22. maj 2009, 05:00

Danmark er med ekspresfart på vej mod en situation med kæmpe underskud på de offentlige finanser. Det er den stigende ledighed, det faldende private forbrug, nedgangen i erhvervslivets indtjening, lavere oliepriser og faldende indtægter, fordi skatten sænkes, der vil skabe et underskud på mindst 20 milliarder i år og så meget som 80 milliarder kroner til næste år.

Det vil dermed være det største underskud i 25 år, og svare til mere end fire procent af bruttonationalproduktet (BNP). Dermed opfylder Danmark ikke længere de krav, der til lande som skal deltage i euro-samarbejdet. Her må underskuddet ikke være større end tre procent af BNP.

Det er interesseorganisationen DI, der forudser, at Danmark står foran store underskud på de offentlige finanser. Det er én af de ting, som de finansielle markeder lægger stor vægt på, og som derfor i værste fald kan føre til stigende renter og pres mod den danske krone, hvis underskuddene skulle blive meget alvorlige.

»Men,« siger cheføkonom i DI Klaus Rasmussen hertil, »ingen euro-lande, måske lige på nær Luxembourg, vil til næste år kunne overholde ØMU-kravene. Flere lande, eksempelvis Irland og Spanien, vil tilmed få underskud på deres offentlige finanser, der kommer op over ti procent af BNP, og som dermed er i en langt værre situation end os.«

Klaus Rasmussen tilføjer trods dette, er der herhjemme er udsigt til en »dramatisk forringelse af de offentlige finanser.« Udviklingen skyldes, at beskæftigelsen rasler ned, mens ledigheden er på hastig optur.

»Men vi fører også en relativ ekspansiv finanspolitik. Der er samlet set vedtaget lempelser af finanspolitikken på 2,2 procent af BNP i både 2009 og 2010,« siger Klaus Rasmussen.

Gælden vil vokse
De store underskud vil betyde, at den offentlige gæld igen begynder at vokse. Med én enkelt lille undtagelse i 2003, har Danmark ellers haft overskud og plus på de offentlige finanser de sidste ti år. Det har reduceret den offentlige gæld ganske betydeligt, så vi også på dette område har været bedre stillet end de fleste andre europæiske lande. Dog med undtagelse af Norge, som på grund af de enorme indtægter fra olien, er i en klasse helt for sig selv.

Den faldende gæld har bragt os ud af den onde cirkel, som i mange år plagede dansk økonomi, hvor de store underskud fik gælden til vokse, som så igen førte til større renteudgifter, der igen sendte gælden op og spiste en stadig større del af statens indtægter fra skat, moms og afgifter.

Finansministeriet udsender tirsdag i næste uge sit bud på, hvordan det står til i dansk økonomi lige nu. Det sker i den særlige »Økonomiske Redegørelse,« og torsdag følger de økonomiske vismænd efter med deres halvårlige analyse af den aktuelle økonomiske situation, hvor der også vil blive peget på, at de offentlige underskud er på vej op, og at dansk økonomi i år skrumper i størrelse.

• Grafik: Danmarks underskud