Del : SMS
Berlingske Business

Domme kan føre til store krav mod danske banker

En dom ved den tyske højesteret åbner mulighed for en bølge af retssager mod danske banker efter tab på risikable swapkontrakter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der kan være håb forude for danske landmænd, andelsboligforeninger, ejendomsinvestorer, virksomheder og kommuner, som alle har det til fælles, at de enten har tabt eller risikerer at tabe store penge på rente- og valutaswaps. Den tyske højesteret, Bundesgerichtshof, afsagde nemlig i juli 2011 en skelsættende dom, der underkendte en række swapaftaler, hvorfor modparten - hvilken typisk er en bank - kan pålægges at skulle betale erstatning.

Siden har denne retspraksis spredt sig til flere end 20 tyske landsretter, hvor et tiltagende retsopgør nu finder sted. En situation der meget vel kan være på vej til Danmark, for grundlaget for den tyske dom er de såkaldte MiFID-regler; et EU-direktiv der blev implementeret i 2007, som forenklet sagt pålægger bankerne at yde god rådgivning til kunder om risici, før de sætter deres signatur på kontrakten. Reglerne gælder nemlig også herhjemme, og derfor kan den tyske praksis overføres til Danmark, hvor et retsopgør med bankerne allerede ulmer. Det fortæller advokat og partner Susanne Beck Nielsen fra det dansk-tyske advokatfirma Beck Rechtsanwälte med hovedsæde i Hamborg.

»De regler, der ligger til grund for den højesteretsdom, gælder også i Danmark. Derfor oplever vi telefonstorm fra folk, der gerne vil prøve deres sag ved en dansk domstol. Det er min klare overbevisning, at der nu vil komme en bølge af danske retssager mod bankerne,« siger hun.

Juraprofessor ved Københavns Universitet og ekspert i blandt andet kapitalmarkedsret og europæisk ret Jesper Lau Hansen er enig med Susanne Beck Nielsen i, at dommen kan få betydning i Danmark.

»Når en tysk højesteret afsiger en dom i en sag, er det yderst sandsynligt, at en dansk dommer - også ved højesteret for den sags skyld - for det første vil skele til det, og for det andet nå frem til samme resultat, fordi det er de samme grundlæggende regler, der gælder i begge lande,« siger han.

Giver rygstød til tabsramte

Den danske advokat fra firmaet Rödstenen Thomas Schioldan Sørensen har modtaget flere end 50 henvendelser alene fra landmænd, som har tabt store summer og derfor ønsker at prøve deres sag ved domstolene. Han er ved at få den tyske dom oversat til dansk og kender derfor ikke dens detaljer.

»Det er min umiddelbare vurdering, at dommen kan anvendes til støtte for de sager, der er underlagt dansk ret, idet både dansk og tysk ret er baseret på MiFID-direktivet. Dermed kan dommen tillægges stor betydning også for dansk retspraksis, idet de danske domstole må antages at søge en ensartet praksis inden for EU. Dommen giver derfor håb til de mange, der har tabt store beløb, og som ikke føler, at de har fået ordentlig rådgivning,« siger han.

I dommen fastslår den tyske højesteret, at kriterierne for erstatningskrav for det første er, at banken ikke har rådgivet kunden om, at en swapkontrakt er behæftet med store risici, og for det andet har konstrueret aftalen på en måde, så der ligger en skjult gevinst til banken, uden at oplyse kunden herom. Det er af gode grunde umuligt at vurdere, om den adfærd har været lige så udbredt i Danmark som i Tyskland, da det ville kræve, at man kunne se hver enkelt swapaftale, der er indgået. Dog er det et faktum, at blandt andre Deutsche Bank, som har tabt sager i Tyskland, også har været særdeles aktive på det danske marked med at tilbyde swapkontrakter til blandt andre danske kommuner. Og et byrådsnotat fra Ishøj Kommune afslører, at banken tilbød dem et swapprodukt uden at ville give detaljerede informationer, fordi det var »forretningshemmeligheder«, hvorfor hverken Deloitte eller kommunens egne økonomer kunne vurdere produktets »lovlighed« og »anvendelighed«.

I Ejendomsforeningen Danmark har man en del medlemmer, der har oplevet problemer og tab som følge af risikable swapprodukter. De mener, at det er vigtigt at skelne mellem de simple og de komplicerede produkter, som er langt mere problematiske. Direktør Torben Christensen oplyser, at man lige nu er ved at undersøge de muligheder, der ligger i den tyske dom i et dansk perspektiv.

Der kan være nationale forskelle

Når der vedtages EU-lovgivning, findes den i flere forskellige varianter. De såkaldte forordninger har det, der hedder direkte virkning, hvilket vil sige, at det skal implementeres uden mulighed for ændringer i medlemslandenes nationale lovgivninger. Dertil er der direktiver, hvor man godt eksempelvis må skærpe reglerne på nationalt niveau. Derved kan der være forskelle mellem den implementering af MiFID-direktivet, man har foretaget i Tyskland, og den man har foretaget i Danmark, siger juraprofessor Jesper Lau Hansen.

»Når det kommer til implementeringen, kan der være små forskelle landene imellem, og det spiller også en rolle i denne sammenhæng. Men det er de samme grundlæggende regler i Tyskland som i Danmark, og den tyske højesteret er både en anerkendt og respekteret domstol. Så når de træffer en afgørelse, er det helt klart noget, man som dansk dommer tager hensyn til,« siger han.

EU-professor ved Københavns Universitet Peter Nedergaard er enig i den vurdering. Han opfordrer derfor folk til at henvende sig til advokater for at undersøge, hvor anvendelig den tyske dom er i Danmark. Spørger man advokat Susanne Beck Nielsen, som har specialiseret sig i dansk-tyske forhold, og som er partner i det største dansksprogede advokatfirma i Tyskland, er sagen dog klar.

»Jeg sidder med retsudskrifterne foran mig, og det er klart min vurdering, at det er en sammenlignelig implementering, at beskyttelsesværdien er den samme, og at den tyske praksis derfor kan bruges i Danmark,« siger hun.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, vil ikke forholde sig til de konkrete sager i Tyskland. Om et ulmende retsopgør i Danmark siger underdirektør Søren Gade:

»Det er min vurdering, at der er en strengere lovgivning på området i Tyskland. Man må huske, at selv om mange har tabt penge, er det jo ikke ensbetydende med, at de ikke har fået ordentlig rådgivning. Og det, at folk vil rejse erstatningssager, betyder ligeledes ikke, at reglerne ikke er overholdt. Det må de konkrete sager vise.«

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere