Del : SMS
Berlingske Business

Energistyrelsen var advaret om stor vækst i solcelleanlæg

09BUSMartin-Lidegaard.jpg
Den radikale klima- og energiminister, Martin Lidegaard, afviser, at han kunne have bremset det private solcelleboom tidligere. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Energistyrelsen fik de første advarsler om danskernes stigende interesse for solceller, før et bredt flertal i Folketinget indgik det store energiforlig. Oppositionen er utilfreds med forløbet. Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) afviser, at han kunne have handlet anderledes.

Artiklen fortsætter under annoncen
Allerede før det store energiforlig i marts 2012, begyndte danskerne i stor stil at installere solceller på deres hustage.

Interessen var så stor, at myndigheden Energinet.dk gjorde Energistyrelsen opmærksom på det første gang i august 2011 og siden 1. marts 2012. Energinet.dk måtte ansætte flere folk for at håndtere opgaven og vurderede, at udbygningen ville fortsætte for uformindsket styrke i resten af 2012 og 2013.

Det fremgår af en række referater fra kvartalsmøder mellem Energinet.dk, Energistyrelsen og Energitilsynet, som Berlingske Business har fået aktindsigt i.

Hvis Klima- og Energiministeriet på baggrund af meldingen fra Energinet.dk havde regnet på de mulige økonomiske konsekvenser af det tiltagende solcelleboom i marts 2012, kunne det have indikeret en regning for solcelleudbygningen frem til 2020 på omkring en halv milliard kroner.

Det gjorde ministeriet imidlertid ikke, og oplysningerne fra Energinet.dk kom således heller ikke videre til resten af forligskredsen, før Energiforliget blev indgået.

En tikkende bombe

Danskernes faktiske interesse for solceller viste sig siden at blive langt større, og regningen for det private solcelleboom kan nu ifølge Energistyrelsen nærme sig hele fem mia. kroner frem mod 2020. Men havde klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i marts 2012 fremlagt beregninger for de mulige økonomiske konsekvenser, kunne det have fået betydning for Energiforliget.

I forbindelse med Energiforliget blev det nemlig kun besluttet at analysere solcelleområdet, og man udskød således at forholde sig til den voksende interesse for solceller.

Statsministeriet

Ib Larsen, Energistyrelsen

Var en mulig regning på en halv milliard kroner blevet fremlagt i forhandlingerne op til Energiforliget, kunne det private solcelleboom være bremset tidligere, mener de Konservatives energiordfører Mike Legarth.

»Der var en tikkende, økonomisk bombe under opsejling, og hvis vi havde modtaget de oplysninger allerede i marts, er jeg overbevist om, at vi tidligere ville have skruet ned for støtten,« siger Mike Legarth.

Rigsrevisionen undersøger

Også Venstres energiordfører Lars Chr. Lilleholt ville meget gerne have kendt til væksten i solcelleudbygningen, før Energiforliget blev indgået.

»Det er afgørende, at vi som ordførere har den information, der tilgår ministeriet, så vi kan indgå aftaler på det rigtige grundlag. Rigsrevisionen er i gang med en undersøgelse. Der regner jeg helt klart med, at det vil indgå, om vi havde de relevante informationer, da vi indgik energiaftalen,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Havde ministeriet i marts 2012 fremskrevet solcelleudbygning på baggrund af oplysningerne fra Energinet.dk, var man kommet frem til en mulig regning på omkring en halv milliard kroner frem mod 2020.

Martin Lidegaard (RV) er indkaldt i samråd om regeringens ove

07BUSCorydon.jpg

Energinet.dk oplyser nemlig 1. marts, at der alene i januar og februar 2012 er sat 1.200 anlæg op, og at der er »ingen grund til at forvente afdæmpet vækst i 2013«. Det kunne ifølge Energistyrelsen have ført til en årlig regning i niveauet 60 mio. kroner i perioden 2013-2020 – altså omkring en halv milliard kroner frem til 2020.

I referatet fra 1. marts 2012 fremgår det, at Energinet.dk »ønskede at drøfte alternative tilskudsmodeller med Energistyrelsen«. Hertil bemærkede en embedsmand fra Energistyrelsen, at »et sådant møde bør afvente resultatet af energiforhandlingerne«.

Minister afviser kritik

Berlingske har præsenteret fremskrivningen for klima- og energiminister Martin Lidegaard, stillet en lang række spørgsmål og bedt om et interview, men ministeren har kun ønsket at svare skriftligt. Martin Lidegaard mener hverken, det er fair at fremskrive på den måde eller forvente, at ministeriet skulle have regnet på solcelleudbygningens økonomiske konsekvenser så tidligt som marts 2012. Han understreger også, at ministeriet i marts 2012 ikke havde »det fulde kendskab til udbygningen i januar og februar«.

»Men selv hvis vi havde haft det, er jeg overbevist om, at det ikke havde givet anledning til ændringer i Energiforliget. Hvis den faktiske udbygning var fortsat på samme niveau resten af året, havde vi i alt nået 45 MW nye solceller i 2012. Det ville være inden for de forventede rammer og blot en tiendedel af den udbygning, vi kan konstatere i dag. Endelig ville der have været fin tid til både at analysere og justere området,« svarer Martin Lidegaard i en mail.

06BUSthorning-og-loekke.jpg

Regeringstoppen_biz

Støttepartiet Enhedslisten »beklager ikke«, at udbygningen med solceller blev langt større end planlagt.

»Enhedslisten ønskede langt mere fokus på udbygning med solenergi, end resultatet blev af energiforliget. Af samme grund afviste vi al snak om begrænsninger i solcelleudbygningen under disse forhandlinger. Selv om vi var vidende om, at der var kommet langt mere gang i udbygningen med solceller end tidligere forventet,« skriver energiordfører Per Clausen i en e-mail.

Cavling_nom_Business

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere