Berlingske Business
LIVE
07:54 Unibrew lander resultat på en halv milliard kroner i første halvår

Efter dramatisk exit: Bortvist Hummel-direktør slæber Stadil i retten

Hummel-Schriver
Hummels tidligere topchef Søren Schriver. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til denne uges sidste business-overblik.

Du får i dag seneste nyt i den kulørte Hummel-sag, der bunder i en strid mellem Stadil-familien og den fyrede Hummel-direktør, Søren Schriver.

For efter at Christian Stadil og hans far, Thor Stadil, i februar indkaldte til et pressemøde og hævdede, at Søren Schriver havde forsøgt at franarre dem et stort millionbeløb, har Søren Schriver og hans advokat gennemgået Stadil-familiens beviser.

Og Schriver? Han har bestemt ikke tænkt sig at indstille skytset.

1
Bortvist Schriver slæber Stadil i retten

Efter at Christian Stadil meldte Søren Schriver til Bagmandspolitiet, har Schriver gennemgået politianmeldesen og de vedlagte bilag, heriblandt flere lydfiler, hvoraf du kan læse udskriften af den ene her. Schriver og hans advokat, Finn Schwarz fra Horten, mener ikke, at der er hold i Stadils anklager, og derfor trækker Schriver nu slagsmålet i retten, hvor han vil kræve et uspecificeret millionbeløb i erstatning for det, han kalder uberettiget bortvisning.

Det skriver Børsen.

»Vi har nu set på det materiale, vi har modtaget i forbindelse med politianmeldelsen, og vi mener ikke, der er forhold i materialet, der kan begrunde bortvisningen - eller politianmeldelsen for den sags skyld,« siger Søren Schrivers advokat, som tilføjer, at stævningen vil ske en af de nærmeste dage.

Hummel

Hummels ejer og adm. direktør, Christian Stadil, tager stævningen med ro.

»Bortvisningen er understøttet af utvetydige beviser for kriminel, strafbar adfærd dokumenteret ved dokumenter, vidneforklaringer, håndskrevne notater og lydfiler mm. Ønsker den bortviste direktør at anlægge en retssag, er han velkommen hertil,« skriver Christian Stadil i en mail til Børsen.

Forstå Hummel-sagen på to minutter lige her.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Hed debat i vente hos Nets efter børsfiasko

Når den børsnoterede betalingsgigant Nets i næste uge holder generalforsamling, kan der være en heftig debat i vente, skriver Berlingske Business. Nets blev under stor festivitas noteret 23. september 2016, men siden er smilene stivnet. Flere faresignaler har vist sig, og siden september er aktiekursen dykket næsten 30 pct. Det svarer til, at virksomheden er blevet ni mia. kr. mindre værd.

»Det vil være skandaløst, hvis ikke nogle af de større investorer møder op og spørger, om der ikke er en ansvarlig til stede i det her selskab. Gør de ikke det, er der ikke længere grund til, at investorerne rejser rundt på generalforsamlinger,« siger Per Hansen. Hele historien kan læses her.

3

Trods fyringer og underskud: PostNord-chefer fik millionbonus

Mens flere tusinde postarbejdere har mistet arbejdet, har PostNord Danmarks øverste ledelse fået store lønstigninger. Det viser en gennemgang af PostNords årsregnskaber fra 2011 til 2015, som Fagbladet 3F har foretaget.

POST

Den største bonus gik til koncernens tidligere finansdirektør Henrik Rättzen. Fra 2012 til 2013 steg hans månedsløn med 28.000 kr., hvilket betød, at der hver fjerde uge rullede 508.000 kr. ind på hans lønkonto. Derudover fik han en klækkelig lønforhøjelse på 6,8 mio. kr. for fire og en halv måneders arbejde i 2014.

Bonussen kom på trods af, at posten i 2013 og 2014 leverede et underskud på henholdsvis 102 og 154 mio. kr.

4

Boom i antal gæster: Danmark ser ud til at slå ældgammel rekord

Dansk turisme er på vej mod det bedste år nogensinde, skriver Finans. Dermed tyder det på, at rekorden fra 1993, hvor der var 27 mio. udenlandske overnatninger, bliver slået.

Væksten betyder en meromsætning i milliardklassen, der samlet set er tæt på at krydse 100 mia. kr. om året. Det voksende antal turister skaber tusindvis af arbejdspladser. Det er især tyske turister, som sender overnatningerne i danske sommerhuse, feriecentre og hoteller mod nye højder.

5

Ekstra skat truer ejere af boliger til over 5 mio kr.

Ejere med boliger til en værdi på over 5-6 mio. kr. kan se frem til at skulle betale boligtopskat i fremtiden. Det vurderer flere politiske kilder over for Børsen. Regeringen er i øjeblikket i gang med at forhandle om boligskatten, og der er endnu ikke sat et præcist tal på grænsen for en ny boligtopskat.

Lige nu er tre grundscenarier på bordet for, hvordan man skal fremskrive millionærknækket fra 2002 på 3 mio. kr. til en ny pris fra 2021, hvor et nyt system træder i kraft. I Berlingske har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) regnet på, hvad de tre scenarier, vil betyde for en gennemsnitlig boligejer. Det kan du læse mere om her.

Business-redaktionen anbefaler

- Frygt for dansk boligboble blegner i forhold til seks andre lande
- Finanstilsynets besøg hos Saxo Bank satte fart på bycyklens konkurs
- Nødlidende Lauritz.com-partner fortsætter drift på bankens nåde

Det sker i dag

  • Finans Danmark kommer kl. 09.00 med boligmarkedsstatistik for 2016.
  • Danmarks Statistik fremlægger tal for sammensætningen af kontanthjælp sidste år.
  • Velux-ejer, VKR Holding, præsenterer regnskab for 2016 kl. 09.00.
  • USAs præsident, Donald Trump, og den tyske kansler, Angela Merkel, mødes i Washington.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger stærkt blandede fredag morgen, hvor investorerne ser frem mod weekendens G20-møde mellem finansministre og centralbankchefer, skriver Ritzau Finans.

Nikkei 225 i Tokyo: -0,3 pct.
Hang Seng i Hong Kong: +0,3 pct.
Shanghai Composite i Kina: -0,2 pct.
Amerikanske aktiefutures: 0,0 pct.

Økonomer ser tegn på boligboble i København

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen