Del : SMS
Berlingske Business

DI-direktør overvejer at stille op for Socialdemokraterne

Vismandsrapport Lars Goldschmidt
Overskrift
Dansk Industris direktør, Lars Goldschmidt og overvismand og økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (th). Foto:
 

Direktør Lars Goldschmidt fra erhvervsorganisationen Dansk Industri tygger på tilbuddet om at blive socialdemokratisk folketingskandidat på Bornholm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke hver dag, at en topchef hos industrien springer ud som socialdemokrat. Men det er ikke desto mindre det, som direktør Lars Goldschmidt fra brancheorganisationen Dansk Industri (DI) nu gør.

Han er i spil som mulig socialdemokratisk folketingskandidat på Bornholm.

»Jeg interesserer mig for politik, og det har jeg gjort, lige siden jeg var ganske ung. Jeg er blevet spurgt, om jeg kunne have lyst til at stille op til Folketinget, når der engang måtte blive valg. Og jeg har svaret, at det vil jeg gerne overveje. Jeg har snakket om det med nogen, men ikke andet,« siger Lars Goldschmidt til Berlingske Nyhedsbureau.

»Da jeg blev ansat i DI, var jeg medlem af SF, og så skiftede jeg til Socialdemokraterne. Der har jeg været medlem i mange år,« fortæller DI-direktøren.

Hvorfor lige Socialdemokraterne?

»For det første interesserer de sig for, hvordan vi kan skabe værdi i Danmark. For det andet interesserer de sig for, at vi har et ordentligt samfund. Det er derfor, jeg har valgt Socialdemokratiet,« siger Lars Goldschmidt, der fortsat vil tale erhvervslivets sag, hvis han vælger at stille op og kommer i Folketinget.

»Jeg har arbejdet for at give erhvervslivet ordentlige vilkår i DI, og det vil jeg gøre fortsat,« understreger han.

Mener du, at Socialdemokraterne gør nok for erhvervslivet nu?

»Det er der jo ingen, der gør,« siger DI-direktøren og fortsætter:

»Der er selvfølgelig ting hos Socialdemokraterne, jeg ikke er enig i, ligesom jeg også er uenige med andre partier på nogle punkter. De reformer, der skal laves, skulle måske laves hurtigere. Mange af de tiltag, der er truffet, har haft den rigtige retning, men har bare været for små.«

Lars Goldschmidt har blandt andet været direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, inden han i 2008 blev udnævnt som direktør hos DI.

I 1999 udgav han bogen »Borgerlige ord efter revolutionen« sammen med blandt andre nuværende undervisningsminister Christine Antorini (S).

Posten som folketingskandidat på Bornholm er blevet ledig, efter Jeppe Kofod (S) er blevet valg som Socialdemokraternes spidskandidat til Europa-Parlamentet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere