Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Drømmen om det perfekte liv giver stress

Folk i reklamebranchen giver krisen og store mængder arbejde skylden for, at de får stress, men jagten på det perfekte liv er den egentlige synder.

I reklamebureauer får finanskrisen skyld for at skabe stress, der er skabt af øgede præstationskrav og angst for arbejdsløshed. Men i mange tilfælde er det ikke krav fra arbejdspladsen men derimod jagten på det perfekte liv, der stresser reklamebranchens medarbejdere. Erhvervspsykolog Lene Stephensen, der har erfaring med at undervise reklamefolk på reklameskolen og på lederkurser for adm. direktører i reklamebureauer gennem tyve år, har erfaret, at årsagen til stress i branchen er, at folk stiller tårnhøje krav og ikke skelner mellem arbejde og privatliv.

Hendes medarbejder Louise Elle er projektleder i Envision og har deltaget i stresskurset.

Det er derfor vigtigt at skelne mellem stress og personlig krise. Ifølge erhvervspsykolog Lene Stephensen er stress på jobbet lig med at man tager en pause og trækker stikket ud og bliver væk fra jobbet.

Bjørn Karsholt, direktør i brancheforeningen for De Danske Reklamebureauer, DRRB oplever dog ikke en stigende tendens til, at flere er stressede i branchen.

I reklamebureauet Envision, som har 130 medarbejdere i Århus og København, genkender adm. direktør, Mona Juul billedet. Af den grund valgte hun i foråret 2009 at sende både ledelsen og medarbejderne på stresskursus, der skulle give en bedre forståelse af årsagerne til stress - og give dem nogle værktøjer til at se stress-symptomer hos sig selv og sine kolleger.

- Logikken er, at finanskrisen stresser folk i kraft af et større arbejdsmæssigt pres og store præstationskrav, men den store synder på stressfronten er faktisk ikke krisen, men vores jagt på det perfekte liv, siger Mona Juul.

Job, børn og kærlighed

- Vi er om nogen en branche, hvor folk stræber efter det perfekte liv, fortæller Louise Elle, som har arbejdet i branchen i 15 år.

- Vi vil være perfekte over hele linien, og det gælder alt lige fra job, parforhold, børn, vores hjem, fritidsinteresser, sport, påklædning og venskaber. Og så er det svært at tackle, når man render ind i problemer i privatlivet, som får den perfekte facade til at krakelere. I mit tilfælde var det en kombination af et forlist ægteskab og alvorlig sygdom i min nærmeste familie, som i en periode gav mig alvorlig stress. Det krævede, at jeg måtte involvere både min chef og mine kolleger. Og det har jo intet med finanskrise og arbejdspres at gøre. På mange måder var det arbejdspladsen som hjalp mig gennem stress på privatfronten, siger Louise Elle.

Trækker stikket ud

- Men det er ofte ikke den bedste løsning i reklamebranchen, siger hun og uddyber:

- Når folk har personlige kriser og står midt i en skilsmisse efter fire års ægteskab og en barnefødsel, er det netop vigtigt at blive på jobbet, da det kan være med til at få personen til at komme videre i livet. I det tilfælde handler det derfor ikke om, at medarbejderen har arbejdsrelateret stress - hvor det rigtige er at lade personen blive hjemme i sofaen. I det tilfælde er det, det værste man kan gøre, siger hun.

Glidende overgang

- Medarbejderne i reklamebranchen har lige som mange andre i mediebranchen haft en glidende overgang mellem arbejde og fritid. Mange har travlt, og at flere tager arbejde med hjem, og derfor stiller krisen netop nu store krav til reklamefolket, fordi de skal løbe hurtigere. Samtidig er den enkelte medarbejder måske er lidt mere usikker på den fremtidige jobsituation og økonomien end under de gode tider for et par år siden.

 




Markedet lige nu