22. december 2009, 06:06

Hver tredje sag, som er sendt til digital tinglysning, sidder fast i systemet her knap fire måneder efter, at papirløsningen blev droppet.

Det er i runde tal 65.000 tinglysningssager, og det har store økonomiske konsekvenser for både købere og sælgere af fast ejendom, og det giver uendelig mange timer ekstraarbejde på advokatkontorerne, i bankerne og hos ejendomsmæglerne.

- Vi må desværre opfordre til at have tålmodighed lidt endnu. Vi kan se lyset, men vi beklager, at sagsbehandlingen tager så lang tid, siger præsident i Tinglysningsretten Søren Sørup Hansen.

I mandags måtte Tinglysningsretten erkende, at bunken med sager til manuel behandling havde hobet sig op til 75.000 styk, og blot 150.000 sager var afsluttet, siden den digitale tinglysning blev sat i værk.

- Vi kørte en opdatering af systemet i onsdags, og den betød, at vi fik 10.000 sager igennem torsdag, så nu drejer det sig kun om 65.000 sager fortæller Søren Sørup Hansen.

Desuden måtte retten bryde sit løfte om, at indkøringsperioden er ovre til nytår. Nu venter den først at komme gennem bunken med sager til sommer, og det får vreden til at eksplodere blandt brugerne af systemet, som ellers har været ganske tålmodige.

- Vi kan blot konstatere, at der er en række ting, som skulle fungere, der ikke fungerer. Når Tinglysningsretten fortæller os, at der er tale om børnesygdomme, så hænger det ikke sammen med, at 65.000 sager er udtaget til manuel behandling, siger direktør i Danske Advokater, Paul Mollerup.

Vanskelige sager

De sager, som maskinen spytter ud, er ofte sager, som ikke er nemme standardsager. Mange af dem kræver endnu mere tid og juridiske hjerne-vridninger, før de kan komme videre, mens andre kræver ændringer i IT-systemet.

Vi tager en tilfældig sag ud af en tilfældig bunke. Århus Kommune har udstykket 20 grunde og solgt dem med en tinglyst servitut om, at de skal bebygges inden for to år og ikke må videresælges ubebygget. Det er en helt normal betingelse, der er sat ind for at holde spekulanter væk.

En entreprenør, der har købt en af kommunens grunde, bygger et hus på den og videresælger det i august for 2,75 millioner kroner. Handlen sendes til digital tinglysning i september - og der ligger sagen stadig.

Den nye købers advokat er kommet igennem køen på Tinglysningsrettens hotline og har fået oplyst, at sagen har været manuelt behandlet på grund af servitutten, men at den desværre ikke kan komme videre, før der sker en teknisk justering af det digitale system,

Parterne er derfor nødt til at vente på, at systemet opdateres med lige netop den finesse, alt imens de taber penge. Køber betaler ekstra renteudgifter til banken, da mellemfinansieringen er dyrere end realkreditlånet, og sælger mister renteindtægter, fordi pengene ikke kan frigives.

Brancheorganisationen Dansk Byggeri har medlemsvirksomheder, som lever af at bygge nye huse og videresælge dem. De er særlig hårdt ramt, og organisationen er dybt skuffet over Tinglysningsrettens seneste melding:

- Forsinkelserne har klare økonomiske konsekvenser for nogle af vores medlemmer, og det er derfor noget, som politikerne bør tage meget alvorligt. Branchen er allerede presset hårdt, og det her koster virksomhederne penge og giver ekstra besvær, siger Torben Liberius, der er erhvervspolitisk chef hos Dansk Byggeri.

Renteefterslæb

En af virksomhederne er Lind & Risør, der bygger typehuse. Den har sendt 15 sager til tinglysning siden september, men kun en enkelt er gået igennem. Markedsdirektør Claus Granholm oplyser, at der er tale om »helt almindelige og banale sager om parcelhuse og byggegrunde«.

- Det betyder, at vi får et renteefterslæb på alle de sager. Når køber har betalt og deponeret beløbet, så får vi en rente på nærmest ingenting, siger Claus Granholm.

Den gruppe, som er hårdest ramt af tinglysningens problemer er dog landmændene, hvor enkeltpersoner taber op mod hundrede tusinde kroner. Deres ejendomshandler indebærer ofte frasalg af jordstykker og andre finurligheder, som sender dem direkte i bunken med manuel behandling.

- Systemet er ikke gearet til at kunne håndtere sager, som er bygget op som landbrugsejendomme. Det betyder, at mange tages ud til manuel behandling, og det er naturligvis dybt frustrerende for landmændene, siger Lars Eghøj, der er konsulent i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Ingen erstatning

Konsekvensen af den manglende tinglysning er en masse bøvl og ekstraudgifter, som kan være svære at gøre op. Det er omkostninger som renter, advokatregninger og stress hos medarbejderne, men selv om der er tale om store tab, kræver det, at politikerne ændrer loven, før erstatning kan komme på tale:

- Det vil umiddelbart være svært at få erstatning. Tinglysningsloven har en særlig paragraf, som siger, at sager skal være tinglyst i løbet af ti dage, men der er en langvarig retsopfattelse af, at en fristoverskridelse ikke automatisk udløser erstatning. Desuden har vi set en dom, som fastslår, at retsopfattelsen også gælder i sager, hvor tidsoverskridelsen har været meget lang, siger professor ved Københavns Universitet, Vibe Ulfbeck.