Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Du skal betale mere i skat for fri bil

Der er kommet nye regler med indkomståret 2010. Læs dem her.

Medarbejdere med fri bil beskattes af et beløb, der for nye biler som udgangspunkt beregnes som 25 procent af bilens nyvognspris op til 300.000 kroner og 20 procent af den overskydende del.

Med virkning fra og med indkomståret 2010 er reglerne ændret, så der oven i den skattepligtige værdi nu skal lægges et beløb svarende til bilens årlige ejerafgift.

Er bilen ikke omfattet af reglerne om ejerafgift, er det den årlige vægtafgift, som skal tillægges. Derimod skal en eventuel udligningsafgift ikke indgå i beskatningsgrundlaget.

Størrelsen af ejerafgiften afhænger af bilens brændstofforbrug og er dermed ikke ens for alle biler, hvilket fremgår af følgende eksempler:

Bilmærke Årlig ejerafgift Yderligere beskatningsgrundlag per måned

Ford Mondeo 2,0 3.500 kr. 292 kr.

Audi A6 3,2 6.480 kr. 540 kr.

BMW X5 M 9.480 kr. 790 kr.

Hummer 3,5 11.480 kr. 957 kr.

Da værdien af fri bil er A-indkomst, skal der månedligt indeholdes A-skat og AM-bidrag af det yderligere beskatningsgrundlag. Dette er vigtigt at være opmærksom på inden lønkørslen for januar måned.

Skattefokus skrives af skatte- og momsskatteafdelingen i BDO ScanRevision, som er en af de førende revisions- og rådgivningsvirksomheder i Danmark med kontorer i 28 byer. Se nærmere på www.bdo.dk.

 




Markedet lige nu