lande kommer ned på et gældsniveau, som er mere acceptabelt. Krisen har været lang, og det kommer til at tage tid for landene at lægge den helt bag sig, vurderer DIs Morten Granzau Nielsen. Og for nogle lande er vejen bare længere end for andre.

»Det har taget lang tid, og det har taget længere tid, end man havde regnet med. Hvis man kigger på tværs af landene, så er der nogle lande, der har gjort rigtig, rigtig meget, og så er der nogle lande, der ikke har kæmpet helt lige så hårdt,« siger han.

Morten Granzau Nielsen understreger i samme ombæring, at det er mere end vigtigt, at de europæiske lande får ryddet godt og grundigt op i deres offentlige finanser, for det er alt andet lige udslagsgivende for, hvor meget erhvervslivet i sidste ende tør satse.

»Det er vigtigt, at virksomheder ved, hvilke ramme de har. Hvis man kan se, at den offentlige økonomi i et land ikke hænger sammen, så kan det skabe usikkerhed omkring, hvilke vilkår man opererer under i landet,« siger han.

Som EU-land er Danmark selvsagt en del at analysen fra industriens organisation. Danmark undgik lige som mange af de øvrige EU-lande ikke at komme under EUs EDP-lup i kriseårene, men slap dog ud af underskudsproceduren sidste år. Den offentlige gæld i forhold til BNP i Danmark er ifølge DI-opgørelsen på lidt over 40 procent.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere