Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Erhvervsudvikling for øvede

Hvad har superligafodbold med erhvervsudvikling at gøre? Umiddelbart ikke så meget, men alligevel er der en tæt

sammenhæng mellem evnerne på grønsværen og et blomstrende erhvervsliv.


Hvorfor det er sådan, findes

der ingen videnskabelige forklaringer på, men i Næstved er erhvervsdirektør Uffe Nielsen ikke i tvivl om, at der

er en sammenhæng. Byens fodboldhold har siden 1996 taget turen fra Superligaen forbi 1. division og helt ned i 2. division.

I samme periode er det gået den samme vej for en stor del af den industri, der skabte arbejdspladser til mange af Næstveds

godt 40.000 indbyggere. Flere produktionsvirksomheder er lukket, fordi de ikke i tide kom i gang med automatisering og udflytning

til mindre løntunge egne af verden.


Blandt de faldne var en af


byens stoltheder, Maglemølle Papirfabrik,

der dagen før lukningen i januar 1994 beskæftigede 600 medarbejdere.


- Erhvervslivet og elitesporten lider af det

samme problem, nemlig at vi i Næstved mangler unge mennesker. Vi har et godt uddannelsessystem til og med gymnasiet. Men når

de unge skal læse videre, så er de nødt til at rejse væk. Og statistikken fortæller, at vi sandsynligvis

ikke ser dem igen, når de først er taget ud, siger erhvervsdirektør Uffe Nielsen.



Bosætningsstrategi

Hvad

der ikke ser ud til at lykkes for fodboldklubben er godt på vej til at ske for kommunen og erhvervsdirektøren. Arbejdspladserne

vender tilbage i form af detailhandel og servicevirksomheder af enhver slags, og arbejdsløsheden er nu under landsgennemsnittet.




Den positive udvikling skyldes bl.a., at Næstved igennem længere tid har forsøgt at tiltrække veluddannede

unge. I øjeblikket bygges der masser af villaer i byen målrettet til folk med fornuftige lønninger og en god uddannelse.


-

Dem, der i øjeblikket vælger at flytte til Næstved, arbejder typisk i København, men på længere

sigt har vi en stærk forventning om, at en del af dem beslutter sig for at finde et arbejde her i byen, siger Uffe Nielsen,

som dermed regner med, at bosætningsstrategien giver pote i det lange løb.



Iværksætteri

Selv om

det går den rigtige vej, så skal der arbejdes hårdt for at bevare udviklingen i Næstved, for i øjeblikket

er byen ikke i stand til at tiltrække nye virksomheder. Dertil er infrastrukturen både på land, til vands og i luften

utilstrækkelig. Så mens alle andre taler om at skabe klynger af virksomheder i kommunen, så må Næstved

være mere kreativ i sin erhvervsfremmestrategi.


- Vi er ikke i en position, hvor vi kan tillade os at være kræsne.

Vi siger ja til alle virksomheder, der henvender sig. Det eneste krav, vi har, er, at de skal overholde landets love, siger Uffe Nielsen.


Den

overordnede strategi er at skabe gode vilkår for Næstveds egne iværksættere. Den hedengangne Maglemølle

Papirfabrik er nu blevet til Maglemølle Erhvervs- og Iværksætterpark, centrum for Næstveds nye virksomheder.

Her i det 60.000 kvm store byggeri er der til enhver tid omkring 30 iværksættervirksomheder, der har til huse. Og flere

end 300 medarbejdere har deres daglige gang i den tidligere papirfabrik.



Balance mellem køn

Uddannelsessituationen

er dog stadig et problem, som skal løses, hvis Næstved skal nå helt op i Superligaen fodboldmæssigt såvel

som erhvervsmæssigt.


Udvandringen af unge skal stoppes, men det er ikke ligegyldigt, hvilke uddannelser der kommer til

byen. Der skal findes en uddannelse, der kan danne grobund for, at nye unge ægtepar slår sig ned i Næstved.


-

Der er mange ægtepar i Næstved, som har mødt hinanden, mens kvinden gik på sygeplejeskolen og manden aftjente

værnepligt på Næstved Kaserne. Det er slut efter, at kasernen er blevet lukket, siger Uffe Nielsen, der gerne ser

en anden uddannelsesinstitution overtage kasernens plads.


- Det er utrolig positivt for en by som Næstved at have den kombination

af uddannelsesinstitutioner, som skaber grobund for pardannelse. Fordi der er en god chance for, at parret slår sig ned i byen

bagefter. Og så er det heller ikke dårligt for restaurationslivet, tilføjer Uffe Nielsen med et smil.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen