Del : SMS
Berlingske Business

Ekspert: Derfor skal vi holde bankerne i kort snor

rangvid
Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School (CBS). Foto:

Hvis kravene fremover lempes til bankerne, risikerer man at begå de samme fejl, som førte til sidste finanskrise, hvor bankerne ikke var robuste nok, advarer professor i finansiering.

Artiklen fortsætter under annoncen

Finanskrisen i USA blev symbolsk erklæret forbi, da den amerikanske centralbankchef, Janet Yellen, onsdag aften dansk tid hævede renten med 0,25 procentpoint til 0,5 procent og dermed vinkede farvel til både krise og nulrentepolitik efter syv magre år.

Som krisen er afblæst i USA, og vinden måske vender for Europa, advarer professor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid mod at lempe kravene til bankerne.

»Det er helt afgørende, at vi ikke lemper over for den finansielle sektor, når den europæiske økonomi følger trop, og der kommer mere gang i den herhjemme. I stedet skal vi holde fast og sikre, at den finansielle sektor er robust nok til at kunne klare næste nedtur,« siger Jesper Rangvid, der har stået i spidsen for den såkaldte Rangvid-rapport, hvor det blev kulegravet, hvorfor Danmark blev så hårdt ramt af finanskrisen.

Efter finanskrisen er der foretaget løbende stramninger i finanssektoren, som har betydet, at bankerne i dag er markant bedre polstret. Samtidig har bankerne selv strammet op og skærpet kravene til låntagernes økonomi. Set i det lys mener Jesper Rangvid, at både amerikanske og danske banker i dag er bedre forberedt til en ny nedtur.

»Bankerne er klart bedre stillet, end da man gik ind i krisen i 2007-08. Bankerne, Finanstilsynet og politikerne har mildt sagt lært noget af sidste krise,« siger han.

Længere krise end nødvendigt

Da Rangvid-rapporten kom i 2013, lød et forsigtigt skøn, at Danmark mellem 2009-2013 havde haft et samlet produktionstab på 200 mia. kroner som følge af krisen. De samlede nedskrivninger i pengeinstitutter mellem 2008-2012 var 174 mia. kroner. De store tab kunne have været mindsket, da krisen har trukket længere ud end nødvendigt, mener Jesper Rangvid. Det skyldes, at mange lande har været tvunget til at stramme op i finanspolitikken, som dermed ikke har ført en lige så ekspansiv finanspolitik, som vi traditionelt har set ved store kriser.

»Hvis der skulle komme en ny finanskrise, er det vigtigt, at vi både har penge- og finanspolitik at kunne bruge, og det har vi ikke haft i denne krise, og derfor har det taget så lang tid at komme ud af den. Det er den gode gamle lærdom med de syv fede og de syv magre år. Stater bliver nødt til at nedbringe gæld i de gode tider, så de kan lave ekspansiv finanspolitik i dårlige tider,« siger Rangvid.

I dag er det vel at mærke kun amerikanerne, der er kommet til det punkt, hvor den ekstremt lempelige pengepolitik skal til at rulles tilbage. De europæiske lande kæmper fortsat med en lavere inflation og højere arbejdsløshed end USA, og da det er forventningen, at det europæiske opsving vil få mere vind i sejlene, er der trods alt lyspunkter at finde for investorerne.

»På de finansielle markeder vil det alt andet lige betyde, at der er flest tegn på, at det vil være sjovere at være investor i Europa end i USA. Det amerikanske aktieindeks er rimelig langt oppe, fordi USAs økonomi er god, og omvendt er det europæiske aktiemarked naturligvis ikke steget lige så meget. I og med at man håber, at økonomien kan komme i gang i Europa, og renten er lav, støtter det mere op om aktiemarkedet i Europa end i USA. Generelt tror jeg ikke, at der er grund til bekymring over en boble på det europæiske aktiemarked, men der kan selvfølgelig ske masser af ting,« siger Jesper Rangvid.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere