30. august 2009, 08:00

Efterløn har været et af de mest omdiskuterede velfærdsgoder i Danmark gennem snart 20 år. Senest har regeringens egen Arbejdsmarkedskommission sat fokus på den attraktive ordning, der gør det muligt at gå på pension som 60-årig.

Kommissionen er kommet med et konkret forslag om at udfase efterlønnen løbende fra og med 2011 ved at hæve aldersgrænsen for, hvornår man kan komme på efterløn, med et halvt år af gangen. Det vil i givet fald betyde, at efterlønnen afgår ved døden i 2021, altså efter ti år.

Før det har også de økonomiske vismænd, den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, Velfærdskommissionen og stribevis af andre eksperter været inde på noget af det samme og peget på, at Danmark har et yderst alvorligt og langsigtet problem, når folk belønnes økonomisk for at på tidligt på pension – på samfundets regning.

Hvis skatterne ikke skal stige voldsomt, eller der ikke skal skæres dybt i andre offentlige goder, er det helt nødvendigt at få flere danskere til at arbejde mere og blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det kan relativt enkelt klares ved at stramme op over for den efterløn, som tilmed er helt ufattelig dyr, har Arbejdsmarkedskommissionen fremhævet.

Regnestykket
Tæt ved 150.000 personer er i dag på efterløn. De modtager tilsammen 23 milliarder kroner årligt fra staten. Men oven i det skal lægges de indtægter fra blandt andet skatter og afgifter, som de offentlige kasser går glip af, når folk holder op med at arbejde.

Typisk betaler en lønmodtager 150.000 kr. i skat om året. Men de skatter stopper med at trille ned i statskassen, når folk i stedet begynder at hæve de 171.600 kr. om året, man får på efterløn, hvis man går som 60-årig, og 188.500 kr., hvis man venter til man bliver 62 år. De penge beskattes. Der skal også betales et efterlønsbidrag for at få adgang til ordningen; pengene kan dog trækkes fra i skat. Men alligevel er der tale om, at hver eneste person, som går fra job til efterløn, let kan koste samfundet 250.000 kr. årligt. Ganges det op med 150.000 personer, er der tale om en gigantisk sum på over 37 milliarder kroner.

Det er næsten lige så meget som 9.500 kr. for hver eneste skatteyder i Danmark – år efter år. Eller næsten tre gange så meget som de 14 milliarder kr., Danmark mangler årlig for at få en langsigtet balance mellem offentlige indtægter og udgifter. Det er tilmed ikke svage og udslidt danskere, der i dag går på efterløn. Arbejdsmarkedskommissionen har i sin nye rapport ordret skrevet, at modtagere af efterløn »kun har et marginalt dårligere helbred end beskæftigede«. Det er med andre ord ikke sådan, at de alligevel ville være havnet på førtidspension eller andre offentlige ydelser, hvis efterlønnen ikke eksisterede. De ville med stor sandsynlighed være blevet i beskæftigelse. Det er tilmed arbejdskraft, der er stor brug for; eksempelvis skolelærere, pædagoger og sygeplejersker er særligt flittige brugere af efterløn.

Kun ringe jobbytte
Muligheden for at forlade arbejdsmarkedet allerede som 60-årig, der er unik i forhold til de andre nordiske lande, blev vedtaget tilbage i 1978, da Anker Jørgensen var socialdemokratisk statsminister, Svend Auken arbejdsminister og Henning Christoffersen fra Venstre udenrigsminister i den daværende SV-regering.

Ordningen trådte i kraft 1. januar 1979. Det hed sig, at der nu skulle skaffes plads til unge på arbejdsmarkedet. Ordningen blev anset for at være samfundsøkonomisk gratis, da man i stedet for at betale dagpenge til unge, kunne betale efterløn til ældre, der forlod arbejdsmarkedet. I praksis viste det sig, at der kun i yderst ringe omfang skete et sådant bytte mellem unge og ældre. Ganske få af de stillinger, som blev ledige, når de ældre gik på efterløn, blev genbesat og fyldt op med nye medarbejdere. Jobbene forsvandt af den ene eller anden grund. Så efterlønnen har aldrig givet noget væsentligt bidrag til at bringe ledigheden ned.

Man kan da heller ikke se bare antydningen af ordningens introduktion på en kurve over udviklingen i arbejdsløsheden. Masser af andre forhold end lige efterlønnen påvirker ledighedens samlede omfang. Alligevel er det tankevækkende, at op mod 100.000 danskere var på efterløn, allerede få år efter at man havde indført ordningen – uden det på nogen som helst måde bare er antydet på kurven over arbejdsløsheden.

Især Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har holdt hånden over ordningen de senere år, også selv om de penge, som efterlønnen koster, kunne anvendes på hjælp til endnu svagere grupper i samfundet eller på at forbedre sygehuse, ældreforsorg, uddannelse eller sænke skatten på små indkomster.