Del : SMS
Berlingske Business

Ecco raser: Skat truede os

Skat får nye øretæver efter opdagelse af flere fejl Nye skatt
Foto:

Skokoncernen Ecco taber sag i Landsskatteretten, men beskylder Skat for trusler og initiativ til en »studehandel«. Dermed melder Ecco sig i koret af kritikere, som sår tvivl om Skats metoder over for danske virksomhedsejere.

Artiklen fortsætter under annoncen

En kvindelig kontorchef i Skat har gjort sig grundigt upopulær i sønderjyske Bredebro. I hvert fald tordner Eccos topfolk i dag mod kontorchefen, mod Skats måde at agere på og et skattesmæk i den tocifrede millionklasse. Selveste retssikkerheden i Danmark er blevet undermineret, lyder opråbet fra ledelsen i Ecco, der er en af landets store virksomheder med en omsætning på ni milliarder kroner og cirka 20.000 ansatte.

Det er efter et nederlag i Landsskatteretten, at Eccos ledelse går til angreb på Skat, og det er selskabets mangeårige næstformand Karsten Borch, der er afsender af kritikken. Skat bliver beskyldt for at handle »urimeligt« og »moralsk forkert«, for at anvende »trusler« og for at ville indgå en »studehandel« med skokoncernen.

q

»Skat truede os, og det har vi et stort problem med,« siger Karsten Borch, der sammen med Eccos økonomidirektør Steen Borgholm giver et dobbeltinterview til Berlingske, hvori de fastslår, at de nu går til både byretten og Folketingets ombudsmand for at opnå retfærdighed efter et ti års langt forløb.

»Vi vil nu klage til ombudsmanden over den behandling, som Ecco har fået,« siger Karsten Borch, der bekræfter, at aktionen er afstemt med Eccos velhavende ejerfamilie, der er nummer fem på listen over Danmarks rigeste.

Ecco

Kritikken fra det sønderjyske skofirma knytter sig til et Ecco-regnskab fra 2005 og et slagsmål med Skat, som har stået på lige siden om såkaldt »transfer pricing«. Kort fortalt mener Skat, at Ecco bogførte 82 mio. kroner for lidt af sine indtægter i Danmark det år – og derved snød den danske statskasse for en selskabsskat på mere end 20 mio. kroner. Skat fik medhold i Landsskatteretten fra to ud af tre dommere. Men fra Ecco lyder det, at statskassen ikke får pengene.

Ecco oplyser, at man allerede har betalt skat efter reglerne i Thailand og Indonesien, hvor Ecco har en stor del af sine aktiviteter. Berlingske har spurgt Ecco om adgang til sagens centrale dokumenter, men Eccos ledelse ønsker kun at udlægge sagen mundtligt:

»Skat hævder, at vores dokumentation fra 2005 ikke var god nok i forhold til, hvor tingene skulle indtægtsføres. Men transfer pricing-reglerne blev først egentlig specificeret i 2006,« siger Karsten Borch.

Skat

»Skat siger, at vi ikke har givet tilstrækkelig dokumentation. Men vi siger, at vi har givet mere end rigelig dokumentation. Vi har givet over 1.000 sider og spurgt, om Skat ville have mere. Men Skat sagde nej, og så havnede vi i Landskatteretten,« siger Karsten Borch.

»Skat har hele vejen hængt sig i, at vi ikke har indleveret den nødvendige dokumentation, og derfor har Skat set sig i sin gode ret til at skønne, hvad vi skal betale af Skat i Danmark,« uddyber Steen Borgholm.

Skattesag

Skønsmetoden fra Skat er et problem for retssikkerheden, mener Eccos topfolk.

»Skat har fundet en nylonstrømpeproducent i Indonesien og skønner sig frem til, at vi må tjene stort set det samme i Indonesien, og så skal resten ifølge Skat indtægtsføres i Danmark. Det er en beregning fra en meget vilkårlig udvalgt virksomhed. Og bare fordi dokumentationen ikke var til stede, så mener Skat, at Skat var berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af Eccos indtægter i Danmark,« siger Steen Borgholm.

»Vi vil gerne betale en fair skat i de lande, hvor vi er. Men hvis Skat vil flytte 75 procent af de indtægter, som vi allerede er blevet beskattet af i Indonesien, så bliver vi med stor sandsynlighed dobbeltbeskattet, fordi Indonesien næppe vil gå glip af skatteindtægten,« siger Karsten Borch.

29BUSJens-Broechner.jpg

Eccos ledelse beskylder desuden Skat for at forsøge at »true« sig til et forlig.

»På et møde i 2009 dukker en kontorchef fra Skat op, som giver os et »tilbud«. Hun siger, at hun er parat til at hæve vores skattepligtige indtægt i Danmark med 175 mio. kroner, og hvis vi betaler skat af de indtægter, så får vi fred. Men hvis vi ikke tager imod det »tilbud«, så vil Skat komme efter os og åbne alle mulige sager, og så bliver det bare værre for os, og det kan ende med en forhøjelse på 400 mio. kroner, fortalte kontorchefen os,« siger Karsten Borch.

Han har ikke ønsket at udlevere e-mails eller mødereferater, men han fortæller, at han har dokumentation for sine påstande.

25BUSRB-PLUS-Svindel-for-mi.jpg

»Vi finder det totalt uacceptabelt at blive truet på den måde, og det kan ikke være rigtigt, at vi skal deltage i en studehandel for at slippe for en ekstra hård behandling. Så vi sagde nej. Men Skat kom så tilbage kort derefter og åbnede sager over det hele og bad om dokumentation med frister, der var langt kortere end tilladt,« siger Karsten Borch.

Skat

Kritikken minder om den kritik, som Jesper »Kasi« Nielsen tidligere har luftet mod Skat. Skattedirektør Jesper Rønnow Simonsen ønsker ikke at give interview. Til gengæld har Skats indsatsdirektør Jim Sørensen sendt en skriftlig udtalelse, hvori han understreger, at han ikke kan kommentere sagen grundet tavshedspligt.

»Jeg ser meget alvorligt på anklagerne om trusler og urimelighed i sagsforløbet. Er en virksomhed utilfreds med et sagsforløb i Skat, kan man altid rette henvendelse til Skat for at drøfte oplevelsen,« udtaler Jim Sørensen og fastslår, at Ecco kan klage over kontorchefens adfærd til en områdedirektør og til Skats borger- og retssikkerhedschef.

Sagen bliver nu indbragt for byretten.

Kommunerne og SKAT

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere