15. september 2011, 10:30

Det er blevet en fast bestanddel af mediebilledet hvert fjerde år, at politikerne for at kapre vælgere lover mere eller mindre realistiske tiltag, som de lover at gennemføre, hvis netop deres parti kommer til magten.

Således er der indtil videre blevet lovet både seks akutmodtagelser og fødeafdelinger i Udkantsdanmark, maksimum 30 minutters ventetider på skadestuerne og færre elever i klasserne fra de respektive partier og deres kandidater, som er opstillet til Folketinget.

Og politikerne kan frit smide om sig med løfter, for det er ganske gratis - også selv om det skulle vise sig, at løfterne ikke kan holdes, når valget er slut, og landet skal ledes.

For selv om valgplakater, agitation og løfter hører under kategorien »reklame«, gælder der helt andre regler for politikere end for erhvervsdrivende.

Læs også:

Her er erhvervslivets ønskeliste

Virksomheder føler sig oversete i valgkampen

Gratis valgflæsk

Advokat Tina Bøggild fra Dansk Erhverv og DRRB beskæftiger sig til daglig med reglerne for, hvordan man må markedsføre sit produkt, hvad enten man er en virksomhed eller en politiker.

- For erhvervsdrivende er det markedsføringsloven, der gælder, når man reklamerer for et produkt. Lover man for eksempel at give 50 procent rabat på visse produkter, medfører det en bøde, hvis man ikke giver den lovede rabat. Det samme gælder, hvis produktet ikke kan det, som man har lovet, siger hun.

Men markedsføringsloven er trådt ud af kraft, når det gælder politik.

- Det vil være helt »gratis« for et politisk parti at komme med valgflæsk. Jakob Haugaards løfte om medvind på cykelstierne var uskyldigt, men en politiker kunne jo også give garantier for, at skatten skulle sænkes. Politikere er ifølge grundloven ikke bundet af de valgløfter, de afgiver. Så der er ingen garantier. Det er klart, at det kan koste gevaldigt på troværdighedskontoen først at love ét og så gøre noget andet, men det er ikke ulovligt, forklarer Tina Bøggild.

Læs også:

Sådan vil Enhedslistens kandidat hjælpe din virksomhed

Radikale: Lad løntilskuddet følge nye virksomheder

Straffes af vælgerne

Der er med andre ord ikke andet end politikernes egen samvittighed og risikoen for et dårligt valg næste gang, der står i vejen for, at de opstillede kandidater kan komme med løfter i en valgkamp.

Men netop risikoen for, at vælgerne straffer brudte løfter er det, der afholder politikerne for at komme med for urealistisk valgflæsk.

Rune Stubager, der forsker i vælgeradfærd ved Aarhus Universitet forklarer det begrænsede antal af meget urealistiske valgløfter med risikoen for vælgernes straf:

- Der er mulighed for kontant afregning til næste valg, når man fremsætter valgløfter. Et parti, der udsteder løfter, som de ikke overholder, risikerer at blive straffet af vælgerne med et dårligt valgresultat. Hvis man under en valgkamp som den nuværende slynger om sig med dyre løfter, skader det også troværdigheden. Gik et parti for eksempel ud og lovede meget store skattelettelser samtidig med, at man ikke sagde noget om at skære i velfærdssamfund, begynder det at se mærkeligt ud, og partiet ville risikere, at vælgerne begyndte at sive væk, siger Rune Stubager.