Berlingske Business

Disse kommuner vinder efter opsvinget

23BUS114923231-183928.jpg
Foto: Iris

Med Gladsaxe Kommune i spidsen er det otte hovedstadskommuner, der har været de bedste til at skabe job efter finanskrisen. Blandt landets fem største byer ligger Aarhus helt i top.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gladsaxe er en regional vækstmotor. Sådan lyder de lidt store ord på hjemmesiden for Gladsaxe Kommune, men noget kunne tyde på, at der er hold i udsagnet. Borgmester i Gladsaxe Karin Søjberg Holst (A) kan kalde sig mester i at skabe beskæftigelse efter finanskrisen.

Siden anden halvdel af 2013 er der kommet 18 pct. flere job i Gladsaxe. Det er den største stigning blandt landets 98 kommuner.

Kommunen nord for København er derved den, hvor opsvinget procentvis har fået bedst fast. Det viser beregninger som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, har lavet for Berlingske Business.

Beregningerne er sket på baggrund af helt nye tal for beskæftigelsen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Star. AE har taget udgangspunkt i 3. kvartal 2013, hvor finanskrisen gjorde mest ondt på det danske arbejdsmarked og set på udviklingen frem til 3. kvartal sidste år, som er de nyeste tal.

I analysen kan man se, hvilke kommuner der har været hurtigst og bedst til at komme sig efter finanskrisen. Top 20-listen domineres af otte hovedstadskommuner og seks østsjællandske kommuner omkring Roskilde og tæt på København. I Gladsaxe er det ifølge erhvervsudviklingschef Freja Ludvigsen i høj grad erhvervsområdet omkring Søborg, hvor blandt andet store virksomheder som Novozymes og Novo er placeret, der har præget udviklingen.

23BUS121483111-183555.jpg

Her er det mindre attraktivt

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted er enig. Han understreger, at man med Gladsaxe lige skal være opmærksom på, at udviklingen kan være påvirket af, om af de store virksomheder i kommunen vælger at omstrukturere og placere flere job i Gladsaxe.

Men generelt mener Erik Bjørsted, at det ikke er nogen tilfældighed, at en række omegnskommuner klarer sig godt.

»Mange virksomheder har valgt at placere deres hovedkvarter i de her kommuner tæt på de store byer. Det handler i høje grad om god infrastruktur. Ikke kun trafikalt, men også infrastruktur når det gælder det digitale og mobildækning,« siger Erik Bjørsted.

»På det område er en række jyske og fynske kommuner ikke så godt med. Og når de ikke er det, er det mindre attraktivt for både virksomheder og familier at slå sig ned der,« siger Erik Bjørsted, der samtidig understreger, at finanskrisen har ramt industrijobbene specielt hårdt.

Det har givet problemer i en række jyske og fynske kommuner, hvor industrien traditionelt har været meget dominerende.

»Det er begyndt at gå frem i flere dele af landet, men det stadig står grelt til på blandt andet Lolland og store dele af Fyn. I de kommuner er der forsvundet mange industriarbejdspladser, og de kommer ikke bare igen. Og de nye industrijob, som er opstået, er nogle, der kræver andre kvalifikationer og en anden type arbejdskraft,« siger Erik Bjørsted.

»Dem har virksomhederne ikke umiddelbart adgang til i mange af yderkommunerne,« siger Erik Bjørsted.

kbh

Odense står svagt

Bjørsted understreger, at tallene for udviklingen i de mindre kommuner lige skal tages med det forbehold, at de kan blive påvirkede i både opadgående og nedadgående retning af relativt få begivenheder. En enkelt virksomhed, der bosætter sig i kommunen eller lignende.

Derfor kan man heller ikke umiddelbart sammenligne på tværs af de store og små kommuner.

I analysen fra AE kan man se, at det blandt de store kommuner er Aarhus, der har klaret sig bedst med en fremgang i beskæftigelsen på 6,2 pct. siden 3. kvartal 2013. København er nummer to med Aalborg, Odense og Esbjerg på de næste pladser.

Organic Basic

Cheføkonom i Danske Erhverv Steen Bocian påpeger, at det er lidt overraskende, at Odense står svagt i billedet. Den fynske kommune har præsteret at ligne en udkantskommune, selv om den ligger midt i landet, bemærker Steen Bocian.

Men når man ser bort fra det, er han ikke i tvivl om, at når vi ser fremad, vil det også være de større kommuner og kommunerne omkring de store byer, der vil klare sig bedst.

Dels fordi mange af de nye job, som bliver skabt, er i servicesektoren, og den er primært i de store byer.

»Hertil kommer, at uddannelsesniveauet blandt de unge er blevet højere. I 60erne var det tilstrækkeligt, at manden kunne finde et godt job. I dag skal familierne have to gode job,« siger Steen Bocian.

»Men når familierne skal have adgang til to gode job og adgang til at skifte job undervejs, bosætter de sig ikke i Udkantsdanmark. Det er for besværligt. Det er en af de ting, de tyndt befolkede områder er oppe mod, og det er svært at gøre noget ved. Når arbejdskraften ikke bor i den del af landet, kommer virksomhederne heller ikke,« siger Steen Bocian.

Billede

En underbelyst pointe

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen er enig.

»Under krisen var det ikke kun dårlige konjunkturer, der gjorde, at beskæftigelsen faldt i nogle af udkantskommunerne. Det var også, fordi der kom færre i den arbejdsdygtige alder. Det positive er, at det opsving, vi ser nu, betyder, at der både kommer flere personer i beskæftigelse, men også at en stigende andel af befolkningen har et arbejde.,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

»Det faktum, at mange kommuner også har haft demografien imod sig, er et lidt underbelyst aspekt. Den er også med til at forklare, hvorfor ledigheden ikke er steget endnu mere i de hårdest ramte områder under krisen,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Det problem har de ikke i Gladsaxe Kommune. Den kommune er på det seneste til gengæld blevet ramt af, at Novozymes og Novo skærer ned. Men Freja Ludvigsen mener, at erhvervssammensætningen i kommunen er så robust og mangfoldig, at der også fremover vil komme en fremgang i beskæftigelsen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Trump har sat en lille kæp i det globale klimahjul ved at genåbne tidens mest kontroversielle olieledninger. Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvorfor det alligevel er det økonomiske ra...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen