Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

EU: Danmarks økonomi er i ubalance

Det er ikke kun i de sydeuropæiske lande, økonomien skranter. Nøgletal i Sverige, Danmark og Finland er også i ubalance, konkluderer EU.

1 Kommentar

Danmark er ikke længere en overbevisende duks i EU. EU-kommissionen har nemlig set nærmere på medlemslandenes økonomier - og ifølge Financial Times er der problemer i 12 EU-lande, heriblandt Danmark.

Kommissionen peger på økonomisk uorden i lande som Spanien, Italien, Belgien og Cypern. Men også de lande, der traditionelt går for at være de dygtige i klassen, er ifølge politiken.dk med på listen.

Landene er Danmark, Sverige, Finland, Storbritannien, Frankrig, Slovakiet, Ungarn og Bulgarien.

Kommissionen har blandt andet set nærmere på lønudgifter og underskud på handelsbalancen og medlemslandenes risiko for finansielle bobler.

De hårdt ramte Grækenland, Irland og Portugal er ikke på listen, fordi de allerede er en del af EUs hjælpeprogrammer.

Den dårlige nyhed for Danmark og de øvrige EU-lande kommer i kølvandet på, at kreditvurderingsbureauet Moodys har nedgraderet flere EU-landes kreditværdighed.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Skal vi så melde os ud eller?

Jeg fatter det ikke. Vi har for nyligt hørt fra OECD at økonomien i Danmark er robust. Nu kommer EU-slipsefolket så fremt til at vi har "ubalancer". Jeg har aldrig før sagt det højt, men hvis de kommer med krav, så flytter jeg snart min holdning til at vi kan klare os uden EU.

Ja, vi mister konkurrence evne - men har stadig et overskud på betalingsbalancen og handelsbalancen, som vil give ubalancer andre steder i verden, hvis det fortsætter. Og måske allerede er med til det i Grækenland nu - hvem ved?

Klart at vi har høje lønninger - som er komplementeret af høje skatter. Klart at vi som danskere har højere gæld end de andre - vi betaler mere end det dobbelte for en familiebil.

Vi har høje pensionsopsparinger i Danmark. Jeg har regnet lidt på vores situation. Vi har en bruttogæld 190% af husstandsindkomsten. Korrigerer jeg for pensionsopsparingen så er vi nede på ca 60% af indkomsten. Og vi er ikke fyldt 40 endnu.




Markedet lige nu