Tidligere direktør i Dansk Erhverv døde pludseligt mandag morgen efter kort tids sygdom.
25. januar 2010, 13:12 – opdateret 25. januar 2010, 13:16
Formand for Udbudsrådet, og tidligere direktør i Dansk Erhverv, Lars Krobæk, er død.
Det oplyser Ritzau.
Lars Krobæk blev 61 år. Han har haft en lang karriere i toppen af dansk erhvervsliv - primært i erhvervsorganisationer.
Han var administrerende direktør for Handelskammeret, Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) og forblev på topposten ved fusionen med Dansk Handel & Service (DHS), der førte til erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.
Her fratrådte han i 2008, da han fyldte 60 år, og blev efterfulgt af Jens Klarskov.
Ved sin død var Lars Krobæk formand for Udbudsrådet, sagkyndig dommer i Sø- og Handelsretten samt medlem af Skatterådet.






























































