Del : SMS
Berlingske Business

Esben Lunde vil udvinde dansk guld af europæisk skrald

Den nye miljøminister ser sund fornuft, miljøfordele og danske interesser i EU-udspil om genanvendelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bruxelles: Der ligger guld og venter på dansk erhvervsliv, efterhånden som mange af de andre EU-lande arbejder sig hen imod nye europæiske mål for genanvendelse af affald fra husholdningerne.

Det forudser miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der fredag debuterer til EU-møde i Bruxelles på sit nye område, efter at han i mandags afløste partifællen Eva Kjer Hansen på posten.

EU's miljøministre har på mødet bakket op om EU-Kommissionens udspil om såkaldt cirkulær økonomi, der i en pakke med 50 initiativer går ud på at genbruge flere ressourcer på en bæredygtig måde.

- Cirkulær økonomi er sund fornuft, godt for miljøet og indeholder store potentialer for at styrke dansk erhvervsliv, siger Esben Lunde Larsen.

- Man kan spinde guld på gammelt materiale, siger han.

Miljø- og fødevareministeren bygger blandt andet sin optimisme på, at EU-landene fra 2030 højst må deponere 10 procent af alt husholdningsaffald på lossepladser.

I dag deponerer EU-landene i gennemsnit 31 procent af alt husholdningsaffald på lossepladser.

Men Danmark ligger i front og har i årene 2012 til 2014 kun deponeret 1,9 procent af affaldet.

Et af målene i EU-pakken om cirkulær økonomi er, at produkter skal designes, så de lettere kan skilles ad, repareres og genanvendes.

- Vi er meget dygtige på det her område, og derfor ligger der et stort eksportpotentiale foran os inden for grøn teknologi og genbrug, siger Esben Lunde Larsen.

Han siger også, at det vil gavne den danske konkurrenceevne, når flere EU-lande skal til at kæmpe sig op på det danske niveau for genanvendelse.

En rapport fra den britiske Ellen MacArthur Foundation, der arbejder for at udbrede tanken om cirkulær økonomi, vurderer, at omstillingen kan skabe op imod 13.000 arbejdspladser i Danmark og øge det danske bruttonationalprodukt med op til 1,4 procent frem mod 2035.

På fredagens møde presser Danmark og flere andre EU-lande endnu engang EU-Kommissionen for handling, så der kan blive indført fælles kriterier for hormonforstyrrende stoffer.

- Hormonforstyrrende stoffer kan give kræft, misdannelser og farlige sygdomme. Vi er nødt til at handle nu, så vi kan beskytte vores sundhed og de næste generationer mod varige skader. Hver dag tæller, siger miljø- og fødevareministeren.

EU-Kommissionen har varslet, at den først er klar med et udspil til sommer.

/ritzau/

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere