Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

»Det er pinligt, at en finansordfører for et regeringsbærende parti kommer med sådanne angreb«

aaa

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du begynder din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til torsdagens nyhedsoverblik fra Berlingske Business. Vi lægger ud i det politiske hjørne, hvor kritikken fortsat hagler ned over Joachim B. Olsen efter et interview, som formanden for Folketingets Finansudvalg gav til Børsen i slutningen af sidste uge.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

1
»Det er pinligt, at en finansordfører for et regeringsbærende parti kommer med sådanne angreb«

Det vakte opsigt, da Joachim B. Olsen (LA) på forsiden af Børsen i sidste uge, opfordrede Nationalbanken til at »tie stille, passe kronekursen og sørge for, at vi har 2 pct. inflation. Slut«.

»Jeg er ligeglad med, hvad Per Callesen mener politisk. Det må han om. Men når han udtaler sig på vegne af Nationalbanken, så skal han ikke politisere. Og han politiserer, når han tegner et billede af, at det ikke er muligt at gennemføre initiativer i Danmark, der øger væksten, og vi bare skal vænne os til lavere vækst. Det er ikke noget, vi behøver vænne os til,« sagde Joachim B. Olsen blandt andet.

Joachim B. Olsen har fået kritik fra flere kanter for at blande sig i embedsmændenes arbejde, og torsdag melder Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht sig ind i debatten med et indlæg i Børsens spalter:

»Det er pinligt, at en finansordfører for et regeringsbærende parti kommer med sådanne angreb og ikke mindre pinligt, når det senest er selveste Nationalbanken, der står for skud,« skriver Benny Engelbrecht:

»Jeg håber derfor også, at hans partifæller i regeringen minder ham om den ansvarsfulde post, han besidder som formand for Folketingets vigtigste udvalg, Finansudvalget. Som et minimum bør Liberal Alliance bede sin ordfører bekræfte, at det ikke er som formand for Finansudvalget, han har udtalt sig. For det hverken kan eller vil jeg og mange andre udvalgsmedlemmer acceptere.«

2

DSV ansætter politichef: »Truslen er konstant og stigende«

Få dage efter at hackerangrebene WannaCry og Petya ramte flere internationale selskaber – deriblandt A.P. Møller-Mærsk, har DSV ansat Kim Aarenstrup fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center til en nyoprettet stilling, hvor han fra midten af august får ansvaret for transportselskabets it-sikkerhed.

Det skriver Finans.

»Truslen er konstant og stigende. Derfor har vi valgt at styrke vores setup med Kim Aarenstrup, der er en af Danmarks største kompetencer på it-sikkerhedsområdet,« lyder det i en meddelelse fra Jesper Riis, CIO hos DSV.

3

Tjen 10.000 på at skaffe en ny kollega

Det danske arbejdsmarked strammer til, og virksomhedernes kamp for at få de gode specialister tager en ny drejning. Flere virksomheder udbetaler en kontantbonus til deres medarbejdere, hvis de hjælper med at finde en ny kollega, når der er en ledig stilling. En af virksomhederne er KMD, hvor ordningen har kørt i nogle år. Her kan en medarbejder få 10.000 kr. i bonus, hvis et tip om en ny kollega fører til en ansættelse. Inden for det seneste år har KMD ansat næsten 70 medarbejdere via ordningen og brugt 690.000 kr. på det

Læs mere her.

4

Tronen vakler under amerikansk centralbank-dronning: Her er de mulige afløsere

Janet Yellen har ledet verdens største centralbank ud af en historisk hård økonomisk krise, men allerede næste år kan præsident Trump afsætte hende.

Berlingske Business har kigget nærmere på fire potentielle afløsere for centralbankchefen.

5

Lars Seier om Formel 1-satsning: Ved ikke hvad det beløbsmæssigt vil koste mig

Der er stadig mange spørgsmål, der er uafklarede for den danske erhvervsmand og milliardær, Lars Seier Christensen, når det gælder planerne om at trække verdens mest eksklusive motorløb til Danmark:

»Alt går planmæssigt. De næste seks måneder skal bruges på at afdække projektet fuldt ud – alle de tekniske, praktiske og finansielle udfordringer, så det er et veldefineret projekt, som vi derefter tager stilling til,« siger Lars Seier Christensen.

Læs hele interviewet her.

Det sker i dag

Janet Yellen holder endnu en gang tale i Washington i dag, og så er der nøgletal på vej fra USA.

  • kl 9.30: Svenske forbrugerpriser, juni
  • kl 11.30: Chefen for Fed i Chicago Charles Evans taler
  • kl 14.30: Producentpriser i USA, juni
  • kl 14.30: Nytilmeldte ledige i USA , uge 27
  • kl 16.00: Fed-chef Janet Yellen taler i Senatet

Det sker på markedet

Langt de fleste markeder ligger torsdag med pæne stigninger, men i Tokyo er de indledende smil stivnet efter en svækkelse af den amerikanske dollar over for japanske yen, hvilket trækker mundvigene markant ned.

Det skriver Ritzau Finans.

Det yen-følsomme japanske Nikkei-indeks ligger med et marginalt minus, mens det bredere Topix-indeks falder knap 0,1 pct. trods de ellers stærkt positive markeder i hele regionen.

På det kinesiske fastland er tendensen klar. Shanghai Composite stiger 0,4 pct., og det tekniktunge CSI 300-indeks følger op med et plus på 0,5 pct., mens Hongkongs Hang Seng-indeks øger 1,1 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen