Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Ejerlederne: Tilbage til 1970'ernes usikkerhed

Foreningen af danske ejerledere ser store udfordringer for ny statsminister med et parlamentarisk grundlag i alle retninger. Konkurrenceevnen vil blive udfordret yderligere, lyder det.

Dagen efter folketingsvalget lyder der fra landets ejerledere et håb om, at en meget lang valgkamp nu er slut, og landets ledelse nu endelig for alvor kan komme i arbejdstøjet. Men håbet er svagt, for der er lagt op til en ustabil politisk situation.

- Jeg er bange for, vi er tilbage ved 70'ernes politiske usikkerhed. Det bliver mere end vanskeligt for Helle Thorning Schmidt med et parlamentarisk grundlag, der strækker sig fra De Radikale til Johanne Schmidt Nielsen, siger adm. direktør i Ejerlederne Hans Jørgen Dalum til ErhvervsBladet.

Kære Helle, her er de mindre virksomheders ønsker

Sådan klarer de bedste ejerledere sig i dag

Ejerleder hovedsponsor for Superliga-hold

Han understreger, at politisk ro er vigtigt for landets erhvervsdrivende. Men indtil videre, ser det ud til at tage tid.

Konkurrenceevnen presses yderligere

- Med den store fremgang til de Radikale er der åbnet for, at nogle helt nødvendige tiltag kan gennemføres, og det er pludseligt blevet interessant at være i opposition. Jeg håber selvfølgelig at Helle Thorning bliver en god statsminister, men hun står overfor nogle store udfordringer. I første omgang bare med at danne regering, siger Hans Jørgen Dalum og understreger, at Ejerlederne ikke er partipolitiske, men alene ser på skat og løn. Men i netop det lys giver en rød og ustabil regering grund til bekymring i virksomhederne.

Her er erhvervsprofilerne i det nye Folketing

Tre konservative erhvervsprofiler i kamp om ét mandat

- Firmaerne i og omkring København kommer til at slås med en betalingsring. Faren for hævede renter og gebyrer i bankerne virker overhængende, lige som det uundgåeligt vil koste konkurrenceevne, hvis hver firmabil skal koste yderligere 11.500 kroner om året at bruge.

- Om det hedder direkte eller indirekte skat er sådan set underordnet – effekten er den samme på bundlinjen, siger direktøren og lover, at Ejerlederne vil gøre hvad de kan, for at få et konstruktivt samarbejde med den nye regering og det nye Folketing.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu