Del : SMS

Efterløn en tung velfærdsydelse

pix-gammel
Efterlønnen, som bliver betalt af staten, koster årligt 16 milliarder kroner, after at efterlønsbidraget er trukket fra.

Muligheden for at forlade arbejdsmarkedet som 60-årig og hæve efterløn koster samfundet 16 milliarder kroner årligt. Det svarer til 4.000 kroner per skatteyder om året. Det er på højde med, hvad børnepasning koster.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efterløn er ét af Danmarks helt store velfærdsgoder, som næsten er i samme vægtklasse rent udgiftsmæssigt som eksempelvis vuggestuer, børnehaver og anden ældrepleje. I en del af landets kommuner bruges der flere penge per indbygger på efterløn end på børnepasning. Det er eksempelvis tilfældet i Middelfart, Kalundborg, Hjørring og Randers - for blot at nævne et par stykker. Andre steder koster efterlønnen næsten lige så meget som driften af folkeskoler eller den øvrige ældrepleje, der går til særligt syge og svage, viser tal fra Danmarks Statistik.

pix-ældre sagen

Efterlønnen, som årligt koster 16 milliarder kroner, efter at efterlønsbidraget er trukket fra, betales ikke af landets kommuner, men af staten. Men her er udgiften til efterløn blot sat op mod andre vigtige velfærdsydelser og talt op per indbygger for at vise lidt om ordningens betydning og omfang. Der er lige nu 121.870 personer, der nyder godt af den så stærkt omdiskuterede efterløn, som gør det muligt at forlade arbejdsmarkedet som 60-årig. I snit forlader danskerne arbejdsmarkedet som 62,3 årige, hvilket er tidligere end i Sverige, Holland og Storbritannien, men mere end i Tyskland.

En meget stor post

Arbejdsmarkedspolitisk chef i interesseorganisationen DI, Steen Nielsen, siger hertil, at sammenligningen tydeligt viser, at efterløn er en meget stor post på de offentlige budgetter.

»Visse steder koster efterlønnen mere end børnepasning og ældrepleje. I Slagelse udbetales der årligt 274 millioner kroner til borgere på efterløn, hvilket svarer til, hvad der bruges på pasning af børn. I Frederikshavn bruges der 288 millioner kroner på efterløn, mens udgiften til børnepasning er 100 millioner kroner mindre og nede på 182 millioner kroner,« siger Steen Nielsen.

pix-Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Han tilføjer, at efterlønnen er en luksus, som det er muligt at spare på, uden at det rammer de egentlige og helt centrale velfærdsydelser.

»Ordningen koster mere, end de fleste lige tror. Samtidig trækker den gode folk ud af arbejdsmarkedet. Lægges de tabte skatteindtægter herfra til, er der tale om en meget dyr ordning,« siger Steen Nielsen.

Hos AE-rådet mener chefkonsulent Martin Madsen dog ikke, det giver mening at se efterlønnen delt op på kommuner, fordi det blot siger noget om, hvor der bor mange og få ældre.

»Men vi er enige i, at efterlønnen er en stor udgift, som svarer til tæt ved en tredjedel af de 40 milliarder kroner, som folkeskolen eksempelvis koster årligt. Men hvis der mangler penge, behøver det ikke nødvendigvis gå ud over efterlønnen eller andre offentlige serviceydelser. Der er også mulighed for at få folk til at arbejde mere eller sætte skatten op.«

Martin Madsen tilføjer, at der også er andre reformer herhjemme, der kan få flere ud på arbejdsmarkedet og bidrage med skatter til de offentlige kasser. Det gælder eksempelvis, hvis vi bliver bedre til at integrere indvandrere eller lokke unge hurtigere igennem uddannelsessystemet.

Øget fleksibilitet

Andre muligheder kunne være at stramme reglerne for at modtage førtidspension og fleksjob samt at give pensionister bedre mulighed for at arbejde uden modregning i pensioner. Større indsats mod sygefravær, bedre arbejdsmiljø, så færre bliver syge, mere fleksibel børnepasning og yderligere liberalisering af lukkeloven, så det bliver nemmere at købe ind, er også teoretiske muligheder.

pix-ældre sagen

Danskerne kunne måske også lokkes til at arbejde mere, hvis transportfradraget blev sat op, så folk ville pendle længere efter job, eller hvis jobfradraget blev hævet, så den økonomiske fordel ved arbejde øges.

Fradrag for hushjælp, bedre bonus- og belønningssystemer på danske arbejdspladser samt lavere bilafgifter, så arbejdskraften bliver mere fleksibel, og hverdagen bedre kan hænge sammen for travle familier, er andre ting, der kunne gøre Danmark til et bedre sted for alle med et arbejde. Endelig kunne man også bare sætte skatten på arbejde ned, så det blev en mere lukrativ forretning at knokle og uddanne sig, så også produktiviteten herhjemme kunne stige.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.

Brandview produceres i tæt samarbejde med Public Impact, som er Berlingske Medias content marketing bureau. Læs mere om Public Impact og Brandview eller kontakt salgschef Suzie Hove på suzh@berlingskemedia.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

For under et år siden var olieprisen i frit fald. Hele verden holdt vejret og markederne skælvede af både glæde og gru. Men pludselig er der ingen, der taler om olie længere. Hør investeringsdirektør...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere