Del : SMS
Berlingske Business

DI gør klar til mineeventyr i Grønland

15BUSGroenland-arkivsolo-ti.jpg
Prøveboringer i Kvanefjeld ved Narsaq i Sydgrønland, hvor det australske selskab Greenland Minerals & Energy håber at få mulighed for at bryde uran, sjældne jordarters metaller og zink. Foto:

DI og DTU etablerer råstofklynge for 200 virksomheder, der vil hægte sig på udenlandske mine- og olie- selskabers ventede indtog i Grønland. Råstofklyngen mødes om kort tid med en større kinesisk delegation.

Artiklen fortsætter under annoncen
Dansk erhvervsliv ruster sig nu for alvor til at være med i et kommende råstofeventyr i Grønland. Med støtte fra Industriens Fond er DI, Danmarks Tekniske Universitet og Grønlands Arbejdsgiverforening gået sammen i en såkaldt råstofklynge, der skal hægte danske og grønlandske virksomheder på udenlandske mineselskabers forventede indryk i Grønland. En stribe udenlandske mineprojektselskaber står på spring for at komme i gang med brydning af de enorme forekomster af sjældne jordarter, jern og zink, men også mineraler som uran og rubiner.

Det første mineprojekt, som får de grønlandske myndigheders blå stempel, bliver efter alt at dømme britiske London Minings jernmine, 150 kilometer fra Nuuk, til en anlægspris på 13 milliarder kroner.

»Der er potentielt 200 virksomheder i Danmark og Grønland med forretningsmuligheder relateret til minedrift og offshore- olieudvinding. Det er alt fra cateringfirmaer til logistikfirmaer, entreprenører, rådgivende ingeniører og eksportører af maskiner og procesanlæg,« siger manager Niels Tanderup Kristensen fra DI.

Storentreprenøren MT Højgaard og Danmarks største rådgivende ingeniørfirma, Rambøll, er i dag de førende danske aktører i deres brancher i forbindelse med den mineralefterforskning, som udenlandske mineprojektfirmaer har foretaget i Grønland.

På togt med danske kunder

Den dansk-grønlandske råstofklynge skydes officielt i gang med en konference i Industriens Hus til september. Men allerede om godt to uger får relevante danske og grønlandske virksomheder lejlighed til at møde nogle af de udenlandske, mere specifikt kinesiske, mineselskaber og investorer med interesse for investeringer i Grønland og høre om mulighederne i forbindelse med et kommende råstofeventyr i Grønland.

Det sker i samarbejde med advokatfirmaet Bech-Bruun, når DI onsdag 2. juli lægger hus til et seminar, hvor Bech-Bruun stiller med en kinesisk delegation på 18 mænd og kvinder. Delegationen tæller en stribe direktører fra blandt andet kinesiske mine- og investeringselsskaber, herunder statsbanken China Development Bank, der er en af Kinas største og mest magtfulde banker, og som længe har vist interesse for Grønland.

Blandt de deltagende mineselskaber er Shandong Far East Mining Group og Hubei Nonferrous Metals Holding Group. Også den kinesiske ambassadør Li Ruiyu deltager i seminaret.

Efter seminaret i København rejser Bech-Bruun-partner Søren Meisling og Jingjing Su, kinesisk fuldmægtig hos Bech-Bruun, til Grønland, hvor der ifølge det foreløbige program er møder med landsstyreformand Aleqa Hammond, landsstyremedlemmerne for finanser og råstoffer og repræsentanter for erhvervslivet. Desuden får for den kinesiske delegation en orientering om en række mineral- og olieprojekter.

Bech-Bruun har siden 2011 med etableringen af eget kontor i Kina satset på at skabe vækst med Kina som omdrejningspunkt. Det sker ved at følge danske kunder til Kina og få kinesiske kunder til Europa og dermed gribe de forretningsmuligheder, der opstod i kølvandet på den seneste kinesiske femårsplan, der dikterer øgede investeringer i udlandet, særligt i den vestlige verden.

Mulighederne skal udnyttes

Og satsningen har båret frugt. Ikke kun med den store kinesiske delegation, men også forretningsmæssigt og dermed økonomisk.

»Allerede sidste år tjente vi penge på vores Chinese Desk, og det gør vi også i år. Det er en overskudsforretning for Bech-Bruun,« siger partner Søren Meisling.

Bech-Bruun har for nylig også etableret en Greenlandic Desk for at udnytte de nye forretningsmuligheder i mineland Grønland og gøre sig synlig på det felt i forhold til også canadiske og australske mineinvestorer.

Bech-Bruun følger dermed i sporet på fem andre danske advokatfirmaer med særlige Greenland desks, nemlig Bruun Hjejle, Kromann Reumert, Delacour, Gorrissen og Maqs. Sidstnævnte har købt sig til en position i Grønland ved at købe aktiemajoriteten i det grønlandske advokatkontor Ina:Nuna.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere