Del : SMS
Berlingske Business

Europæisk økonomi kørt fast: Kan Super Mario redde den?

10BUSFRANCE-EU-EUROPEAN-PAR.jpg
Den Europæiske Centralbanks topchef, Mario Draghi, har længe holdt hånden under det økonomiske opsving i Europa. Arkivoto: PATRICK SEEGER/EPA

Den Europæiske Centralbanks topchef, Mario Draghi, har længe holdt hånden under det økonomiske opsving i Europa. Nu har han spillet de fleste af sine kort, men alligevel udebliver væksten. Derfor er han hårdt presset forud for torsdagens rentemøde, og han skal ikke regne med hjælp fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) eller andre finansministre i EU. De er bundet på hænder og fødder politisk, vurderer økonomer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden finanskrisen i 2008 har Den Europæiske Centralbank (ECB) med Mario Draghi i spidsen næsten egenhændigt holdt hånden under det spæde opsving i den europæiske økonomi. Ingredienserne har været historisk lave renter kombineret med kvantitative lempelser i form af et massivt opkøbsprogram af statsobligationer.

Alligevel ligger EU-Kommissionens seneste vækstforventning for Europa på sparsomme 1,7 procent i 2016.

Mario Draghis aktuelle problem er, at ammunitionen er ved at slippe op. Sænker han renterne yderligere, kan det betyde, at renterne bliver så lave, at bankerne får problemer med at tjene penge, og følgelig stopper udlånene til virksomheder og private. Det vil skade den europæiske økonomi.

BELGIUM-EU-SUMMIT

Lader han omvendt stå til, vil han skuffe de finansielle markeder, som han også gjorde i december, og det vil svække hans troværdighed som centralbankchef alvorligt.

Mario Draghi har med andre ord et problem, han selv får alvorligt svært ved at løse.

»Han er havnet i et hjørne, hvor det er afgrænset, hvor meget han kan gøre pengepolitisk. Vi er havnet i en situation med historisk lave renter, der alligevel ikke virker ekspansivt« siger Torben M. Andersen, der er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere overvismand.

»Det betyder ikke, at de kvantitative lempelser og lave renter i Europa ikke har haft effekt. Pengepolitikken har fjernet akutte problemer i Sydeuropa, hvor lande som Grækenland og Spanien har fået adgang til refinansiering til en meget lavere rente, end de ellers ville have haft. Men pengepolitikken har ikke generelt vendt økonomien,« siger Torben M. Andersen. Han forklarer, at virksomheder og private simpelthen ikke benytter de historisk lave renter til at låne penge til forbrug og investeringer. I stedet sparer de pengene op, og det gavner ikke den økonomiske vækst.

Draghi

IMF-alarm før centralbankmøde

Hos den Internationale Valutafond (IMF) har man set Mario Draghi og de øvrige centralbankers udfordring. Så sent som i tirsdags advarede vicedirektør David Lipton om, at den globale økonomi står ved en skillevej.

»Selv om verdensøkonomien stadig vokser, er vi helt klart på et delikat tidspunkt, hvor risikoen for en økonomisk afsporing er vokset,« sagde han.

IMF har systematisk nedjusteret sine vækstskøn for den globale økonomi siden september 2011, og formand Christine Lagarde har varslet, at endnu en nedjustering kan komme i april.

FRANCE EU EUROPEAN PARLIAMENT

Derfor har Christine Lagarde og David Lipton efterspurgt, at G20-regeringerne bakker den lempelige pengepolitik op med ekspansiv finanspolitik.

Det kan enten ske ved at sænke skatter og afgifter eller øge de offentlige investeringer. Hensigten med begge metoder er at øge forbruget og styrke beskæftigelsen. Men begge metoder efterlader også et hul i statskasserne om end midlertidigt, og her opstår det næste problem.

EU-lande bundet på hænder og fødder

Ifølge cheføkonom i Nordea Helge J. Pedersen skal IMFs advarsel tolkes som en bekymring over, at ECB er gået for langt med pengepolitikken, og at man nu er ved at løbe tør for ammunition. Problemet er, forklarer han, at de fleste EU-lande ikke kan føre en aktiv finanspolitik inden for den nuværende EU-lovgivning.

»Den europæiske sixpack-lovgivning betyder, at medlemslandenes budgetunderskud ikke må overskride tre procent af bruttonationalproduktet, og den grænse ligger Danmark og mange andre lande tæt op ad. Det betyder, at råderummet for en ekspansiv finanspolitik er meget begrænset,« siger Helge J. Pedersen.

EUROZONE-ECB/INFLATION

Han bakkes op af Torben M. Andersen.

»Derfor bliver det en diskussion om regler. Budgetreglerne har været med til at genoprette tilliden til de europæiske økonomier, men omvendt forhindrer de i øjeblikket, at mange lande kan føre ekspansiv finanspolitik,« påpeger han.

ECB-POLICY/RATES

Som Berlingske kan fortælle i dag, er der heller ikke meget, der tyder på, at der bliver luft til en ekspansiv finanspolitik i det danske budget frem mod 2020. Lavere olieindtægter fra Nordsøen betyder nemlig, at råderummet i dansk økonomi fremover bliver mindre, forklarer finansminister Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

»Råderummet isoleret reduceres fra cirka 15 milliarder kroner til cirka ti milliarder kroner, som følge af de lavere olieprisforudsætninger,« fremgår det således af et nyt notat fra Finansministeriet.

»Det vil indebære et meget begrænset råderum i finanspolitikken i et historisk perspektiv og skærpe kravene til omhyggelig prioritering i udgiftspolitikken,« står der i notatet.

Dermed ser det ud til, at krudtet endnu en gang forbliver holdt tørt i det danske finansministerium.

Torsdag skal Mario Draghi endnu en gang tilfredsstille økonomer og investorer. Det har han gjort før, og navnet Super Mario har han ikke fået for ingenting. Spørgsmålet er, hvor længe endnu han kan beholde navnet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere