Del : SMS
Berlingske Business

Erhvervsliv og universiteter efterlyser forskningsmilliarder

Danmark konkurrerer om vækst med mange regioner verden over. Derfor skal regeringen­ øge de offentlige forskningsinvesteringer med flere milliarder kroner, mener erhvervsliv og universiteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den store erhvervsorganisation Dansk Industri (DI) er hånd i hånd med Danske Universiteter og Akademikernes Centralorganisation (AC) gået til regeringen med en opfordring til, at Danmark de kommende år finder den store tegnebog frem og bruger endnu flere penge på forskning og udvikling. Det skriver Berlingske mandag.

I dag udgør de offentlige investeringer i forskning godt én procent af BNP, men ifølge de tre organisationer er det nødvendigt at øge udgifter til forskning, så de om syv år i 2020 udgør 1,5 procent af BNP.

Det betyder, at det offentlige forskningsbudget skal vokse med omkring ti milliarder kroner frem til 2020, men investeringerne er ifølge Lars Goldschmidt, direktør i DI, afgørende, hvis Danmark skal være i stand til at konkurrere med vækstregioner rundt omkring i verden. I fremtiden er det nemlig snarere vækstregioner som tyske Baden-Württemberg end egentlige lande, Danmark skal konkurrere med i det, de tre organisationer kalder regionernes videnkapløb.

Ud over den sydtyske delstat fremhæver organisationerne i en ny analyse steder som den amerikanske delstat Washington og sydkoreanske Chungcheong som andre vækstregioner.

»Hvis vi skal være med, skal vi øge investeringerne,« lyder det fra Lars Goldschmidt.

I alt udgør de offentlige og private investeringer i forskning herhjemme cirka tre procent af BNP. Dermed lever Danmark op til den såkaldte Barcelona-målsætning om at bruge netop tre procent af BNP på forskning. Men ifølge DIs direktør bliver der i regioner som Baden-Württemberg brugt endnu mere.

»Hvis vi i dag betragter os selv som en lille og rig region i Europa, og vi sammenligner os med, hvad der er af andre rige regioner i Danmark, nytter det ikke noget, at vi sammenligner os med Tyskland som helhed. I stedet er vi nødt til at sammenligne os med de dele af Tyskland, hvor der bliver satset på viden og dermed velstand. Vi har ikke lyst til at sammenligne os med Tysklands fattigste regioner. Det samme gælder, når det drejer sig om for eksempel USA eller Kina,« siger han:

»I Baden-Württemberg er forskningsinvesteringerne oppe på omkring 4,5 procent.«

Spørgsmål: Men hvis det offentlige skal øge forskningsudgifterne, skal det private vel også følge med?

»Hvis vi vil følge med de her regioner, så ja. Hvis vores ambitioner skal lykkes, skal de private investeringer følge med,« siger Lars Goldschmidt.

De ekstra investeringer i forskning skal ifølge DI-direktøren blandt andet finansieres ved reformer af det danske arbejdsmarked og lavere vækst i andre offentlige udgifter. Ifølge formanden for AC, Erik Jylling, »handler det om, hvorvidt vi vil være i førerfeltet eller hovedfeltet.«

»Vores råstof er viden og uddannelse, og vi er i en international konkurrence, hvor der er mange andre, der også opfylder Barcelona-målsætningen,« siger han:

»Vores ambition må være at sikre og øge vores velstand, og det skal blandt andet ske ved, at vi får mere produktion.«

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er enig i, at »det at investere i forskning er en vigtig del af Danmarks konkurrenceevne.«

Han »står dog ikke klar til at udskrive en blankocheck«, som han udtrykker det.

»Det er en god ide, at forskningsudgifterne skal fylde mere end én procent af BNP. Men jeg er bare i den situation, at jeg også skal finansiere mine ideer,« siger han:

»Men målsætningen om at bruge én procent af BNP på forskning er ikke et loft for regeringen. Det er et gulv.«

Morten Østergaard understreger, at regeringen »igen i år kan holde niveauet på 1,09 procent af BNP«, hvilket svarer til godt 20 milliarder kroner.

Spørgsmål: Hvad siger du til ideen om, at vi snarere skal sammenligne os med vækstregioner end lande?

»Jeg kan sagtens se deres pointe,« siger ministeren:

»Hvis man vil se sig selv på forskningens verdenskort, skal man se sig i sammenhæng med de bedste.«

Ifølge Morten Østergaard skal Danmark blive bedre til at omsætte investeringerne i forskning og dermed videnskabelige resultater til vækst, virksomheder og arbejdspladser.

»Det sidste er vi kun halvgode til,« siger han.

Derfor efterlyser han, at DI og Danske Universiteter »går mere progressivt til værks« i forbindelse med, at regeringen vil lave om på forskningsrådene:

»De har begge udvist en vis skepsis mod at lave alt for meget om i strukturerne i forskningsrådene. Men den nuværende måde, vi organiserer os på i rådene, har ikke i tilstrækkelig grad leveret resultater i forhold til vækst.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere