Del : SMS
Berlingske Business

Det endelige opgør med fuskerne

03BUSAgnete-Gersing-3.jpg
Efter seks år som direktør i Konkurrence- ?og Forbrugerstyrelsen har direktør Agnete Gersing endelig fået det, som hun ville have det. Med langt skrappere sanktioner overfor konkurrence forbrydelser og mulighed for at bruge de mest moderne efterforskningsmetoder til at komme den haltende danske konkurrence til livs. Foto:

Nu skal konkurrencekriminalitet straffes som økonomisk kriminalitet. Udsigten til fængselsstraf vil få stor afskrækkende virkning for de forretningsmænd, der ellers ville indgå i karteller, forventer Konkurrencestyrelsens direktør Agnete Gersing.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske konkurrencefuskere er i årevis sluppet billigere end i landene omkring os. Ulovlige prisaftaler har resulteret i lidt kritik i pressen, en bøde til virksomheden, og hvis det gik rigtig vildt for sig - en mindre personlig bøde til de indblandede forretningsfolk. Der har med andre ord været mange, der kunne lade sig friste af at dele markedet med konkurrenten, aftale priser eller fixe et stort offentligt udbud. For straffen var beskeden - og kunne som regel betales med firmakortet.

Den slags er rigtig dyrt for os alle. Ifølge den nyeste forskning hæver et kartel i gennemsnit priserne med 10-50 pct. i 4-6 år. Her har vi måske en lille del af forklaringen på, hvorfor Danmark er så meget dyrere end de fleste af vores nabolande. Faktisk tror hele 43 pct. af de danske virksomheder ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at der er karteller i deres branche.

Men fra denne weekend er det endegyldigt slut med den slendrian overfor Danmarks konkurrencekriminalitet, som gjorde, at vi fik det, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør Agnete Gersing kalder for »en elendig konkurrencekultur.«

For nu kan danske forretningsfolk idømmes op til seks års fængsel, hvis de indgår i ulovlige karteller med deres konkurrenter - eller med deres »konkolleger«, som man indimellem hører danske virksomhedsledere omtale de virksomheder, de burde slås indædt med.

Fængselsstraffe i sigte

Agnete Gersing er ikke tvivl om virkningerne af stramningerne. Der skal nok falde fængselsstraffe på konkurrenceområdet i Danmark:

»Baseret på erfaringer fra andre lande, så er svaret ja, der kommer til at være sager med fængselsstraf. Men forventningen er først og fremmest, at det vil virke meget afskrækkende. Jeg forventer, at en del af de eksisterende sager forsvinder, fordi folk ikke længere tør bevæge sig ud i konkurrencekriminalitet. Det viser også vores viden om globale karteller, hvor vi ved, at nogle har holdt sig fra USA af frygt for de hårde fængselsstraffe. Det håber vi vil ske i Danmark. Men der vil formentlig stadig være nogen, der kaster sig ud i det, fordi der er rigtig mange penge at tjene på karteller,« forklarer Agnete Gersing, der har kontor i et åbent, topmoderne, industrielt kontorlandskab.

I dagens anledning er vi dog trukket ind i det tilstødende mødelokale for nedrullede persienner. En for styrelsen yderst relevant tilførsel af anonymitet. For en vigtig del af den nye lovgivningspakke er muligheden for at slippe for fængsel, hvis man som den første medvirkende i et priskartel vælger at gå til konkurrencemyndighederne. Et tiltag, der nok skal give diskrete henvendelser fra diverse advokatfirmaer, som kommer til at rådgive deres klienter i, om de skal gå offentligt ud med deres dårlige samvittighed eller satse på, at deres ulovlige aftaler med konkurrenterne aldrig bliver opdaget:

»Vores råd til dem, som er eller har været med i et kartel, er, at de skal gå til en advokat og så komme til os med det samme og søge om straflempelse. Der er tale om alvorlig økonomisk kriminalitet. Derfor er det klogt at tage en advokat med, når man møder op hos os. Er man ikke selv medvirkende, så behøver man ikke nogen advokat.«

Endnu vil Agnete Gersing ikke sige, om hun har fået henvendelser efter den omfattende kampagne, der har kørt i dagblade og på internettet, og som lokkede med straffrihed, hvis man melder sig. Men effekten skal nok være der, for advokaterne vil næppe rådgive en klient til andet end at søge om straflempelse, mener Agnete Gersing:

»Jeg tror ikke, at advokaterne tør anbefale andet, end at man søger om straflempelse med det samme. For nu er det pludselig folks frihed, der står på spil. Tilskyndelsen til at søge om straflempelse vil være markant, for er man med i et kartel og kommer som den første til os med oplysninger, der afslører kartellet, så får man tiltalefrafald og bliver ikke straffet. Tilskyndelsen er altså helt anderledes end tidligere.«

Større alvor

De hårdere straffe betyder også, at det kommer foregå med endnu større alvor, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremover finder et kartel.

»Internt har vi iværksat en række ting og vi har pudset vores forretningsgange af i samarbejde med politiet. Det er klart, at får vi en sag med potentiel fængselsstraf, så forventer vi at det vil være anderledes, fordi der vil være mere alvor i sagen.«

Det gælder også på bevisbyrden, der alt andet lige bliver lettere at løfte nu, fordi Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen hidtil har været afhængige af skriftlige beviser. Men det ændrer sig også nu, hvor strafferammen udvides. Det giver nemlig ekstra beføjelser i efterforskningen, som forestås i tæt samarbejde med politiet. Her prøver konkurrencemyndighederne at grave sig frem til sager. Disse holdes hemmelige indtil man er klar med et såkaldt dawnraid - en kontrolaktion, hvor embedsmænd og politi møder op i en konkret virksomhed for at kopiere indholdet fra pc’er og andet materiale:

Lettere at bevise

»Tidligere skulle vi i praksis have skriftlige beviser, og de er både svære at finde og lette at bortskaffe. Men hører en sag nu til i den højeste strafferamme, så vil politiet få adgang til at bruge aflytning af telefoner og lignende, hvis de får en dommerkendelse til det.«

Der skal dog være tale om særdeles alvorlige anklager, før det bliver aktuelt:

»Straffen for karteller – altså ulovlige prisaftaler – vil kunne stige til fængselsstraf, hvis det er en overtrædelse, som er begået forsætligt – altså med vilje – og den er af grov beskaffenhed. Så kan man få op til 1½ års fængsel. Og sker den under særligt skærpende omstændigheder, fordi det har været meget omfattende og kartellet har kunnetanrette betydelig skade på markedet, så kan straffen stige til op til seks år.«

Fire former for karteller

Agnete Gersing skelner imellem fire former for kartelvirksomhed, hvor fængselsstraf kan blive relevant.

Den første er prisaftaler, hvor man i samarbejde med konkurrenterne f.eks. bliver enige om, at nu forhøjer man priserne, eller dropper alt, hvad der hedder rabatter. Det er ofte meget traditionelle brancher med varehandel og industri, hvor man ser den type af karteller.

Den næste er aftaler om begrænsning af salget. Det kan forekomme i alle brancher. Et dansk eksempel var en gruppe af kartoffelavlere, som blev enige om at reducere produktionen for at presse prisen op.

Dernæst kan der være tale om markedsdeling, hvor man bliver enige om ikke at angribe hinandens kunder. I denne kategori lå f.eks. en gruppe af lokalbanker, der for nogle år fik en med danske øje meget stor bøde for netop at have aftalt at holde sig fra hinandens kunder i lokalområdet.

Den sidste gruppe er tilbudskartellerne, hvor man indbyrdes aftaler, hvem der skal byde på en opgave og herunder også, hvem der skal vinde ordren. Offentlige myndigheder vil ofte være den store taber i den slags sager. Derfor er styrelsen netop offensiv for at få kommunerne til at være særligt opmærksomme på bl.a. at få mange – også udenlandske selskaber til at byde ved udbud og undersøge for tegn på karteller.

Strukturelle problemer

Det er ikke sådan lige at udpege en branche, hvor karteller er mest udbredt. Men der er nogle områder, som er mere udfordrede konkurrencemæssigt end andre, forklarer Agnete Gersing:

»Når det gælder konkurrencelovsovertrædelser, så kan de findes alle vegne og vi kan ikke sige, at nogle brancher er mere udsatte end andre. Men vi ved hvor der er strukturelle konkurrenceproblemer – det er f.eks. fødevareindustrien, byggematerialeindustrien og realkreditsektoren.«

Netop realkreditsektorens største aktør Nykredit ligger fortsat i et juridisk slagsmål for at få lov til at hæve sine bidragssatser, hvad konkurrencestyrelsen hidtil har modsat sig.

Desuden er der områder, hvor det er svært at få forbrugerne til at opføre sig hensigtsmæssigt, så de i fællesskab presser priserne ned. Sådan et område er bankerne, hvor kunderne har det med at blive i deres egen bank frem for at teste prisen på lån hos konkurrenten.

Det samme gælder i forsikringsbranchen, hvor selskaberne har rekordindtjening efter store prisstigninger, ligesom erstatningerne er mindsket, fordi der ikke har været skader, der modsvarer de præmieforhøjelser, som selskaberne over en bred kam har gennemført. Det er Agnete Gersing opmærksom på, men hun har endnu ikke set tegn på brud på konkurrencereglerne:

»Hvis kunderne ville forholde sig mere aktivt til deres forsikring, vil der være gevinster at hente. Ikke kun til den enkelte kunde, men til alle forsikringskunder, fordi konkurrencepresset på selskaberne stiger.«

Sidst er der de områder, hvor konkurrencen halter, fordi lovgivningen ikke giver mulighed for en fri konkurrence:

»Det er områder som apoteker, taxaer, el-sektoren, fysioterapeuter, kiropraktorer og lignende. Mange af disse områder er heldigvis ved at blive adresseret politisk. Konkurrenceovertrædelser kan være over det hele, og så er det godt, at der er en stigende opmærksomhed omkring området.«

Trækker i den rigtige retning

Men danskerne står overfor faldende realløn, ringere konkurrenceevne og stigende priser på så godt som alt, og Danmark er jo kendt som et dyrt land at leve i. Gør du nok?

»Jeg gør alt, hvad jeg kan. Danskerne skal glæde sig over den nye konkurrencelov og de andre initiativer, som kommer til at trække i den rigtige retning, Men Familien Danmark skal også gøre, hvad de selv kan, forhandle om rabatter, tænke over, om de har den rigtige leverandør og være aktive forbrugere. Vi kan gøre meget, men vi kan ikke fixe alle problemer. Hvis forbrugerne ikke er aktive, vil konkurrencen være dårlig. Der må og skal være en gevinst for de virksomheder, der gør sig lækre ved at være billigere og bedre end de andre.«

Men det er velkendt, at vi har eller i hvert fald har haft et konkurrenceproblem i Danmark?

»Jeg vil gerne understrege, at man ikke kan sige, at konkurrencen i Danmark er dårlig. Men den kan helt sikkert blive bedre - og i nogle brancher meget bedre. Når man ser tilbage i tiden, har vi haft en elendig konkurrencekultur. Men det er blevet bedre. Det skal også ses i lyset af, at vi har haft en lovgivning, der ligefrem tillod prisaftaler. Jeg kan konstatere, at vi var et af de lande, der var langsomst til at få en moderne og effektiv konkurrencelovgivning, men nu er vi godt med.«

Hvorfor har vi været så sløve med konkurrencelovgivningen herhjemme. Har erhvervslivet kæmpet meget imod?

»Det er ikke mit indtryk, at erhvervslivet har presset på for at vi kunne få en moderne og effektiv konkurrencelovgivning. De har tværtimod trukket baglæns i mange år. Erhvervsorganisationerne bakkede dog op om den skærpede fusionskontrol, som blev indført i 2010. De mange år med en ineffektiv fusionskontrol har desværre medført en høj koncentration på mange områder, hvor én eller nogle få virsomheder sidder på en meget stor del af markedet. Det er desværre for sent at lave om på det nu, men det er godt, at vi har fået en effektiv fusionskontrol.«

Hvad med dig selv. Hvordan tror du, at erhvervslivet ser på dig?

»Mit indtryk er, at hvis du spørger i erhvervslivet, så mener de, at jeg er en skrap tante. Vi har også skærpet håndhævelsen. For seks år siden, da jeg kom til, lavede vi et strategiskifte med fokus på en effektiv håndhævelse og en høj kvalitet i vores arbejde. Det er vigtigt, at der i erhvervslivet er respekt for os. Blandt andet begyndte vi systematisk at forfølge alle sager, som kunne være strafbare – både ved at stoppe ulovlighederne, men også søge at få dem straffet. Men vi gør os også umage med at træffe de rigtige afgørelser og for at sikre, at virksomhederne oplever en ordentlig proces og dialog med os, ligesom vi bruger en del krudt på at hjælpe virksomhederne med at overholde lovgivningen.«

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere