Realkreditinstitutterne tager sig ekstra godt betalt for at yde lån til virksomheder i krisetider, og det er især dem i yderområderne, som står for skud.
22. februar 2010, 06:29
Landets realkreditinstitutter er næppe færdige med at skrue på prisen for virksomhedernes realkreditlån.
I modsætning til private boliglån er prisen - de såkaldte bidragssatser - noget, som den enkelte virksomhed forhandler om med realkreditinstituttet.
- Vi forsøger at skåne de rigtig gode kunder. De skal ikke have yderligere prisstigninger, men hvis tingene begynder at se ud til, at der er meget høje belåningsgrader, så har vi at gøre med den gruppe kunder, hvor sandsynligheden for prisstigninger er størst, siger koncerndirektør i Nykredit Karsten Knudsen.
Han forklarer, at det ofte vil gælde svage virksomheder med erhvervsejendomme, der har en dårlig placering væk fra trafikknudepunkter og større byer.
Dermed vil prisstigningerne ramme virksomheder, som allerede ligger ned.
- Hvis man hæver bidragssatserne, så er det specielt yderområderne, der vil mærke det, fordi de virksomheder i forvejen ligger i den dyre ende. Det er dem, der allerede har problemer med at skaffe den nødvendige finansiering, siger Jacob Thiel, der er cheføkonom i Håndværksrådet, .
Nordea Kredit har som de øvrige realkreditinstitutter også hævet sine priser på virksomhedslånene og heller ikke her er det slut.
- Bidragssatserne var meget lave inden krisen. Gennem krisen er de steget, så de i højere grad afspejler risikoen, og vi ser en mere differentieret prissætning både i forhold til ejendomme og kunder. Det vil også være virkeligheden frem over, siger Claus Christensen, der er pressechef hos Nordea.
Under det økonomiske opsving havde virksomhederne sjældent besøg af realkre-dittens vurderingsfolk, men det har ændret sig i dag.
- Vores medlemmer fortæller, at de for første gang i rigtig lang tid pludselig får besøg af nogle realkreditinstitutter, som beder om en masse oplysninger, siger Jacob Thiel fra Håndværksrådet.
Flere forklaringer
Det hænger i høj grad sammen med de nye SDO-obligationer, for når lånene bygger på dem, har realkreditinstituttet pligt til at vurdere ejendommen en gang årligt, og er den faldet i værdi, skal instituttet stille ekstra sikkerhed.
Det er dog ikke den eneste forklaring på de mange besøg for en del lån bygger stadig på de gamle traditionelle realkreditobligationer:
- I øjeblikket laver vi nok lidt grundigere stikprøver. Det er ikke af hensyn til, at der skal stilles supplerende sikkerhed, men fordi vi skal kunne dokumentere over for omverdenen, hvad vores belåningsværdi er. Investorerne i Nykredits obligationer og vores ratingbureauer er interesserede i at vide, hvilke sikkerheder vi sidder med, forklarer Karsten Knudsen fra Nykredit.
BRFkredit har i modsætning til de andre valgt landbrug, industri og håndværk fra som kerneområder, så instituttets erhvervslån er koncentreret om boligudlejning, kontor og forretning. Herfra siger cheføkonom Ulrikke Ekelund:
- Bidragssatserne har været konkurreret godt i bund på de segmenter, vi har, og de har måske ikke afspejlet den risiko, der er på lånene. Derfor er der blevet skruet på bidragssatserne.
