Del : SMS
Berlingske Business

Er Zuckerberg nu en »good guy«?

Torsdag: Zuckerberg
Facebook-stifteren Mark Zuckerberg og hans kone, Priscilla Chan, er her fotograferet med deres lille datter, Max, som i et åbent brev fra sine forældre har fået tilsagn om, at de vil gøre verden til et bedre sted ved at donere 99 procent af deres formue til velgørenhed. Foto: AFP

Det tog ikke lang tid, før end de første og ofte europæiske kritikere meldte sig. Mark Zuckerberg vil bare have reklame og spare i skat, sagde de. Men i USA er hans godgørenhed nødvendig og nyttig og bedre end alternativet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mark Zuckerberg er blevet far, og i et åbent brev til sin nyfødte datter, Max, lovede han at give 99 procent af sin formue væk.

Den slags går ikke ustraffet hen, og det tog kun få timer, så skrev den nyfødte datter tilbage – i et åbent brev på en kritisk website.

Datteren lod forstå, at det hele lød som et publicity stunt, og at det var plat at bruge hendes fødsel til den slags. Og tankerne om at udrydde sygdomme og skabe en bedre verden lød også håbløst banale. »Jeg har hørt mere originale ideer, da jeg var en enkelt-celle-blastula,« skrev den nyfødte.

gates

Brevet var skrevet af det britiske website The Register, som går i kødet på IT-industrien, og det kendetegner den kritiske reaktion, som Zuckerbergs gave til verden har fået i verden uden for USA. For der må være en bagtanke med sådan en gave, og kritikerne fokuserer på bagtanken frem for tanken.

Og ja, der er sikkert en bagtanke. Zucker­bergs løfte om at flytte 99 procent af sine Facebook-aktier over i en velgørende fond, flytter aktierne uden for skattevæsenets rækkevidde, og sådan en gave er trods onde tunger et løft til hans og dermed Facebooks profil. Mark Zuckerberg blev i blockbuster-filmen »The Social Network« skildret som en intrigant nørd, der stjal andres ideer og skabte Facebook som hævn, fordi han blev udelukket fra eliten på Harvard University.

Filmen sved mere end tusinder af hade­sider på Facebook. Der var trods alt tale om en film, som alle talte om – den indkasserede en kvart milliard dollar verden over og vandt både Golden Globe og Oscar – og i et interview med The Times sagde Zuckerberg senere: »Det blev nødvendigt for mig at vise, at jeg i virkeligheden var en good guy.«

1. Mark Zuckerberg

Det har han siden forsøgt. Han gav dengang 100 millioner dollar til skolevæsenet i en fattig by i New Jersey, og siden har han forsøgt at føre sig frem som IT-industriens menneskelige ansigt, blandt andet ved at tage barselsorlov. Mens Yahoos chef, Marissa Mayer, dårligt kunne nå at føde, inden hun var på arbejde igen, tager Zuckerberg nu to måneders barsel. Signalværdien er ikke til at tage fejl af.

Så selvfølgelig får Zuckerberg noget ud af at donere sin formue væk, men det betyder vel ikke, at pengene er beskidte eller unyttige?

Det afhænger af hvem, man spørger – og på hvilken side af Atlanten. Lektor Linsey McGoey fra britiske University of Essex udgav i sidste måned »No Such Thing as a Free Gift«, og i bogen hævdede hun, at rigmanden Bill Gates og hans velgørenhed har gjort lige så meget skade som gavn. Gates investerede for eksempel over to milliarder dollar i en amerikansk skolereform, og hans simplistiske tænkning var med til at forstærke de dårligste elementer i systemet, siger McGoey.

INDIA-INTERNET-FACEBOOK-COMPUTERS

Den tyske skibsreder og milliardær Peter Krämer er en anden skarp, skarp kritiker. Han mener, at den amerikanske superfilantropi er udtryk for en politisk dovenskab.

Politikerne opgiver at nå til enighed om at finansiere nødvendige offentlige opgaver, og i stedet fedter de dem af på rigmænd, som han har sagt til Washington Post.

»Det er en farlig magtforskydelse fra samfundet og til milliardærerne. Samfundet beslutter ikke, hvad der er godt for helheden, men nogle få rige mennesker gør. Hvilken ret har de til at tage den beslutning?«

Kritikken er set fra USA udtryk for ideologisk talebanisme og af tre grunde. For det første fordi Bill Gates og Mark Zuckerberg blot kunne beholde deres formuer på knap 100 milliarder dollar, de kunne købe store huse og speedbåde for dem eller gemme dem i skattely i Irland, men i stedet giver de pengene til et fælles gode. Det må være bedre end en rigid politisk renhed.

For det andet gør pengene nytte. Det er rigtigt – som McGoey skriver – at Gates’ skoleprojekt ikke blev en kvalitativ succes, men det betyder ikke, at samfundet ikke blev klogere af det, tværtimod. Gates’ sundhedsprojekter i ulandene har også været en ubetinget succes, som David Auerbach fastslår i Slate. Det er takket være Gates, at mæslinge­udbruddene i Afrika er faldet med 90 procent på 15 år.

gates

Filantropen og rigmanden Sean Parker, som var den første formand for Facebook, gør sig i Wall Street Journal til talsmand for netop den godgørenhed, som han kalder »hacker filantropi«. At reformere et helt skole­system er for stor og kompleks en opgave, og kunsten er at finde konkrete projekter at »hacke.« Et eksempel er den kendte immunologiforsker Carl June, som i 2011 havde svært ved at få finansieret et kræft-forsøg. Finansieringen gik for langsomt og var for drænende. Filantropiske hackere trådte til, og det førte til Junes opdagelse af, at genmodificerede immunceller kunne slå kræftsvulster ihjel. Leukæmipatienter lever længere i dag på grund af June og hacker­filantropien, siger Sean Parker.

Zuckerberg

Og det er det tredje amerikanske argument bag filantropien – nemlig at den er nødvendig. Den offentlige velfærdsstat i USA er den mindste i den vestlige verden. I Frankrig går 31 procent af bruttonationalproduktet (BNP) til offentlige sociale omkostninger, i Danmark er tallet 30 procent, mens det i USA er 19 procent. Men amerikanerne har ikke færre sociale behov – forskellen er, at de får mange af dem dækket gennem private ydelser. I USA udgør private sociale ydelser således over ti procent af BNP – for eksempel godgørenhed, mens tallet i Frankrig er små fire procent og knap fem procent i Danmark.

Derfor kan europæerne sagtens vælge at være talebanister, men i USA er pengene nyttige og nødvendige, og godgørenheden er så meget bedre end en uproduktiv skattefidus.

Det kan Max godt være stolt af. Trods alt.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere