Del : SMS
Berlingske Business

EU-Kommissionen bløder sparekrav op

30BUSGERMANY-BMW-EARNS.jpg
Tyskland med dens store industrier – bl.a. biler – er EUs økonomiske motor. Og Tyskland er vant til at sidde ved rattet, når der skal styres gennem kriser. Foto: Armin Weigel/EPA

Arbejdsløshed og stagnation får nu EU-Kommissionen til at bløde sin sparekurs op. Flere lande får mere tid til at bringe deres underskud ned.

Artiklen fortsætter under annoncen
Nu hvor den akutte fase af Europas gældskrise synes ovre, bløder EU-Kommissionen op på sine sparekrav. En række lande skal nu have ekstra tid til at bringe deres underskud under kontrol, anbefaler Kommissionen.

»Den økonomiske konsolidering fortsætter, men med en anden hastighed,« sagde José Manuel Barroso, formand for EU-Kommissionen, da han præsenterede de såkaldte landespecifikke anbefalinger i Bruxelles i går.

Mod at de forpligter sig til en række reformer, anbefaler EU-Kommissionen, at Belgien, Holland og Portugal får et år ekstra til at bringe deres budgetunderskud ned under tre procent af bruttonationalproduktet. Frankrig, Polen, Spanien og Slovenien bør få to år mere. Til gengæld skal landene levere en stærkere indsats mod problemernes årsag, blandt andet med arbejdsmarkedsreformer og ændringer af alt for tunge pensionssystemer.

Under gældskrisen har skrappe budgetkrav ellers været omdrejningspunkt for EU og eurolandenes opgør med gæld, lav vækst og offentligt overforbrug. Men da alle lande med ét slog den økonomiske bremse i, gik krisen fra skidt til værre: Væksten gik i bakgear og arbejdsløsheden eksploderede. 11 procent af europæerne er arbejdsløse, i Spanien er ledigheden 27 procent, mens flere end halvdelen af de unge i arbejdsstyrken står uden job. Dermed er arbejdsløsheden blevet EUs mest akutte problem. Samtidig giver gældskrisens lavere leje mulighed for forlængede deadlines på sparemålene uden frygt for ny stor uro på finansmarkederne.

»Målet er det samme, men tilgangen er justeret. Man vender ikke ryggen til sparekravene, og det er klogt, for der er klart behov for økonomisk konsolidering, især i eurozonens sydlige lande. Men man giver muligheden for at indfri målene på lidt længere tid,« siger Guntram B. Wolff, direktør for tænketanken Bruegel i Bruxelles.

Med lempelsen på tidsrammen er EU ifølge Hans Martens, direktør for tænketanken European Policy Center i Bruxelles, slået ind på en ny kurs. »Det er et kursskifte. At tage en stor del af den offentlige efterspørgsel væk har vist sig at være negativt, og jeg tror, at man nu er mere bange for effekterne af den kæmpestore ledighed end for finansmarkederne. Det er blevet klart, at den egentlige krise, nemlig vækst- og jobkrisen, stadig er der og ikke vil gå væk,« siger han.

Tysk skepsis

I Tyskland bliver EUs nye signaler nogle steder mødt med skepsis. Michael Wohl­gemuth, der er direktør for tænketanken Open Europe Berlin, mener, at EU med lempelsen undergraver den finanspagt, som dikterer orden i nøgletallene.

»Finanspagten er en meget tysk idé med balancerede budgetter som mål. At den ikke har nogen retlige konsekvenser og heller ikke politiske, det havde man kunnet ane, men nu er det temmelig åbenlyst. De håb, Tyskland havde til finanspagten, ser ikke ud til at blive taget alvorligt af Kommissionen og vel heller ikke af Frankrig og Holland. Det er temmeligt skuffende for den tyske regering. Især hvad Frankrig angår, som også havde muligheden for at lave offentlige besparelser,« siger han til Berlingske.

Netop tysk spareiver får nogle steder i Europa en del af skylden for den enorme ungdomsarbejdsløshed, og selv om Tyskland ikke selv er hårdt ramt, så er kritikken opfanget i Berlin. Den tyske regering er i de seneste uger gået til kamp mod ungdomsarbejdsløshed. Kansler Angela Merkel har inviteret til EU-konference i juli. Finansminister Wolfgang Schäuble har annonceret et tysk hjælpeprogram via kreditanstalten KfW, der skal skaffe kredit til virksomheder i EUs kriselande. I sidste uge lukkede arbejdsminister Ursula von der Leyen en aftale med sin spanske kollega, der over de næste fire år skal bringe 5.000 arbejdsløse unge spaniere til Tyskland og sikre dem job eller uddannelse, og i denne uge præsenterede hun med sin franske kollega, Michel Sapin, intet mindre end en »New Deal« for Europas unge. Den Europæiske Investeringsbank vil stille penge til rådighed i lån til små- og mellemstore europæiske virksomheder.

EU-landene har tidligere afsat seks milliarder euro over de kommende år til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, ligesom der står 16 milliarder euro i ubrugte strukturfondsmidler. Midler som landene ofte ikke får brugt, fordi det kræver medfinansiering, og mange lande allerede bruger mere, end EUs regler tillader.

EU-Kommissionen overvejer at fraregne den medfinansiering, når landenes ordinære forbrug gøres op. Det møder åben modstand fra den tyske repræsentant i Den Europæiske Centralbank, Jörg Asmussen.

»Man skal ikke fifle med Stabilitetspagten,« sagde han tidligere på ugen i Berlin.

I regeringens bagland bobler utilfredsheden med Europa. Den tyske EU-Kommissær Günther Oettinger affyrede en voldsom bredside på et møde med det tysk-belgisk-luxembourgske handelskammer i Bruxelles. Bulgarien, Rumænien og Italien kaldte han ifølge et referat i tabloidavisen Bild Zeitung for »dårligt nok regerbare«. Frankrig kritiserede han for at være helt uforberedt på krisen. Der mangler reformer, der øger arbejdstiden og pensionsalderen og sænker andelen af offentligt ansatte, sagde han. Tyskland har toppet, mente han. I det hele taget har Europa slet ikke forstået, hvor galt det egentlig står til.

»Det bekymrer mig, at så mange i Europa tror, det hele bliver godt igen,« sagde han ifølge avisen og kaldte Europa »saneringsmodent«.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere