Danske virksomheder har efter fire måneder stadig ikke set én eneste krone af de 20 milliarder, der blev øremærket til eksportlån.
22. maj 2009, 06:31 – opdateret 22. maj 2009, 06:34
Næsten fire måneder efter, at regeringens bankpakke II blev vedtaget, er der stadig ikke udbetalt én eneste krone af de 20 milliarder, der blev øremærket lån til danske eksportvirksomheder.
Behandlingen af låneansøgningerne trækker ud hos virksomhederne og den statslige Eksport Kredit Fonden, der administrerer låneordningen.
Det skriver Politiken fredag.
- Det er rystende, at pengene ikke er ude og gøre gavn. Det er jo nu og her, der er brug for dem, siger Ulrik Dahl til Politiken. Han er administrerende direktør i Dansk Eksportforening, hvis medlemmer tæller nogle af landets største eksportvirksomheder.
Samme reaktion kommer fra professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København, CBS, Jesper Rangvid:
- Den danske eksport er ved at kollapse fuldstændigt, og behovet for eksportlån er enormt. Derfor er det meget uheldigt og ærgerligt, at pengene ikke er kommet ud at arbejde endnu. Meningen var jo netop, at de skulle ud i samfundet med det samme, så de kunne sætte gang i økonomien, siger han til Politiken.
- mja































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten