27. november 2010, 11:22

De europæiske ledere gør alt for at tale risikoen for et eurokollaps ned, men diskussionerne lever upåvirket. Euroen er sendt til tælling, og fundamentet under eurosamarbejdet skælver. Det skriver borsen.dk.

Johannes Worsøe sidder som Senior Executive Vice President i californiske Union Bank og er oprigtig bekymret for situationen i Europa.

USA tænker fortsat på Europa som en investeringsforening, så vil man som investor have fingre i Nordeuropa, er man tvunget til at tage Sydeuropa med. Det er euroens skæbne og kan føre til en opdelt euro.

"Jeg mener, at det er meget sandsynligt, at euroen bliver skilt i to med en super-euro og så de andre lande," siger Johannes Worsøe til borsen.dk.

Spændet mellem statsrenterne i Tyskland og de største gældssyndere (PIIGS-landene bestående af Portugal, Irland, Italien, Grækenland og Spanien) tester i disse dage rekordniveauer, og frygten for statsbankerot er steget brat.

Regeringerne i Irland og Spanien kan ikke holde disciplinen med stigende modstand i deres befolkninger, mener Johannes Worsøe.

Derfor kan han sagtens forestille sig en ny bølge med pres på Sydeuropa.

"Presset på euroen kan blive så stærkt, at det kan ende med en ny struktur og med at smide lande ud af eurosamarbejdet. Vi vil formodentlig se, at flere lande igen får deres monetære politik tilbage, så de kan styre deres egne renter og gældsniveauer," konstaterer han.

Sydeuropa falder i værdi

En opdeling af euroen i et A og B-hold kan ifølge Jesper Rangvid, professor på Institut for Finansiering på Copenhagen Business School, tage to former.

"Enten kan man vælge at smide et medlem ud eller en mere blød opdeling, hvor man for eksempel begrænser et lands stemmeret og tilbageholder overførsler fra EU til landet. Ved at indføre sanktioner bliver Sydeuropa automatisk mindre værd politisk," siger Jesper Rangvid til borsen.dk.

Den situation er vi allerede på vej mod, konstaterer professoren og hælder til den sidste af de to løsninger som den mest realistiske. Han mener samtidig, at frygten for, at et land vælger at træde ud eller bliver smidt ud af euroen, er overdrevet.

Omkostningerne vil være fuldstændig uoverskuelige for landet. Bliver der udstedt obligationer i græske drachmer, vil du som investor ikke nøjes med en præmie på 10 pct.

"Du skal have meget mere. Jeg kan sagtens forestille mig en præmie på 25 pct., som vi så de græske renter nærme sig i foråret. Renteudgifterne vil eksplodere, hvis Grækenland røg ud af euroen og devaluerede for eksempel 20 pct.," vurderer Jesper Rangvid.

Vinderne af en splittet euro bliver det disciplinerede Nordeuropa, mener Johannes Worsøe fra Union Bank. Mod nord vil det være stabilt at investere og lave forretning, hvilket gør udslaget.

"Disciplinen mangler sydpå, og det kan blive lige som i gamle dage, hvor handlen med den italienske lire i 1980'erne blev suspenderet i flere dage," konstaterer Johannes Worsøe.