Sablerne rasler over multimedieskatten. Mange virksomheder ønsker skatten hen, hvor peberet gror.
4. marts 2010, 12:48
Den forhadte skat. Medarbejderne er trætte af den, arbejdsgiverne er trætte af den, og erhvervlivets organisationer ser den gerne fjernet.
Mere end seks ud af ti virksomheder oplever, at medarbejdere vælger mobiltelefonen fra, selv om arbejdsgiveren betaler. Det er konsekvensen af multimedieskatten ifølge en rundspørge, som Dansk Byggeri har foretaget blandt 210 medlemsvirksomheder.
For arbejdsgiveren betyder den nye skat, at papirarbejdet vil tårne sig op, når en medarbejder ikke vil betale skat, men gerne vil beholde sine elektroniske værktøjer. Det er nemlig op til arbejdsgiveren at kontrollere, om medarbejderne bruger telefoner og multimedier privat.
- Der er tale om et betydeligt administrativt ekstraarbejde for noget, som burde være en ligegyldighed. Vi har mange medlemmer, som tilkendegiver, at de ikke har tilstrækkelig indformation om det her, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. Han tilføjer, at rundspørgen vel at mærke er foretaget, efter at Skat sendte en vejledning om multimedieskatten ud. Denne er tilsyneladende ikke blevet markedsført godt nok.
»Et misfoster«
Dansk Byggeri er dog ikke lodret imod skatten, men ønsker at kontrolkravene til virksomhederne blødes op.
Håndværksrådet, som repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder, kalder til gengæld multimedieskatten for »et misforster« og mener i lighed med Dansk Erhverv, at multimedieskatten aldrig burde være født. Dansk Erhverv mener desuden, at det forventede provenu på 225 millioner kroner om året i stedet bør hentes gennem øgede tobaksafgifter.
Landets største erhvervsorganisation er en af de få, som er tilbageholdende med at kritisere multimedieskatten.
DI understreger, at man også blev beskattet af 3.000 kroner, hvis man havde en arbejdsmobil til rådighed førhen. Her skulle virksomhederne også kontrollere telefonregningerne, og denne byrde er afbalanceret i DIs optik.
