15. oktober 2009, 06:33

Siden 2006 har den finansielle sektor samt advokater og revisorer haft pligt til at underrette bagmandspolitiets hvidvasksekretariat om usædvanlige pengeoverførsler eller andre mistænkelige transaktioner.

Det har betydet en voldsom stigning i antallet af sager, som ender på Bagmandspolitiets bord, hvor en særlig enhed, hvidvasksekretariatet, undersøger dem nærmere.

I 2006 modtog hvidvasksekretariatet 876 underretninger, et tal, der i 2008 steg til næsten det dobbelte, nemlig 1.553. Langt størstedelen kom fra vekselkontorer, pengeoverførselsvirksomheder og pengeinstitutter, mens advokaterne kun fandt fem sager, og revisorerne slet ingen.

Bagmandspolitiets kamp mod hvidvask fik i sidste uge ny aktualitet, da det kom frem, at rederiet Clipper i en årrække har udbetalt skattefri udbytter fra rederiets domicil i skattelyet Bahamas. Pengene er udbetalt til Clippers i alt 300 danske medarbejdere, som har lønkonti i en række forskellige danske pengeinstitutter. Bonusserne svarede i nogle tilfælde til hele og halve årslønninger.

Ifølge politiinspektør Jesper Friedrichsen fra bagmandspolitiet har bankerne pligt til at reagere, hvis de ser noget mistænkeligt.

»Ser bankerne eksempelvis en dansk lønmodtagerkunde, som pludselig får en stor pengeoverførsel fra et land, som anses for skattely, ind på lønkontoen, så er det bankens ansvar at spørge kunden om, hvad det er for en overførsel,« siger han.

»Finder banken ikke svaret tilfredsstillende og udtømmende, så skal den underrette hvidvasksekretariatet. Der vil selvfølgelig altid være et element af skøn i bankernes vurdering.«

Banker kunne gøre mere

René Ostenfeldt, som er risikospecialist hos kreditvurderingsbureauet Dunn & Bradstreet, vurderer imidlertid bankernes indsats over for hvidvask som noget summarisk. Han mener, at pengeinstitutterne godt kunne gøre en større indsats for at afsløre skattesnydere og andre bedragere:

Clipper-sagen, hvor flere hundrede ansatte i årevis har modtaget skattefri bonus fra Bahamas, burde for længst have få bankernes alarmklokker til at ringe. EU har pålagt virksomheder i den finansielle sektor at undersøge, opdatere og dokumentere detaljer om deres kunders identitet og ejerforhold, men mange firmaer er dog ikke klar over, hvad arbejdet reelt indebærer,« siger han.

Dun & Bradtstreet har gennem de senere år rådgivet danske pengeinstitutter om EUs nye hvidvaskregler og møder et meget forskelligt beredskab i små og store pengeinstitutter. For hvidvask handler langt fra kun om granvoksne mænd i læderjakker med rygmærker, der parkerer motorcyklen uden for filialen og kommer ind for at sætte en halv million i kontanter ind på kontoen:

»For nylig besøgte jeg en lille sparekasse i Jylland. Sparekassens hvidvask-ansvarlige jurist havde netop meldt en sag til bagmandspolitiet. En lokal erhvervsmand havde modtaget 250.000 kr. fra Ukraine og stillede efterfølgende i banken for at få pengene udbetalt i kontant i euro,« fortæller han.

Den lille jyske sparekasse gjorde altså sin pligt og anmeldte den mistænkelige pengeoverførsel fra Ukraine. I alt 543 pengeinstitutter gjorde det samme i 2008, hvilket dog er et fald fra 2007, hvor pengeinstitutterne næsten 700 gange underrettede bagmandspolitiet om usædvanlige transaktioner.

Bankerne mener selv, at de tager opgaven med indberetninger af mulige hvidvask-sager meget seriøst: »Bankerne bruger rigtig mange ressourcer på dette område. Vi kan ganske enkelt ikke leve med at blive brugt som værktøj af de økonomiske kriminelle,« siger afdelingschef i Finansrådet, Kim Busck-Nielsen. Nordea supplerer:

»Vi skal underrette hvidvasksekretariatet om sager, når vi konstaterer bevægelser, som er atypiske i forhold til det normale bevægelsesmønster på kontoen, og når transaktionen samtidig kan give anledning til mistanke om, at der kan være begået en strafbar handling. Derefter er det myndighederne, der vurderer, om der skal foretages noget i sagen,« siger Carsten Lund, chef for Security i Nordea.

Hvorvidt det er en dansk bank, som har afsløret Clipper-sagen over for bagmandspolitiet, er uvist. Politiinspektør Jesper Friedrichsen ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag.