Mens debatten for og imod en devaluering af den lettiske valuta, Lat, bølger frem og tilbage, strammer den finansielle situation stadig mere til i Letland. Penge- og valutamarkedet er i realiteten forsvundet. Situationen er meget kritisk, vurderer Danske Banks chefanalytiker.
11. juni 2009, 19:08 – opdateret 11. juni 2009, 20:03
Temperaturen på det lettiske pengemarked står på isnende kulde. De lettiske banker holder den lettiske valuta, Lat, tæt til kroppen for at kunne leve op til lovgivningens krav om en minimumsreserve.
Officielt ligger interbankrenten på 25 pct., men i realiteten vil det nærmere koste banker, der er tvunget til at låne Lat, mellem 100 og 200 pct. i rente.
”Situationen er meget kritisk i øjeblikket. Den officielle interbankrente, som tikker ind på skærmen afspejler slet ikke den reelle situation. Presset på den lettiske valuta er nu så stort, at det lettiske pengemarked er i realiteten forsvundet. Der er ingen likviditet, og bankerne kan ikke låne penge ud,” siger Lars Christensen, chefanalytiker i Danske Bank.
Dermed strammer den økonomiske situation i Letland til samtidig med, at de lettiske politikere kæmper en indædt kamp for at fastholde landets fastkurspolitik over for Euroen og undgå en devaluering.
I øjeblikket behandler det lettiske parlament en række krisepakke, som skal sikre, at Letland får styr på statsbudgetterne og dermed kan få udbetalt et milliardlån fra IMF og EU. Udbetalingerne er stillet i bero, efter at det er kommet frem, at Letlands økonomi har det langt værre end frygtet, og at regeringens første krisetiltag ikke var tilstrækkelige.
Krisepakken består blandt andet af besparelser på det lettiske statsbudget svarende til mere end ti pct. af BNP, og omfatter lønnedgang på op 30-40 pct. for de offentlige ansatte, en nedsættelse af den officielle mindsteløn, skattestigninger og indførelsen af et progressivt skattesystem, hvor lettere med en månedsindkomst på mere end 800 Lat fremover skal betale 40 pct. i skat.
Pakken ventes vedtaget i løbet af kort tid. Det er endnu uklart, om det er nok til at formildne IMF og EU.































