Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

»Dette er uhørt i hr. Møllers gamle virksomhed«

snabe Dansker skal stå i spidsen for tysk industrikoncern
Jim Hagemann Snabe Foto:

Her er de 5 vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret

Godmorgen og velkommen til en torsdag, hvor onsdagens regnskabsfest fortsætter i et mere afdæmpet tempo. GN Store Nord har leveret årsregnskab fra morgenstunden, mens FLSmidth og DSB melder sig med årsregnskaber senere på dagen. Du kan få hele overblikket på BUSINESS LIVE.

Her er et par af dagens overskrifter:

Men en historie overskygger dog alle de andre. Det er dagen derpå efter det historiske formandsskifte i A.P. Møller - Mærsk, og to temaer går igen i medierne: Hvorfor stopper Michael Pram Rasmussen som formand nu? Og hvorfor bliver hans afløser Jim Hagemann Snabe?

1
Hvorfor stopper Pram som formand nu?

I Børsen skriver chefredaktør Niels Lunde i en analyse af A.P. Møller - Mærsks aktuelle tilstand, at »der stadig er masser af løse ender, og det forklarer, at der er brug for en ny bestyrelsesformand.« I Berlingske Business skriver Jens Chr. Hansen, at skiftet på formandsposten ikke vidner om »den berømmelige rettidige omhu i Mærsk, men tyder på uenighed om strategi og visioner i Mærsk-toppen.« Michael Pram Rasmussen selv tillader sig at gå »med god samvittighed«.

2

Digitale Snabe er et »uhørt« valg som formand

Mere entydigt positivt lyder tonerne om Mærsks nye formand Jim Hagemann Snabe, hvor især de innovative, digitale kvalifikationer er i højsædet, men det uventede skifte kan også give udfordringer for Snabe. I Børsen kalder Niels Lunde det »uhørt«, at ejerfamilien sætter en mand på formandsposten, som man først lige har lært at kende, og som kun har siddet i bestyrelsen i et år. »Forklaringen er, at Esplanaden har brug for ham«.

Samme tema er Jens Chr. Hansen inde på i sin kommentar: »Alle roser i dag Hagemann Snabe som den store fornyer og fremtidens mand. Men. Som ny formand i Mærsk skal han bevise, at han evner at bringe alle de værdier, som er så rodfæstede i Mærsk-familien ind i den nye digitaliserede tidsalder. Jim Hagemann Snabe er ikke ny i trafikken i businessverdenen, men han er ny i forhold til Mærsk-familien, der i dag repræsenteres af Ane Uggla og sønnen Robert Uggla.« Læs hele kommentaren her.

Snabes forretningsmæssige udfordring beskriver Anders Hvid, stifter og leder af Dare Disrupt og ekspert i digitale forretnings­modeller, sådan her: »Det handler i høj grad om at gå væk fra strategien om at fokusere på kerneforretningen og tilbage til en mere eksplorative virksomhedskultur, som søger efter sin nye platform, for den, som den står på, er ikke bæredygtig fremover.«

Og så er der spørgsmålet, om Snabe overhovedet har tilstrækkelig tid til opgaven, efter han senest overtog formandsposten i giganten Siemens. »Jeg undrer mig over, at der er tid til det i Snabes kalender. Men det er klart, at han er en kæmpekapacitet. Det er nok de færreste selskaber, der ikke vil have sådan en mand siddende for bordenden, hvis muligheden byder sig,« siger Sydbank-analytiker Morten Imsgard til Finans.dk.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

3

Topøkonomer i hård kritik af regeringen: Dum idé at låse grundskylden

Det er dyrt. En skidt måde at bruge pengene på. Og det begunstiger nuværende boligejere på bekostning af de fremtidige.

Det er med den baggrundsmusik, at flere af landets mest fremtrædende økonomer nu i kor retter kritik mod den borgerlige trekløverregerings milliarddyre plan for at lette boligskatten, skriver Berlingske.

Konkret er det forslaget om at fastfryse grundskylden hele vejen frem til år 2021, der får eksperterne – de seneste fire økonomiske overvismænd i Danmark – til at rynke på brynene.

Ifølge dem er grundskylden nemlig en af de bedste og mest effektive kilder til at inddrive skat i Danmark. En indtægtskilde, som politikerne bør bevare frem for at svække.

Den historie kan du læse her.

4

Danske Bank gambler i kampen om danskernes betalinger

Kampen om danskernes betalinger i butikkerne spidser nu for alvor til.

Sent tirsdag aften kom det frem, at landets bankkæmpe, Danske Bank, har valgt at sige nej til en ny betalingsløsning fra Nets.

Afvisningen kommer, efter at Nets, der står bag Dankortet, og Danske Bank i over et år har været i forhandlinger om at integrere det mobile Dankort i Danske Banks populære mobilbetalingsapp, MobilePay. Men den digitale version af det fysiske Dankort må MobilePays 3,3 mio. brugere altså kigge langt efter.

Læs hele historien her.

5

Virksomheder betaler helt op til 19 pct. i rente på en kassekredit

Det kan være en rigtig dyr fornøjelse for især små virksomheder at trække på kassekreditten. Det viser en ny undersøgelse fra Håndværksrådet. Nogle banker kræver helt op til 19 procent i rente, når kreditten bruges.

»Og det er desværre nødvendigt for mange små virksomheder, fordi de ofte har kunder, som kræver lange kredittider, mens de selv er forpligtet til at betale for varer hurtigt. Det gør derfor ondt, når renten på kassekreditten er så høj, for det er en udgift, som bare bliver ved med at løbe på,« siger Lars Magnus Christensen, cheføkonom i Håndværksrådet, til Finans.dk

Den gennemsnitlige rente på virksomhedernes kassekreditter er dog faldet til 6,8 pct., og har været svagt faldende de senere år. Læs historien på Finans.dk her.

Det sker i dag

Foruden FLSmidth og DSB, så kommer også Twitter og Coca-Cola med årsregnskaber i dag.

Det sker på markederne

En bunke tal fra GN og FLSmidth vil være blandt fokuspunkterne på det danske aktiemarked torsdag, hvor der på de store linjer er lagt op til en flad åbning fra morgenstunden.

Siden det danske marked lukkede onsdag, er det amerikanske aktiemarked steget en spids, mens futures ligger nogenlunde fladt torsdag morgen. Onsdag faldt C20 Cap-indekset 0,7 pct. til 1048,03.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen