Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Erhvervslivet frygter svineinfluenza

En livsfarlig influenzaepidemi er det sidste økonomien har brug for lige nu, lyder det fra en række erhvervsordanisationer.

Den livsfarlige variation af svineinfluenza, som er opdaget i Mexico, kommer på det værst tænkelige tidspunkt for industrien og økonomier verden over.

Endnu ved ingen, hvor voldsom udbruddet bliver, men alene frygten for den nye influenzatype risikerer at ramme virksomhederne hårdt, skriver dagbladet Børsen.

"Det er det værst tænkelige tidspunkt, det kommer på. Vi befinder os stadig i en nedadgående, økonomiske spiral, og den situation risikerer at blive forværret glaobat, hvis svineinfluenza breder sig," siger Jens Brendstrup, cheføkonom i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, til dagbladet.

Sporerne skræmmer
I løbet af weekenden er frygten for en verdensomspændende epidemi vokset, efter at Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer mod at sygdomme kan sprede sig yderligere. I Mexico mener mere end 80 personer at være døde, mens mere end 1.300 mennesker frygtes smittet.

Samtidig er der konstateret tilfælde flere steder i USA, blandt andet i New York, ligesom der er frygt for at flere er blevet smittet i New Zealand og Frankrig.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri følger også situationen nøje. Sporene fra sars- og fugleinfluenzaepidemierne skræmmer nemlig.

"Vi vil trække på erfaringerne med sars og fugleinfluenza samt tale tæt med myndighederne for at kunne rådgive vores virksomheder bedst muligt i denne situation, som ingen jo helt kender omfanget af endnu," siger Peter Thagesen, afsætningspolitisk chef hos DI.

 




Markedet lige nu