Ang. din anklagende finger peget mod politikerne, må jeg (desværre) give dig medhold. Det er ikke altid de går foran med det gode eksempel.

Når det er sagt, så synes jeg du rammer forbi m.h.t. at skulle inddrage lønninger, moms og afgifter i billedet. For de ting vil stadig blive betalt selv om firmaet forsvinder ud af landet. Så vil det blot være deres konkurrenter der overtager omsætningen for den givne vare, og som følge af den større omsætning får de også flere ansatte, betaler mere moms osv... De beløb skal nok blive betalt uanset om den enkelte virksomhed er der eller ej. Så det er ikke kroner du kan tilskrive det enkelte firma æren for. Det interessante er om den enkelte virksomhed betaler skal af omsætning/overskud eller ej. Og der vil jeg klart foretrække en virksomhed der svarer skat, end en virksomhed der ikke gør.

Jeg synes ikke at virksomheder mistænkeliggøres. Mange virksomheder kan være stolte af at de betaler en skat der står i forhold til det aktivitetsniveau og den skatte procent der er besluttet i Danmark. At den er for stor kan vi godt blive enige om.
Det falder dog mig for brystet, at så mange selskaber der ikke producerer noget i dette land, og som ikke derfor investerer i danske arbejdspladser ikke betaler skat. McDonalds, Unilever etc. alle virksomheder der lykkedes med at omgå transfer pricing, så de kan skabe en resultat der ikke afstedkommer skattebetaling omend det ikke er logisk.
Jeg synes at vi skal belønne investerende virksomheder der producerer og skaber arbejdspladser og beskatte virksomheder der bare vil have adgang til danske forbrugere.

Nej, det er ikke virksomheden der betaler medarbejderens skat. Det gør medarbejderen. Ellers ville jeg omvendt kunne sige, at det er mig der betaler virksomhedens skat, når jeg køber deres vare. Men det gør jeg jo ikke, for virksomheden kan nå at gøre alt muligt inden den når til at betale skat. På samme måde er det heller ikke sikkert at medarbejderen betaler skat. Du er nødt til at holde de to ting adskilt. Virksomheden betaler LØN, og den er en udgift som virksomheden kan trække i regnskabet. En del af den løn betaler medarbejderen i skat.

M.h.t. din forespørgsel omkring bedre gennemsigtighed af offentlige udgifter: God ide!

Din slutkonklusion mener jeg er direkte forkert. Det offentlige har et indtægtsbehov. Lad os for eksemplets skyld sige at det er 1.000 mia. De penge skal kradses ind et sted. Der kommer noget ind via moms. Noget via personskat osv osv... Lad os for eksemplets skyld antage, at ca. 100 mia. kommer ind via virksomhedsskatterne. Men hvem der bidrager til dette er desværre skævt fordelt.
Jeg vil vælge at fokusere på en inddeling mellem nationale versus multinationale selskaber. En del multinationale selskaber benytter muligheden for at føre overskuddet ud af landet (sikkert til et land med en mere lempelig skat), og derved have et overskud på nul kroner og som konsekvens nul kroner i skat. Den mulighed har det nationale selskaber ikke. Så de betaler (som regel) deres virksomhedsskat. Det er en skævvridning, som taler for at de multinationale på sigt kan udkonkurrere de nationale selskaber. Og når de så lægger sig på ryggen og dør eller bliver opkøbt, så holder de op med at betale skat. De multinationale selskaber fortsætter som de plejer, og så er den skatteindtægt pludselig forsvundet.
For at vende tilbage til de 100 mia. virksomhedsskattekroner. Vi laver et simpelt eksempel på blot tre selskaber. Et større multinationalt selskab A. Og rent danske selskaber, hvoraf det ene er multinationalt selskab B og det andet selskab C eksisterer kun her i landet. Lad os for enkelthedens skyld sige at de er ret ens, og hver har en tredjedel af det danske marked. Umiddelbart bidrager de med hhv. 0, 50 og 50 mia i skat. Selskab A fører konsekvent overskuddet ud og betaler derfor ikke skat. Selskab B har muligheden for at gøre det, men er "patriotiske danskere" og betaler "deres del af den samlede byrde". Selskab C har ikke noget valg. De betaler bare. Burde den fordeling ikke være tættere på 33, 33 og 33? Men det er den ikke. Selskab A har fordel af det, og kan presse de øvrige selskaber. Lad os sige at det på sigt lader selskab A presse selskab C ud på et sidespor, og til sidst opkøber dem, og at selskab C som konsekvens af nye ejere, begynder at føre overskuddet ud af landet til den nye ejer. Nu bliver der kun indbetalt 0, 50 og 0. En skatteindtægt på 50 mia er forsvundet. Hvis de alternativt dør helt som konsekvens, overtager de to øvrige selskaber deres markedsandel. Hvis de deler ligeligt, vil de fremadrettet betale hhv. 0 og 75 mia. Der er altså "kun" forsvundet 25 mia. Det er et hul i statskassen man så må forsøge at få finansieret på anden vis. Hvem har så vundet?
Jeg gentager mig selv: Burde de ikke bidrage med lige meget? Min pointe er at hvis du gerne vil ind på det danske marked for at tjene penge der, bør du så ikke spille på markedet på lige kår med de øvrige? Skal vi ikke alle sammen være med til at bidrage? Og hvis de multinationale virksomheder undlader at føre pengene ud, men rent faktisk svarer skat af dem, kan vi vel - alt andet lige - sænke personskatten, hvilket igen vil kunne være med til at reducere virksomhedernes lønomkostninger...?

Mit valg bunder ikke kun i om virksomhederne betaler skat eller ej, men i at sikre at alle virksomheder bidrager en andel der modsvarer deres størrelse. Virksomheder der udnytter deres (multinationale) muligheder for at føre pengene ud af landet, som opkøber danske virksomheder, der som konsekvens HOLDER OP MED AT BETALE VIRKSHOMHEDSSKAT... Den slags nægter jeg at betale til.
Lad os tage et konkret eksempel. Hjem-Is. De er blevet opkøbt af Nestle. Nestle betaler 0 kroner. Hvordan synes du det hænger sammen? Som konsekvens er jeg holdt op med at købe Hjem-Is.

Grunden til at jeg bifalder denne (indrømmet: triste) gabestok, er at staten har meget ringe muligheder for at sætte ind overfor den slags virksomheder. Nestle kan flytte produktionen af et eller andet del-element til et land med lav virksomhedsbeskatning. Lad os for eksemplets skyld sige at det er papkasserne som isene bliver transporteret rundt i. De kasser sælges til danske Hjem-Is for 500 kroner stykket. Papkasse A/S (datterselskab af Nestle) tjener STYRTENDE med penge, men ligger i et land hvor de betaler nul procent i skat. Hjem-Is kan kun lige akkurat få det til at løbe rundt og betaler derfor ingenting. (Dette er et fuldstændig opdigtet scenarie, men illustrerer blot hvordan det KAN foregå.) Hvad kan staten gøre ved det? Det er ren regnskabsteknik og ret beset ikke ulovligt. Men moralsk dybt forkasteligt.

Og jeg ønsker MEGET mere gennemsigtighed. Det her er en god start, men det er slet ikke godt nok. Som det er nu, risikerer en virksomhed at få et blakket ry p.g.a. et enkelt dårligt år. Jeg synes man skal have indblik i ALLE skatteår. Ikke kun sidste år. Så kan forbrugerne begynde at sætte ind, og kollektivt vælge at placere deres indkøb i et mere ansvarligt selskab. DET er i mine øjne den eneste måde hvorved vi kommer den uskik til livs. Åbenhed! Giv den bevidste forbruger det fornødne værktøj, og så skal du bare se løjer.

Nu tror jeg ikke virksomhederne betaler deres medarbejderes skat. Det gør vi så vidt jeg kan se på min lønseddel selv. Og moms og afgifter trækkes jo fra. At virksomheder med milliardomsætning ikke kan tjene penge er ikke helt troværdigt.